Snak

Mere indhold efter annoncen
@fede fynbo

Kan du uddybe dine sidste 3 linier i dit seneste lange indlæg?

Jeg kan ikke få det til at give mening..
KasperK - det håber jeg

"Vi ved alle at det resulterede i gråd og tænders gnidsel.
Er Blind den primære årsag til det? Er en mentalt ufærdig Pogba?
Eller skal vi smide den abe hvor den hører til?"

Den første linje tænker jeg er åbenbar. Mou blev utilfreds med Pogbas præstationer og begyndte i stedet for at understøtte ham i alt hvad han foretog sig, at bebrejde ham.
Og alle kom på kant.

Linje 2 er nok mindre tydelig og sikkert også delvis forkert på nogle parametre. Blind blev sat af, formentlig ikke fordi han ikke underlagde sig Pogba i alle henseender, men fordi han ganske enkelt er for langsom til at spille back.
Den mentalt ufærdige Pogba? Den udlægning er selvfølgelig helt min egen. Hvad jeg mener er, at prisen og omtalen steg den unge mand til hovedet og han glemte helt, hvad han rent faktisk er god til og ville i stedet lege altdominerende spilstyrer og holdets absolutte kingpin. En tilgang som allerede fra start var hul og uden reelt hold i virkeligheden, hvad tydeligt sås i hans underdanige adfærd over for Zlatan
Derfor ufærdig

Placering af aben volder vel heller ikke problemer. Mener selvfølgelig at Mou, der ellers gerne lader sig hylde som en manager, der hjælper sine spillere af med unødvendigt ansvar, ved sit valg (eller mangel på samme, pga. egen tåbelig machotilgang), i stedet placerede urimeligt meget ansvar på både Blind og især Pogba.
Hvad så i tilgift gjorde samtlige øvrige spillere usikre og frustrerede, foranlediget af et hierarki, som var usundt og ikke havde sin rod i de faktiske tilstande på banen.
Ergo - for mig et eklatant ledelsessvigt af Mourinho

Håber det er uddybning nok
Kun døde fisk flyder med strømmen!
@TCG
Ja, han har da bestemt imponeret. Men du kender jo godt min holdning til managerposten i United, ligesom jeg også godt ved, at du er uenig - jeg kan bedst lide, hvis man har bevist, at man kan vinde noget. Det har også hele tiden været mit forbehold overfor Pochettino og det ville være det samme med Nagelsmann.

At vinde den græske liga med Olympiakos er måske ikke videre enestående, men at slå PSG i den franske liga med et Monaco-hold, der havde kostet en brøkdel - det er sådan noget, der aftvinger respekt hos mig. Derfor ville Jardim være langt at foretrække for mit vedkommende. Det skader selvfølgelig heller ikke, at han i Monaco har været fantastisk til at bruge unge spillere og integrere dem på førsteholdet.

Ja, vi er uenige omkring det med trænere, og om de bør have vundet noget stort, eller bare have vist sindsygt stort potentiale.
Tidligere kunne en god træner jo også i højere grad vinde med mindre gode hold - IFK Gøteborg med Svennis og Aberdeen med Ferguson er vel de bedste eksempler på det.
Problemet i dag er bare, at der er så markant stor forskel på at være upcomming træner for et lille hold, og en etableret træner for et storhold, at der vil skulle et lille mirakel til, for at f.eks. Nagelsmann vinder et mesterskab med Hoffenheim.
Jardim er undtagelsen der bekræfter reglen i dette tilfælde, da PSG jo har haft mindst 3 gange så stort budget.

Jeg ved godt du er uenig, men jeg mener at hvis der render et kæmpe trænertalent rundt, som er en mulighed, og vi skal skifte træner, bør vi tage chancen.
Jeg går bare med den tanke, at hvis der er et exceptionelt talent på trænersiden, og han kommer til at stor klub, før vi ser han vinder et mesterskab, og han så gør det godt for dem, kan den chance være tabt for evigt.

Så lige nu har jeg 3 trænere, som potentielt kunne overtage i United. Löw, Nagelsmann og Jardim.
Jardim har dog lige udtalt, at han har tænkt sig at blive i Monaco - jeg mener det var Chelsea der var ude efter ham.
Löw bliver stensikkert som Tysk landstræner, hvis de klarer sig nogenlunde som forventet til den forestående slutrunde.
Nagelsmann ved jeg ikke med. Hvis han får et bud, og ikke selv føler sig klar, tror jeg nok han takker nej alligevel.

Jeg kunne selvfølgelig også se Guardiola og Klopp som potentielle afløsere, men det løb er kørt - de kommer aldrig til United.
Crazy

"Jeg ved godt du er uenig, men jeg mener at hvis der render et kæmpe trænertalent rundt, som er en mulighed, og vi skal skifte træner, bør vi tage chancen.
Jeg går bare med den tanke, at hvis der er et exceptionelt talent på trænersiden, og han kommer til at stor klub, før vi ser han vinder et mesterskab, og han så gør det godt for dem, kan den chance være tabt for evigt."

Langt hen ad vejen, er jeg på linje med dig. Et "navn" kan allerede være gamle bolde, hvad vi har set med både van Gaal og Mourinho.

Men hvad er så et exceptionelt trænertalent?
Jeg synes, der er flere parametre, som spiller ind.

Den offentlige fremtoning
Evnen til at lægge en passende strategi, der tilgodeser både klubhistorik og de tilrådighedsstående spillere
Evnen til at styre omklædningsrummet og få spillerne med på idéen
Og sidst men ikke mindst, også evnen til at omstille sig hvis plan A viser sig frugtesløs

Hvad er vigtigst? Rettere: I hvilken rækkefølge skal ovennævnte prioriteres?

Her er det jeg især finder "navne" problematiske til tider, for omstillingsparatheden er sevet ud af ligningen, i takt med succes´en.
At få omklædningsrummet med på idéen, kan ligeledes være det. For der vægtes måske meritter mere end den overbevisning, der skal til for at lykkes med netop det.

Kunne godt at tænke mig at høre, hvordan du og I andre dels prioriterer rækkefølgen og dels mener hvad er mest essentielt
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jeg ved godt du er uenig, men jeg mener at hvis der render et kæmpe trænertalent rundt, som er en mulighed, og vi skal skifte træner, bør vi tage chancen.
Jeg går bare med den tanke, at hvis der er et exceptionelt talent på trænersiden, og han kommer til at stor klub, før vi ser han vinder et mesterskab, og han så gør det godt for dem, kan den chance være tabt for evigt.


Helt enig. Nu har vi prøvet os med to trænere der har vundet alt, og selvom Mourinho æraen ikke er slut endnu, så er vi jo alle enige om at det ikke har været en dans på roser. Der er bestemt heller ikke nogen garantier for at en træner uden nogle trofæer i bagagen skulle kunne gøre det bedre, snarere tværtimod, men det vigtigste må vel også være at man finder en mand der har kompetencerne, en overordnet plan og de innovative ideer på plads. Det har været åbenlyse mangler i årene efter Ferguson.

Jardim er jeg ret forelsket i. Ikke nok med at han har frarøvet PSG et mesterskab med langt færre midler, men han har også vist at han kan spille ud fra det materiale der er tilgængeligt, og ikke nødvendigvis prøver at tvinge et system nedover en spillertrup. Jeg har set Monaco spille hyperoffensivt, men der var også et år hvor materialet ikke var til det, og der fik han holdet til at spille med en stram defensiv. Det offensive er selvsagt klart at foretrække, men dét at kunne spille til en spillertrups styrker er klart en fordel, og ikke ligefrem noget mange trænere er gode til.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Spurs har set sig varme på Martial.

Rob Dawson fra ESPN rapporterer, at vi under ingen omstændigheder vil drøfte muligheden for at inkludere ham i en handel med Alderweireld. Det var alligevel en god nyhed, nu hvor de fleste nok forventer, at han skifter væk. Hvis han skal forlade os, så skal det i hvert fald ikke være til en PL-rival, så han kan løbe i cirkler om Valencia min. 2 gange næste sæson.

Der har også været lidt snak om Sokratis i den tyske presse. Jeg tror bare det er for at line et alternativ op så Spurs kan begynde at kravle ned fra deres indledende krav på £75 mio. Man kan bare allerede mærke, at det bliver nogle lange forhandlinger ...

Og så skriver Tuttosport (en Torino-baseret sportsavis), at Juve håber på at få Pogba på en 2-årig lejekontrakt med købsoption. Det tror jeg godt, de kan skyde en hvid pil efter. Jeg vil ikke afvise 100%, at Mourinho vil være fristet til at sælge Pogba, hvis der kommer et bud på 1 mia. eller derover, men at afhænde holdets største aktiv (værdimæssigt) på en lejeaftale - det kommer ikke til at ske. Så må de sgu hoste op.
Tottenham er efter sigende ude efter Martial, de Ligt og Sessegnon.
Nøj hvor ville jeg slikke mig om munden, hvis jeg var Spurs fan.
Det er selvfølgelig ikke sikkert, at de får nogen af dem - men i et scenarie, hvor de får alle 3, kunne jeg godt se dem spille med om mesterskabet om 2-3 år, hvis de 3 spillere udvikler sig bare nogenlunde som man forventer.

Det kan selvfølgelig være, at de skal finansiere de køb, og derfor sætter prisen på Alderwiereld så højt.
De får ikke Martial, men de to andre kunne godt havne i Spurs, ja.

Bouhafsi, den mest troværdige journalist indenfor fransk fodbold bekræfter vores link til Sidibé, men smider så også lige Fabinho ind i puljen. Ham har vi efterhånden været kædet sammen med så ofte, at det er helt grotesk. Den nye Sneijder i det henseende.
@The Crazy Gang

Jeg læste denne artikel fra en af mine favorit journalister for et stykke tid siden, måske den kunne have din interesse ...-:)

https://t.co/PJTVZb803i?amp=1
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Annonce