Der er den forskel på Martial og Rashford, at sidstnævnte altid har virket langt bedre integreret på holdet end førstnævnte. Martial har aldrig fremstået som værende specielt tæt eller nær med de andre spillere - det skulle da lige være Joel Pereira. Ikke engang Pogba, som er landsmand og et af omdrejningspunkterne i omklædningsrummet.
Derudover er Rashfords attitude altid upåklageligt. Der kan Martial godt fremstå lidt som en moaner.
Du har helt ret, men derfor er det stadig foruroligende med den måde der er forskel i Rashfords seneste præstationer, for henholdsvis United og England. Nuvel, det var en enkelt kamp, hvor han præsterede på absolutte topniveau for England, men jeg kan snart ikke huske at han har gjort det i indeværende sæson for United, trods de mange kampe. Genopfrisk gerne min hukommelse hvis du eller andre kan komme på nogle. Hvad fortæller det os? Med antallet af kampe så virker det bestemt til at Mourinho tror på ham, men det virker også som om at han ikke har egenskaberne til at forløse det enorme potentiale.
Kan Rashford gøre mere end han gør? Udefra set så virker det til at han er meget seriøst og lever meget professionelt, og på den måde virker det til at han har hele pakke i forhold til at kunne nå stjernestatus, men det virker bare til at det skal være indenfor andre rammer end det rigide koncept som Mourinho kører.
Vi kan nemt ende ud i en situation hvor Rashford funkler ved VM hvorefter han får endnu en sløset sæson for United, fordi Mourinho ikke evner at imødekomme den her slags spillere.