Redigerettirs 5. jun 2018
Tak Yildis, for at svare og for svaret som sådan
Er sådan set enig med dig langt hen af vejen.
Jeg tror heller ikke at Mourinho egentlig øsnker at Pogba og Sanchez skal diktere hvad sker på banen. Ligeledes som du heller ikke at ANFØREREN springer i øjnene pt.
Derfor er vi i det limbo, der har hersket på det plan siden Mourinhos ankomst.
Hvem er det, der skal gøre noget ved det, må jeg spørge?
Kan det ansvar landes andre steder end hos Mourinho?
Var han så god til at tiltrække spillere, som mange mener, skulle man mene det var en smal sag at finde en egnet kandidat og bakke vedkommende helhjertet op. I kampe og på træningsbanen. Især med de lønmuligheder United har.
I samme øjeblik det stod klart, at Carrick var over the hill, burde det have været prioritet nr. 1
I stedet har Mourinho valgt, hvad han altid har gjort. Nemlig at støtte sig op af hierarkiet, som i hans øjne tydeligvis er lønningsposen. Og købt spillere ind til et ikke eksisterende koncept.
Indledningsvis i United var det Zlatan og i mindre grad Pogba. De to dikterede spillet på banen fremadrettet. Zlatan ville spilles lige på, da han ikke længere kunne løbe fra nogen og Pogba stillede sig ved siden af Matic og afkrævede forsvaret klatten. Han forsøgte sig så med en guldbold til Zlatan hver gang, uden smålig skelen til at andre spillere evt. var i bedre position eller havde andre vinkler, der kunne bringes i anvendelse. Det blev rigidt og ufatteligt let læseligt for de andre.
Exit Zlatan og nu var gode dyr rådne for Pogba. Hvad skulle han så? Han ændrede ikke rigtigt noget, stillede sig som han plejede og forsøgte at ramme en eller anden med en guldbold. Tydeligvis var der intet mønster, ingen mening i galskaben og oftest måtte Pogba tage et par pirouetter, hvorved han rigtigt tit mistede bolden. Og ofte på kriminelle steder på banen, hvor holdet i øvrigt var i fremdrift.
Så kom Sanchez. Straks var Pogba igen underdanig, som var tilfældet med Zlatan. Mønstret fortsatte og holdet syntes meget ofte at stande i våde, afventende hvad Pogba nu kunne finde på, eller fordi han spillede Sanchez, der derefter driblede sig ihjel.
Resultatet har været at kun et fåtal af spillerne har performet til niveau og her iblandt er ingen af de dyre nyindkøb. Med Matic som en lille undtagelse.
Det har nu stået på i tre sæsoner og hvorfor det ikke er ændret kan for mig kun skyldes en af følgende årsager, eller mere sandsynligt, en kombination af dem.
Mourinhos forkvaklede måde at finde hierarki på, som ikke på nogen måde er dikteret af spillemæssige/holdstrukturelle årsager.
Myten om at han er god til at tiltrække spillere
Og den helt grundlæggende mangel på evne til at kunne sætte en offensiv strategi op, som spillerne kan dels forholde sig til, dels tilgodeser truppens spidskompetencer og dels giver et koncept at improvisere ud fra.
Alle disse ting peger i min bog, udover det tåbeligt machoagtige i at pengepungen (den største pik) bestemmer, på en manager der ikke har hvad der skal til.
Han kunne, hvis han havde evnerne, have indset dette forlængst og fundet en alternativ måde at styre holdets hierarki på.
Må jeg minde om at var der nogen, der fik med hårtørreren i Fergies tid, så var det toppen af hierarkiet, når de ikke performede eller levede op til det ansvar de var givet
Det er den helt enkle grund til at jeg hellere ser hans hæl end hans tå og som gør det ubegribeligt dels at hyre ham i sin tid og dels ikke forlængst igen at have skilt sig af med ham.
For hvad er sandsynligheden for at i næste sæson bliver alting lysegrønt?
Nej, vel?
Hvorfor? Fordi det mønster ikke er nyt. Tværtom har det været melodien overalt han har været. Og har han været der længe nok, mister truppen tilliden til ham og han mister omlædningsrummet.
Og så brænder han sammen.
Mønsteret er let genkendeligt og jeg nægter at tro, at det bare er lille jeg, der kan se det. Faktisk ved jeg at det ikke forholder sig sådan.
Problemet er at klovnerne på direktørgangen skal have det ind med skeer, som jeg ser det
Kun døde fisk flyder med strømmen!