Snak

Vel skal man være et "mandfolk" for at begå sig i den absolutte top.
Grundlæggende hader jeg udtrykket, fordi det er så ensrettende og konformt. Vil dog gerne holde mig i den boldgade.
Nogen sandhed er der naturligvis i det, men fodboldspillere er mennesker, hvis nogen skulle være i tvivl. Ikke robotter.

Nogle skal kastes direkte ud i det. Nogle indføres mere gelinde.
Nogle skal have kniven for struben og andre stryges med hårene.
Sådan er det nu en gang med mennesker.

Det forstår enhver god leder.
Vi har (måske ikke så længe mere) en Pogba og en Martial, som begge efter min mening begge er blevet behandlet helt forrykt.
Det kan ALDRIG være deres skyld!

Det er ikke svært at placere ansvaret for de problemer synes jeg.

Hvordan mon Christian Eriksen havde begået sig i Mourinhos regi?
For slet ikke at tale om Michael Laudrup.

Nej kære venner. Der er buschauffører og der er gode managere.
Gode managere er også ledere, der forstår sig på mennesker og ikke bare sig selv.
Trist måske for de som har en fastlåst idé om hvordan mennesker skal være, men sådan er det nu engang.
Pogba og Martial kunne begge have været med til at løfte United derop, hvor der er sjovt at være. Men klovnen og hans middelalderlige, tåbelige mandskabsbehandling ville det anderledes.

Ikke bare trist. Men direkte uintelligent. Eller på dansk - torskedumt!!!
Selv er han ikke bleg for at spille forurettetkortet.
Hvor meget "mandfolk" er der i det?

Hans spillere skal levere som han ønsker det, ikke hvad deres kvaliteter rent faktisk giver mulighed for. Hvor meget guldrandet manager er der i det?
Ville en god manager ikke tilpasse systemet de til enhver tid tilrådighedstående spillere? Jeg synes det.
Fint at have en strategi. Ligeså fint at forsøge at få spillerne med på den.
Men vil man have spillerne til at agere i direkte modstrid med deres kompetencer, ja så er man en stædig og uduelig dilettant. Ikke en god leder.

Inuk sammenligner Martial med Villa.
Kan man det hvis Martial har fået direkte ordre på at holde fløjen?
Hvad jeg helt bestemt tror han har. Som Rashford, når han har haft rollen.
United har ikke en venstre back, der kan søge baglinjen, som Valencia i den anden side og for at holde bredden har det givet været et diktat.
Altså giver sammenligningen ikke rigtig mening.
Barcelona har altid givet deres fløjspillere carté blanche til at begive sig i feltet, når mulighed bød sig. Det gjaldt Villa, som det gjaldt Sanchez, Pedro m.fl.
Uden hensyn til restforsvar.

Resultaterne har maget det sådan, at andenpladsen stort set ikke kan glippe.
Er der så oveni en vundet pokalfinale, vil mange hævde sæsonen en succes.
Jeg vil naturligvis også kunne glædes over begge dele, men det overskygges af at United fortsat ikke kan spille sit eget spil, men til hver en tid sætter elimeneringen af modstandernes øverst.
Den tingenes tilstand vil desværre nok fortsætte endnu en tid og det er ikke drømmenes teater. Så langt fra.

Endvidere er der de menneskelige "skæbner" klovnen efterlader i sit kølvand.
Og det er direkte forfærdeligt at være vidne til.
Her i den vestlige verden ser vi gerne os selv som oplyste, gode mennesker.
Og forbander Putin m.fl. langt væk.
Kan kun spørge, hvorved adskiller vores højt priste buschauffør sig fra eksempelvis Putin?
Javel, fodbold er som sådan ikke verdenspolitik, men ledelse er ledelse og på den front tror jeg faktisk Putin vil være at foretrække for den oppustede, narcissistiske portugisiske buschauffør.
Diktatorer er diktatorer og det er ALDRIG kønt. Endsige fornuftigt og smart.
Heller ikke for de som befinder sig i vesten.
Ej heller når man gebærder sig i pressen. Det gør bare det hele så meget mere hyklerisk.

Beklager alle sammen, men jeg er vred.
Jeg føler mit drømmenes teater smuldrer bort, som havde der været et jordskælv.
Det eneste glædelige jeg kan få øje på, er at efter recession kommer opgangstider.
Må vel regrediere i resignation indtil den dag kommer.
Måske en sejr over Chelsea kan fortrænge resignationen. I 5 minutter.
For dilettanten er der fortsat.

Hans spillere skal levere som han ønsker det, ikke hvad deres kvaliteter rent faktisk giver mulighed for. Hvor meget guldrandet manager er der i det?
Ville en god manager ikke tilpasse systemet de til enhver tid tilrådighedstående spillere? Jeg synes det.
Fint at have en strategi. Ligeså fint at forsøge at få spillerne med på den.
Men vil man have spillerne til at agere i direkte modstrid med deres kompetencer, ja så er man en stædig og uduelig dilettant. Ikke en god leder.

Det ved jeg ikke om jeg er enig i, alle managers har vel efterhånden deres måde at spille på, Pep skiftede vel næsten 22 spillere ud fordi de ikke kunne spille på den måde han ville have dem til det.

hvis man skal tilpasse sig alle spillerne, ville man rende rundt med 10markspillere der alle har deres egen ide om hvad fodbold er, og en målmand der kun vil tage med fødderne.
og jeg syntes heller ikke mourinho har sat spillere i direkte modstrid med deres kompetencer.
Hvis han skulle ændre systemet hvergang en spiller ikke er til rådighed, ville der slet ingen kontinuitet være i den måde som vi spiller på, som mange skriger efter.

Det var da utroligt som det lige pludselig kan blive alle de spillere der rent faktisk kan spille fodbolds skyld at de ikke præsterer i det totalt rigide system vores "special" one vil spille.

han har aldrig nogensinde formået at få vores offensive spiller til at shine og det kommer han heller aldrig til ....han er simpelthen totalt begrænset af hans narcissistke tendenser til altid at ville have ret og han har da ved mere end 1 lejlighed sat et hold der kan vise "se hvad sagde jeg" senest imod den imponerende oprykker vi tabte til...hvor han sætter et hold der i min verden kun kan fejle...

NEJ TAK til rigide systemer og the special one og ja tak til fodboldspillere der kan bare en smule...jeg forstår simpelthen ikke jer mennesker der kan sidde og synes fodbold er et bedre spil når manageren hedder Mourinho..jeg har prøvet men jeg kan ikke se hvad godt han nogensinde har bragt med sig.

Jeg synes primært man kan pege fingre af Mourinhos "rigide" system når vi spiller ultradefensivt mod de andre tophold - fx kampene på Anfield.

At spillerne ser totalt ligeglade ud i kampene mod Huddersfield, Newcastle, West Brom mv. kan skyldes mange ting - herunder også ting, som Mourinho bærer ansvaret for - men det handler for mig at se ikke som systemet. Jeg tror ikke på, at der er blevet lagt de store begrænsninger på de offensive spillere inden en hjemmekamp mod et de facto nedrykket West Brom mandskab. Mourinho har jo ikke stået i omklædningsrummet og beordret dem til at stå fast på deres tildelte græsstrå og for Guds skyld undgå at komme til at svede.

Det er oplagt under hans ansvar, at spillerne går motiverede på banen og at de forstår, hvordan den offensive gameplan ser ud - hvilket er to ting, som har set tvivlsomme ud i flere af kampene mod bundpropperne. Men jeg kan ikke se det som en system-forklaring. Måske snarere mangelfuld coaching.

Personligt mener jeg dog, at spillerne i fodbold anno 2018 slipper afsted med alt for meget. Jeg er indforstået med, at manageren har det overordnede ansvar, men skylden bliver alt for sjældent placeret hos de spillere, der ugideligt og nosseløst traver rundt på banen som var der en træningskamp. Så kan manageren råbe nok så meget i omklædningsrummet og gennemgå nok så meget taktik, men til syvende og sidst er der altså 11 mand på banen, der skal gøre arbejdet. Det er jo også derfor de bliver aflønnet så favorabelt. Og det kan simpelthen pisse mig af når gudsbenådede fodboldspillere ligner nogle, der ikke orker at spille kamp - hvad især vores to franske stjerner til tider har repræsenteret.

Højt at flyve, dybt at falde. Det er så sandelig et billede på vores sæson og spillere som Pogba og Martials sæson. Og når spillere svinger så meget i niveau i modsætning til at være konstant elendige, så fortæller det mig, at der primært er noget galt hos dem og ikke manageren.

Gode input til debatten om Uniteds spil, dets spillere og deres manager.

Uniteds spil gider jeg ikke kommentere mere - alle ved, hvad jeg og andre herinde mener om selve spillet på Drømmenes Teater. Uniteds spillere bærer naturligvis selv et kæmpe ansvar for deres egne præstationer, men det er manageren, der faciliteterer deres mulighed for at udfolde sig, have spillelyst og heriblandt også sørge for, at de føler sig værdsat, "pisket" og eller opmuntret på netop den måde, som han har set, der gavner dem - og dermed holdet - mest!

Ser man på Klopp, så virker han meget opmærksom på, at henvende sig til spillerne ved udskiftninger, afsluttede kampe og dets lignende.

Det er imo forrykt, at to af verdens største fodboldtalenter fra Frankrig ikke performer bedre. De har haft flere sæsoner til det, men deres manager lader til at have kastet håndklædet i ringen. Martial er et monster, men fremstår som en lille, nervøs dreng der ikke har lyst til at vise verden, at han er Martial, og at han spiller for Manchester United

Det er Martials opgave at løse det, men med stor support og støtte fra sin manager

Vi taler om en spiler der vandt golden boy og en spiller der har spillet CL finale , vundet 3 italienske mesterskaber samt været en fast del af det franske landshold der spillede finale ved seneste slutrunde?...

Det er lige pludselig ikke manageren men simpelthen deres problem de ikke performer godt nok?

Martial der hver gnag han har lavet bare en fejl, er sat ikke bare på bænken men også helt udenfor truppen. Prøv at forestille jer det var jeres arbejdsplads. Hver fejl kostede jer en månedsløn eller en suspendering eller mangel på deltagelse ved vigtige møder???

Hvordan helvede skal man nogensinde kunne præstere i sådant et miljø og nej Rashford har ikke gjort det heller han har været endnu mere ringe end de 2 tilsammen. Det er da sjovt som samtlige fodboldspillere (Det kalder jeg dem der kan lidt) alle som en lige pludselig bliver mentalt svage og "ikke" sultne når manageren hedder Jose Mourinho.

For øvrigt helt udenfor topic så vil jeg anbefale alle der ikke har læst bogen om FIFA at gøre det. Det er et must read for samtlige fodboldelskere og noget der får det til at vende sig i mig

FIFA BANDEN af Andrew Jennings - Fantastisk bog om hvordan fodbolden blev til en stor korruptionscentral der får selv den sicilianske mafia til at ligne duksedrenge

Der var en gang hvor omverdenen (læs de engelske medier) var benovede over den portugisiske buschauffør.
Han var morsom. Han var "intelligent". Han var kompromisløs.
Det gav fine overskrifter. Det solgte.
Alle vi dødelige er afhængige af hvilke inputs vi får, for at danne en mening og i Mourinhos tilfælde var disse entydigt positive.

Når manden så tilmed havde en underdogsejr i CL i bagagen med Porto og vandt mesterskab med Chelsea, der ikke havde vundet noget siden klør konge var knægt.
Ja, så var der ikke et øje tørt.
Også det solgte. Og vi dødelige kunne kun nikke anerkendende.

Pyt med det defensive spil, holdene vandt og hvem kan laste en vinder?
Pyt med kontroversielle nedladende udtalelser overfor modstandere, dommere og guderne må vide hvem ellers.
Det solgte jo.

Tilmed rostes han til skyerne for at kunne tage presset fra sine spillere, ved selv at tilrane sig spotlightet.
Skulle nogle være i tvivl, så solgte det såmænd også.

Som tiden er gået, er samtlige disse "kvaliteter" åbenbaret for hvad de er.
Man kan spørge sig selv hvor mange spillere i Mous regi, der over tid undgår at indse mandens åbenlyse taktiske, fodboldfaglige mangler.
Det må være svært, når man ser den ene efter den anden af kollegerne hængt ud eller frosset ud og spillet på banen kun har ét udtryk.
Så bliver evnen til at fratage spillerne unødigt ansvar til en tom skal.
Ja, rent spin.

Kendetegnede er de mange, især tekniske spillere, der af tilsyneladende mystiske årsager pludseligt ikke længere kan performe som før.
De må da være forkælede, for den berømte portugiser kan vel ikke lastes.

Nej hold nu op kære venner.
Er vi virkeligt så åndeligt indskrænkede at vi ikke kan se hvad foregår?

Fodbold er et holdspil og kun som hold kan mesterskaber vindes. Uanset mængden af kvalitetsspillere.
Det kræver altså teamspirit. Èn for alle, alle for èn.
Hvordan det skulle være muligt, når man så entydigt tildeles et personligt ansvar, der fuldstændigt fritager fællesskabet for medansvar, det er mig en gåde.

Jeps, spillerne er ovenud vellønnede. Det forpligter.
Jeps, de er også ansat i en af verdens mest velrenommerede klubber, med en historie der går meget langt tilbage. Også det forpligter.
Man kunne tilføje at det helt samme gælder for deres manager, men det synes en anelse svært at få øje på. Også han er aldeles vellønnet.
Forpligter det ikke?

Nej Mourinho kender udmærket tesen om del og hersk. Og praktiserer den i vid udstrækning.
Ganske som denne verdens andre diktatorer, er det hvad holder ham i sadlen.
For spillerne bliver frygten større end glæden, hvad vel mest tydeligt har kunnet læses i først Hassards og siden Martials og Pogbas enorme præstationsdyk.

Og hvordan etablere teamspirit i et sådant miljø?
I et hav af kampe i denne sæson, har Martial trasket fra banen med hængende skuldre og tomt blik i øjnene. Hvis han da overhovedet har haft græs under støvlerne.
Det samme blik som er blevet mere og mere tydeligt hos Pogba.

Er ked af at vedblive med at sige det samme og det samme.
Men teamspirit kræver at betingelserne er tilstede og det er de åbenlyst ikke.
Diktatoren mener at hans tilgang er den rigtige og han føler sig berettiget.
Det er han forhåbentligt snart ene om. Han er og bliver et komma i fodboldhistorien og en gennemført dilettant. Uden smålige hensyn til andre mennesker.
Ikke noget kønt syn. Og håbløst oldnordisk.

Vi taler om en spiler der vandt golden boy og en spiller der har spillet CL finale , vundet 3 italienske mesterskaber samt været en fast del af det franske landshold der spillede finale ved seneste slutrunde?...

Det er lige pludselig ikke manageren men simpelthen deres problem de ikke performer godt nok?

Jeg forstår ikke helt rationalet. Fordi Martial og Pogba tidligere har præsteret på et højt niveau, så er det nødvendigvis managerens skyld, hvis de ikke gør det i tiden fremover - er det dér, du vil hen? I så fald kan du jo vende den om og sige, at Mourinho har vundet ligaen alle de steder, han har været, så når han ikke har vundet her endnu, så skyldes det nok spillerne. Der knækker filmen altså for mig.

Martial har jo ikke været smidt på bænken fordi "han har begået fejl". Det er jo fordi han har spillet decideret dårligt, og selvom jeg er fortaler for at give unge spillere længere snor (især dem, der har gjort sig fortjent til det), så er det jo ikke noget nyt fænomen i fodbold, at dårlige præstationer medfører tid på bænken. Sådan har det altid været, og det er trods alt også det mest rimelige, når du eksempelvis har en anden talentfuld ung spiller i Marcus Rashford siddende på bænken, der også gerne vil have chancen.

Det kritisable i Mourinhos håndtering af Martial er først og fremmest det her med, at han pronto blev smidt på højrekanten og derefter bænken i forbindelse med Alexis-købet. Vel at mærke efter en periode, hvor han havde spillet rigtigt godt til venstre. Men jeg kan simpelthen ikke have ondt i røven over, at han får tid på bænken, når han spiller som en pose nødder. Og ellers tror jeg i øvrigt også Rashford m.fl. ville begynde at se lidt skævt til manageren og dennes fordeling af spilletid.

Er ked af at vedblive med at sige det samme og det samme.
Men teamspirit kræver at betingelserne er tilstede og det er de åbenlyst ikke.

Der er da ellers andre spillere på holdet, der i den grad udstråler holdånd. I denne sæson har Young og Lukaku været de stærkeste repræsentanter herfor.

Nu ved jeg ikke, hvor mange herinde, der efterhånden kan huske tilbage på tiden før Mourinhos ansættelse. Men som jeg husker det, var en spiller som Martial ikke ligefrem nogen humørbombe under Van Gaal heller. Der traskede han også rundt med et tomt blik - omend han da havde masser af græs under fødderne idet han var holdets eneste(!) offensive spiller, der leverede på et anstændigt niveau. Jeg skal ærligt erkende, at jeg ikke har fulgt ham tæt igennem hans ungdomsår i Frankrig, men jeg har da set billeder på sociale medier af ham som yngre, hvor der bliver gjort lidt grin med, at han også dengang havde et tomt, udtryksløst ansigt. Så måske (MÅSKE), det bare er hans facon og ikke monsteret Mourinho, der har drevet al glæde ud af manden. Selvom det er en god historie. Som sælger, ikke sandt?