Redigeretsøn 20. maj 2018
Pascal
Når jeg hævder ikke at være fintfølende, så mener jeg det faktisk.
Til din orientering, så var det ikke så meget "sludder" jeg reagerede på. Selv om det også faldt mig for brystet, at du så entydigt mente dig berettiget til at hævde sådan.
Vi taler om ikke faktuelle holdninger og her er det overbevisnig som er king.
Kunne derfor med præcis lige så stor ret hævde at du taler "sludder", hvad jeg ikke gør. Fordi det ikke er fremmende for noget som helst og fordi det er et fattigt argument.
Næh, det var den anden del jeg harcellerede lidt over.
Naturligvis ved jeg at Messi og Ronaldo ikke spiller i England og dermed ikke på samme ø. Spanien er iøvrigt ikke en ø, men en del af en halvø, som hedder den Iberiske Halvø.
Det var den nedladende "konstatering" jeg ikke brød mig om. Ikke så meget fordi det går mig på (altså ikke fintfølende), men fordi en sådan bemærkning siger mere om afsenderen end om modtageren. Og især fordi den på ingen måde er fremmende for sobre meningsudvekslinger. Den slags kræver både ører og mund. Du lod til kun at bruge mund. Så derfor.
Hvad bygger jeg min holdning til om den ene eller den anden spiller er bedst?
Faktisk undgår jeg helst sådanne sammenligninger, med mindre det er mellem to spillere med samme funktion på samme hold.
Jeg kunne heller aldrig drømme om at udnævne den ene eller den anden spiller som "verdens bedste"
Hvorfor ikke? Jo af helt samme årsag som at det ikke giver mening at sammenligne Salahs med Hazards spil i forskellige funktioner på forskellige hold.
Når jeg så alligevel mener at Hazard generelt er en bedre spiller, så er det netop fordi han gennem lang tid har vist han evner at påtage sig stort ansvar og ligeledes evner både at skabe og score.
Det har Salah ikke, endnu i al fald og indtil det sker vil jeg mene som jeg gør.
Altså er der en mængde faktorer, der giver det samlede billede og som er vanskeligt målbare og derfor ikke velegnede til statistik.
Det bliver altså det store billede, det brede perspektiv der former min mening til netop de to.
Indrømmet, det er følelsesbetinget og ikke 100% faktuelt, så langt så godt.
Men så længe statistik er bygget på kun dele af virkeligheden, er det for mig at se stadig bedst.
Det giver et mere ærligt billede om du vil. I al fald efter min mening.
Ville du hævde at Beatles, Abba, Nirvana eller hvem vi nu måtte vælge, der har haft hits på toppen at hitlisten, er bedre musik end eksempelvis Beethoven, som aldrig har?
Nej vel? Det giver ingen mening. Det står enhver frit for at synes det ene er bedre end det andet, men det er en helt anden historie.
Og lige så lidt faktuel som halvkvædet statistik eller mit bredere perspektiv.
Holdninger er holdninger og ikke matematik.
Som følge deraf er rigtig meget statistik designet til at sælge. Budskaber eller news. Det bliver det ikke mere rigtigt af. Snarere tværtom.
Kun døde fisk flyder med strømmen!