Uden at klappe mig selv alt for meget på skulderen, vil jeg gerne fremhæve at igennem længere tid har jeg kunnet se den frustration i vore spillere.
Du LaPioche og andre, har jævnligt været utilfreds med spillernes tilgang og attitude. Senest i pokalfinalens start.
Er det ikke evident at roden findes i frustration over spillestil og mandskabsbehandling?
Ydermere er det ikke også præcis hvad Mourinho er løbet ind i, i samtlige tidligere ansættelser, måske med undtagelse af den i Porto.
Det er altså for mig ikke på nogen måde underligt, at denne frustration ser dagens lys.
Snarere er det underligt, synes jeg, at det ikke er sket før.
Du nævner forkælede spillere. Jeg synes derimod, at deres tilbageholdenhed med kritik og offentliggørelse, er både tiltalende og tegn på at de respekterer både klub og hold.
Som du har jeg heller ikke meget til overs for spillere, der af egoistiske grunde lufter deres utilfredshed offentligt.
Men spillere bør også have både personlighed og rygrad, hvorfor de ikke kan være umælende, vellønnede slaver.
Nej, når kritikken kommer nu, efter sæsonen, så synes eg det kalder på både respekt og anerkendelse.
Flertallet af dem kender givet Uniteds historik præcis lige så godt som vi herinde og for dem må den generelle tilgang uvægerligt medføre frustration.
Det kan ikke være anderledes, synes jeg. Tror også, det bare handler om tid, før selv de mest ihærdige forsvarere af Mourinho, må indse de tog fejl.
Om det så sker på direktionsgangen i tide, det er en helt anden sag.
Woodward vil givet forsvare sit valg med liv og sjæl, han kan næppe tåle endnu en fejlslagen manager efter van Gaal
Som jeg i øvrigt har langt større tiltro til, ville have lykkedes med sit setup, havde han fået samme opbakning - hans udtryk var også langsomt og forsvarsbetinget, javel.
Men planen var givet at indføre hollandske tilstande, hvor alle er angribere og alle forsvarere. Det tager tid, derfor langsommeligheden og givet tid ville det helt sikkert ha´ ændret sig i mod langt mere offensivt udtryk.
Man kan sige han respektfuldt lod briterne komme ind i den tankegang stille og roligt, men fik aldrig den opbakning, som mange nu giver Mourinho, hvis plan tydeligvis er non-existent.
Verden er ikke retfærdig og så gik det som det gjorde. Det sagt er jeg lige så lidt tilhænger af van Gaals arrogante facon, som jeg er af Mourinhos hovne. Hvad måske var tungen på vægtskålen for van Gaal.
Kun døde fisk flyder med strømmen!