Dagens historie i London Evening Standard er, at vi er tætte på en handel med Alderweireld i Spurs for et beløb i omegnen af £40 mio. Det lyder lige tilpas dyrt nok til, at der godt kunne være noget om det. Spurs vil ifølge historien erstatte ham med De Ligt i Ajax. Hvorfor springer vi ikke mellemleddet over og henter ham i stedet? £40 mio. lyder virkelig af meget for en aldrende forsvarsspiller, omend han da er bedre end alle dem, vi ellers har rendende rundt dernede.
Er det virkelig dyrt i det nuværende marked? Vi gav vel nogenlunde det samme for Lindelöf, og selvom der selvfølgelig er en stor aldersforskel, så er man med Alderweireld sikker på at få en spiller der kan være en klippe i forsvaret de næste 3-4 år. Det er i sandhed hvad vi mangler. Der er efterhånden blevet købt nok unge spillere til den plads uden at det for alvor har rykket noget, så jeg ville tage imod ham med kyshånd, selv til den pris. Alternativet er at vi får endnu en ung spiller ind vi ikke kender niveauet på, og derfor ikke er sikre på om han kan slå Smalling af. Ham er jeg ved gud træt af at se på som værende vores førstevalg, og han er på ingen måde befordrende for vores spil.
Ellers en fin gennemgang du har lavet, og det bliver spændende at se om der kommer andre seriøse navne i spil jo længere vi kommer ind i vinduet.