Snak

Mere indhold efter annoncen
De Ligt ligner virkelig en stjerne i svøb. Men jeg synes det ville være et underligt køb med tanke på, at vi hentede Lindelöf sidste år. De minder meget om hinanden, selvom De Ligts potentiale nok er større.

Jeg forestiller mig vores første signing bliver Fred. Det er noget med, at Brasilien har en træningslejr i England, og der har man aftalt, at han lige kan svinge forbi Manchester og få lavet lægetjekket. Jeg er blevet lidt mere lun på ham efter at have set nogle scouting-videoer på YouTube (det skal man altid passe på med at hænge sin hat på, I know). Han ligner lidt en Kanté-type, som dog erobrer færre bolde, men til gengæld ser noget bedre ud fremad i banen. Ikke den playmaker, jeg ønskede mig, men ligner en klar opgradering af Herrera i det offensive spil.
Jeg ville nu ikke være så ked af en midterforsvarer hvis det betyder jeg slipper for at skulle sætte min lid til Rojo eller at glasben 1 og 2 forbliver relativt skadesfrie. Og en stærk bagkæde er naturligvis ikke i modsætning til offensiv fodbold - tværtimod.

Dermed ikke sagt at det lige behøver at være Alderweireld - hvad blev der af Umtitis frikøbsklausul? Til gengæld tror jeg De Ligt er for rå til United i deres nuværende forfatning. Husk i øvrigt at det var ham og Sanchez vi kørte over i EL finalen.

In other news rapporterer The Guardian at vi skulle hente Casey Stone ind som træner til det nye kvindehold. Hun er tidligere engelsk landsholdskaptajn og assistant for Neville og ville være lidt af et scoop.
Enig Pioche!
Så dog også gerne Milinkovic - ved det er ønsketænkning, men vi kan godt bruge to mere til kernen af holdet.
Talisca dukker også op igen og igen.
Jeg har kun kendskab til ham fra Youtube, så det er umuligt at afgøre, om han kan overføre det til PL. Men spændende type, der vender meget på sin førsteberøring og har både målnæse og blik for medspillerne. I det hele taget en kreatør-type, som vi mangler.
Talisca må jeg indrømme, at jeg har det lidt sværere med. Har svært ved at se, hvor han skulle spille, idet han uden undtagelser har været 10´er i Besiktas, og jeg forestiller mig, at vi vil bevæge os over mod en 3-mands midtbane i næste sæson. Milinkovic-Savic har også lidt det problem, at jeg ikke ser ham passe ind i konceptet så længe vi også har Pogba. De minder ret meget om hinanden, som jeg ser det. Han er så vild en spiller, at jeg har svært ved ikke at være lidt begejstret, hvis vi henter ham. Men jeg er bange for, at han ikke er den rigtige spiller ift. vores mangler og behov.

Flere og flere journalister melder om avancerede forhandlinger mellem United og Shaktar om Fred. Det er endnu ikke de dødsikre folk som Simon Stone, der skriver det, men vi nærmer os med flere Sky-journalister og som sagt Luckhurst fra MEN. Ved sidste signing så vi Alexis, der spillede på klaver og smilede ud til et tomt stadion. Forestiller mig denne gang, at vi ser Fred the Red løfte hovedet at sit kostume for så at afsløre ansigtet af ... Fred.
Og så havde jeg slet ikke bemærket, at MEN og Luckhurst lige sniger denne bemærkning ind helt henkastet:

United admire Pellegrini, 21, as an option to energise their midfield but believe Lazio midfielder Sergej Milinkovic-Savic is too expensive. The 23-year-old Serbia international is contracted to Lazio until 2022 and the Italian club value Milinkovic-Savic at over €100million.
Det giver god mening. Det er meget at betale €100 mio. for en spiller, der ikke passer ind som fod i hose.

Nu hvor Milans finansielle problemer er kommet for en dag, så kan det også være, at Fellaini ender med at takke ja til vores tilbud, og så køber vi nok kun én midtbanespiller.

Jeg ville egentlig også være ok tilfreds med en midtbane bestående af Fred, Matic og Pogba. Det kunne være bedre, men det kunne også være værre. Det kunne om ikke andet være med til at løse vores problem med, at Alexis og Pogba løber i vejen for hinanden. Fred er venstrebenet og jeg vil formode, at det skubber Pogba over i højre side af banen. Fred er derimod ikke lige så tilbøjelig til at søge frem, så det vil give Alexis plads til at trække ind og forhåbentligt får vi en venstre back, der kommer frem i overlap, f.eks. Sandro. Illustreret: http://lineupbuilder.com/?sk=gx2p5
Jeg tænker i hvert fald, det ville give en bedre dynamik i stedet for at Pogba ikke kan søge frem fordi Alexis er trukket ind fra sin kant og vores højreside er total slap.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dem der mener at vi ikke skal købe en ny centerforsvarer; Synes I virkelig at de nuværende har kvalitet nok til at bringe hos helt til tops spillemæssigt?

Jeg ser gerne at vi henter Aldeweireld da han slet og ret bare er en bedre forsvarsspiller end dem vi har. At vi så ikke skal betale voldsom overpris for ham kan vi da hurtigt blive enige om.

For min skyld kan vi også bare holde os til Lindelöf og Bailly og så bruge pengene på to stærke backs. På papiret ligner det et ideelt makkerpar (dog med en svaghed overfor hovedstødsstærke spillere), men vi må af uransagelige årsager ikke se dem spille sammen.


Det er ret simpelt som jeg ser det. Mourinho stoler ikke nok på dem til at han vil spille dem sammen. Den ene fordi han ikke har vist kvalitet nok, og den anden fordi han i tide og utide ryger ud med den ene skade efter den anden.
Nå, nu kom Di Marzio søreme også på banen: https://gianlucadimarzio.com/it/calciomercato-manchester-united-preso-fred-dallo-shakhtar-piace-mandzukic

Vi er enige med Shaktar om en pris på €50 mio.

Han siger også, at Milinkovic-Savic ikke er et tema til en pris på €100 mio.

Darmian nærmer sig Juve (igen, igen, igen).

Mourinho vil have en angriber med nogle af de samme kvaliteter som Mandzukic. Det kunne være Mandzukic, men også Arnautovic bliver overvejet.

Så fik jeg også lige støvet mig italienske af (løgn, jeg tog den på Google Translate).
Det er ret simpelt som jeg ser det. Mourinho stoler ikke nok på dem til at han vil spille dem sammen. Den ene fordi han ikke har vist kvalitet nok, og den anden fordi han i tide og utide ryger ud med den ene skade efter den anden.

Okay, jeg kan godt se, at jeg bliver busted lidt på min anvendelse af uransagelig. Jeg kan kun få øje på to forklaringer. Enten er Lindelöf simpelthen bare dårligere, end Mourinho/vores scouts havde forventet. Og det er selvfølgelig svært at forudsige, hvor god en forsvarsspiller vil være i Premier League, når han har imponeret for det med afstand bedste hold i Portugal.

Alternativt var han købt med den tanke, at vi skulle spille mere 3-5-2. For det er virkelig der, Lindelöf har set bedst ud og vi spillede det en hel del på vores pre-season tour. Den plan røg så måske i vasken, da vi ikke fik en wing-back (in casu, Perisic) og måtte nøjes med Ashley Young.

For jeg kan bare ikke forestille mig, at Mourinho har hentet Lindelöf ind for at lade ham være et køb til "den næste manager", ligesom Van Gaal sagde, at han gjorde med Martial. Den slags gider Mourinho da ikke vente på. Jeg synes flere af vores køb har været spillere, der også kan gøre en forskel i fremtiden og måske endda blive bedre. Men det er alle spillere, der også forventedes at gøre en forskel fra første dag. Og det må han da næsten også have tænkt, at Lindelöf kunne gøre.
Skal ikke gøre mig klog på planen med Lindelöf, men giver dig ret i at Mourinho med sikkerhed ikke har taget hensyn til en fremtidig managers spillertrup. Det er selvfølgelig skuffende at Lindelöf ikke har kunne levere på et acceptabelt niveau, men jeg er nu mere skuffet over at Bailly ser ud til at blive kørt ud på et sidespor (køber ikke forklaringen med at Mourinho ville tilgodese VM aktuelle spillere). Hvis Bailly ender i samme situation som Martial så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Han har simpelthen for meget upside til at han ikke skal kunne blive verdensklasse.

Nej da - et landshold kan altid floppe til en slutrunde. Især når nationen forventer en VM titel. Mange af de bærende kræfter er oppe i årene, og det er ikke sikkert de har dét de havde tidligere.

Jeg husker nu ikke storklubberne stod i kø for at signe Del Bosque efter Spanien, som var forsvarende mestre ved sidste vm, røg ud af gruppespillet med et brag, det kan være jeg har misset noget her.

I øvrigt håber jeg virkelig ikke vi henter De Ligt. I EL finalen sidste år var der mere Anton Ferdinand end Rio over ham. Selv om De Ligt fik alle muligheder for at vise sin tekniske kunnen viste han store begrænsninger i spillet med bolden da han var den eneste Ajaxspiller der ikke var mandsopdækket i kampen.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Annonce