@Fynbo:
Han plejer at ville have fuldt flyvefærdige spillere og nu vel mere end nogensinde.
Du har selvfølgelig ret, men der er jo også undtagelser. Som en McTominay f.eks., der nok ikke var spået en chance, inden sæsonen gik i gang. Men ja, når Mourinho indtil nu ikke har brugt mere end 3 sæsoner i samme klub, har han jo ikke haft behov for at tænke langsigtet.
Måske er det det, han forsøger at gøre nu? Og måske agerer han bare ud fra det marked, der er nu, hvor man skal give £20-30 mio. eller mere selv for spillere, der end ikke er tiltænkt en startplads. Man ser jo, hvordan United scouter til akademiet, og med Dalot har man så også hentet en spiller, som er lidt tættere på et muligt gennembrud end de 16-18 årige, der er under Nicky Butts vinger.
Det kan også være, det tæller med, at Dalot er portugiser. Mourinho har altid haft portugisere i sine trupper. Carvalho er et eksempel i Porto og Chelsea, Quaresma i Inter, og så selvfølgelig CR7, Pepe, Coentrao og et gensyn med Carvalho i Real Madrid. Og med Joel Pereira kun i en formodet reserverolle, så kan det godt have spillet ind, at han ville have sig en landsmand til United. Det er selvfølgelig bare et gæt fra min side.