Snak

Toggle

Tak for svar!

Jeg er glad for at du uddyber, det gør din holdning langt mere spiselig.
Men jeg er nu også lidt ked af at du lægger mig ord i munden.
Jeg har ikke på noget tidspunkt ment (eller skrevet) at børn skal have uanede mængder af valgmuligheder. Jo yngre jo færre. At jonglere valgmulighder kræver tillæring og det tager tid. Så langt er jeg helt enig med dig.
Det gælder også den kognitive udvikling og den fysiske træning, som en nok så vigtig. Det er det også at begge dele sker af interesse og glæde og ikke mindst i det tempo, som barnet magter

Det er jeg også, når du skriver at børn skal lære at holde fast i deres valg og ikke skøjte frem og tilbage mellem det ene og det andet.
Vælger man at spille fodbold, så spiller man uanset vejret og uanset om man møder modstand, hvad vi jo alle ved at man gør.
Her er det at opbakning og støtte er essentiel, samtidig med at barnets valg søges fastholdt. Ikke afkrævet!

Det har for mig intet med pacing at gøre, snarere er det godt faderskab.
Dér hvor det bliver problematisk, er hvor forælderen definerer mål for barnet, UDEN at barnet selv har ytret derom. Så bliver det et overgreb. Det gælder for så vidt også, selvom det mål forbliver uudtalt.

Når jeg er så fokuseret på dette, har det nok noget med egne erfaringer at gøre.
Jeg var min klubs største talent i de omkringliggende årgange og savnede helt støtten hjemmefra. Da jeg nåede ynglingealderen (16-18 år), trænede jeg med i hele forberedelsen, men kort før turneringsstart blev jeg bare væk.
Det var der flere grunde til, men den vigtigste var at jeg absolut ingen støtte havde hjemmefra. Faktisk så jeg aldrig nogensinde et familiemedlem på sidelinjen og det var ikke rart i en klub hvor forældrene ellers involverede sig meget og kørte os her og der.
Jeg følte mig som et fremmedlegeme. Mine ambitioner var ganske store, men trygheden ikke eksisterende og det førte til bruddet. Min mor var tosset, hun havde netop i et sparsomt budget investeret i nye støvler og det var hende som måtte lægge ører til, når klubben det næste års tid ringede igen og igen for at få mig tilbage.
Jeg var stædig og stod fast på mit valg, selvom det var et forkert valg.

Se, nu har den historie ikke meget med pacing at gøre, men min tanke er at jeg savnede hjælp til at definere mine ambitioner og forholde mig til dem.
Man kan sige jeg psykisk var for svag til at klare mosten, men min tanke er at skulle så lidt til for at tingene havde været anderledes.
Jeg er sikker på, at var jeg blevet pacet - uden den nødvendige støtte - ville bruddet formentlig være sket tidligere. Det var rigeligt med mine egne udefinerede, uafklarede ambitioner.

Heldigvis indfandt lysten sig til at spille bold igen nogle år senere. Men jeg havde ikke længere andre ambitioner, end det blot at spille. Det skete så i en serieklub, hvor jeg i parantes bemærket, forventede at være fast mand på holdet straks. Sådan gik det ikke, hehe. Jeg skulle lige genlære at have støvler på og tillige var det voksne jeg nu spillede imod, så det varede godt et halvt år før jeg havde nået et nogenlunde akceptabelt niveau.

Denne historie kan tolkes som det ville have været godt, hvis jeg var blevet pacet.
Men jeg mener det nu ikke. Støtte og som du siger, fastholdelse af valg var hvad jeg havde brug for. Ikke pacing.

Mit valg blev aldrig dengang et problem for mig. I miljøet var jeg fortsat "et navn" og det kunne jeg trives med også selvom det var pseudo.
Jeg tænker mange andre såkaldte talenter kan fortælle lignende historier.

Slutteligt må jeg erklære mig enig i den fejlslagne fortolkning i klubberne af vigtigheden ved at vinde og dermed fokusere på strømlining alt for tidligt.
I stedet burde man selvfølgelig identificere de største talenter og lade dem spille det spil, som de har flair for. Også selvom det ikke nødvendigvis baner vejen for sejr.
Det fænomen var ikke helt så udtalt i min tid, men bestemt også den gang en problematik.

Super indlæg Fynbo :) og bestemt noget jeg kan nikke genkendende til både i min egen egenskab som spiller og efterfølgene også som træner.

For øvrigt er det med legen præcist hvad Laudrup altid har beskrevet. Han mener at fodbold skal være leg helt ind til 14-16 års alderen.

Jeg mødte selv i forbindelse med en af min søns kampe for 5-6 år siden en gammel træner kollega jeg havde været på DBU kursus med og som på daværende tidspunkt var ansvarlig for FC Nordsjællands U14 hold.

Vi sad efter kampen som FCN naturligvis (min søn spillede i en noget mindre klub på Vestegnen) havde vundet 5-2, og talte lidt og her kom vi ind på træningen. Hvor meget træner i spurgte han...mit svar 2 gange om ugen , hvad med jer?...10 gange sagde han.

Med andre ord har man allerede i en alder af 13 formaliseret træningen 10 gange om ugen. Det er altså ikke leg det er blodig alvor. På den baggrund forstår jeg godt at drengene bliver lidt som maskiner og ikke de individer vi alle elsker at se udfolde sig.

Men omvendt mugge hvis de ikke træner 10 gange i ugen hvad gør de så? Løber rundt og leger med bolden i haven eller nede på marken, eller sidder foran skærmen og spiller fifa i eget værelse mens kammeraterne sidder derhjemme og gør det samme? Mit indtryk af teenagere idag er det sidste. Til gengæld er jeg helt enig i at det bliver blodig alvor alt for tidligt idag. Spillerne får ikke lov at lave fejlene på banen og selv lære af dem. De får dikteret en spillestil, en spillemåde og hvordan de skal reagere og agere i forskellige situationer. Der er ikke plads til at have spillere der falder udenfor normen - de bliver sorteret fra af licensklubberne fra start og når de så bliver 16-17år så kigger man ikke længere deres vej. Der er ikke plads til at have holdene der udelukkende fokuserer på resultaterne, for man bliver skolet i at spillerne skal udvikles og der må man ikke tænke i resultater. Det er imo. en lidt for blødsøden tilgang til det hele og jeg er sikker på at der også er spillere som kan opnå meget mere udvikling rent mentalt ved at man som ungdomshold går på banen for at vinde for enhver pris. De hold går i glemmebogen og vi får igen alt for mange ensartede spillere. Ærgerligt...

I øvrigt super historie fynboen - den minder en del om min egen ungdomstid, bortset fra at min mor ikke blev hidsig, hun var fuldstændig ligeglad med hvad jeg rendte og lavede. Jeg ved ikke om det at man sætter mål for sine børn er forkert eller ej, den må jeg lægge hovedet i blød på !

Hvis du vil være exceptionelt god til noget, kræver det at du er prædisponeret for det, og øver dig målrettet og struktureret i mindst 10.000 timer (ifølge Anders Ericsson og andre der blev refereret til i Gladwells bog Outliers).

Nogle mener (her er Tim Ferriss især fortaler), at man kan blive exceptionel til noget langt hurtigere, hvis man bare går struktureret til værks (og igen er prædisponeret for det).

Der er ingen tvivl om, at med struktureret træning kan man blive god til mange ting. Exceptionel/verdenseliten kræver lidt flere ting, hvor tilfældigheder også har indflydelse.
Er man f.eks. født i de tidlige måneder af en årgang (Jeg mener faktisk det er lidt anderledes med årgange i DK) har man større chance for succes, end hvis man er født i de sene måneder af en årgang - alene fordi man er langt større, hurtigere, stærkere, hvis man er måneder eller næsten et helt år mere udviklet, når man er 5-10 år gammel, og derfor vil virke som den bedre spiller, og derfor vil komme på bedre hold med bedre med/modspillere og have bedre trænere op igennem ungdomsårene, og derfor vil blive udviklet mere igennem disse år.

Men in short - med prædisponering og masser af struktureret træning (Gladwell kalder det "deliberate practice") (10.000 timer eller mere ifølge Ericssons studie), bør man kunne blive blandt de 1-2% bedste fodboldspillere i verden (Med lige præcis fodbold inkluderer det altså alle amatører også - så top 1-2% betyder "bare", at man kan opnå et niveau, hvor man kan blive fuldtidsprof i en rimelig liga).

Så dagens lineup er

De gea
Valencia Jones smalling Young
Matic
Herra Pogba
Lingard Lukaku Sanchez


Bailly helt ude af truppen, han må næsten være skadet igen igen igen. begynder at gå noget jones i ham.

mit gæt: united vinder 1-0.

Så vidt jeg lige har kunne se, så er der ikke meldt noget ud om en skade til Bailly. Virker lidt mærkeligt, og hvis han decideret er sat af, så er det da en ret stor historie.

Udover det så er det jo en forventelig opstilling. Sanchez har haft én god halvleg i hans United karriere indtil videre, så han fortjener ingenlunde en start, men desværre viste vores to unge alternativer i onsdags ikke at de skulle starte i stedet. Vi må håbe at han snart viser noget.

Ellers så tror jeg det bliver en meget lige kamp, og kan sagtens se den gå i straffe som de også nævnte i studiet.

SIT MINE FEDE KUGLER HVOR ER DET RINGE AF YOUNG igen....han kan simpelthen ikke spille fodbold han er elendig teknisk og helt ude i hampen taktisk

har sagt det i snart 2 år, vi har ingen left back.

Han var jo blevet advaret 2 minutter før hvor Eriksen også løb bag ham og så er han KRAFT eddeme så fodbolddum at han lader ham gøre det en gang til ...

Hvor stor idiot har man lov at være...