Som LaPioche tror jeg heller ikke at Mourinho vinder den magtkamp.
Men Woodward vinder nu heller ikke, for hvem pegede i sin tid på Mourinho?
Den store taber er klubben og det er til at græde snot over at sådanne to hertuger, for at pleje deres egne interesser og pudse egne glorier skal tage klub, historik og fans som gidsler.
Var ejerne blot nogenlunde fornuftige væsener, ville de omgående skille sig af med begge. Woodward i det mindste som "sportschef", hvad han øjensynligt ikke har det fjernete begreb om. Kan være han er god til at tjene penge, men lad ham så gøre det og overlad til andre at bruge dem.
Selvfølgelig har fraværet af de mange spillere betydning for forberedelserne til sæsonen og selvfølgelig er det frustrerende.
Resultaterne i træningskampe er helt ligegyldige også selv om et stort nederlag til Liverpool konstateres.
Hvad derimod ikke er ligegyldigt, er at hverken de manglende spillere eller de ungdommelige erstatninger udstyres med et brugbart, tidssvarende koncept.
Man må tage sig til hovedet over at nogen tror det kan gavne United, ikke at have et spilkoncept der gennemsyrer hele organisationen og er hvad nye spillere skal kunne indpasses i.
Samtlige øvrige topklubber er helt på det rene med at et sådant koncept både definerer klub og er en betingelse for både momentan og fortsat succes.
Det er et galehus for tiden og en gru at være vidne til.
Tilhængere af Mourinho vil sikkert hævde at han har et koncept. Men hvis nogen tror at en solid defensiv, kombineret med offensiv baseret på blegt og mirakler er vejen frem, så kunne man lige så vel hyre Pulis som manager. I det mindste ville man i tilgift slippe for Mourinhos tåkrummende barnligheder.
Han kræver at hans spillere opfører sig og spiller som mænd. Måske han ville komme lettere afsted med det, hvis han overvejede selv at foregå med et godt eksempel.
Han er en charlatan. Slet og ret.
Kun døde fisk flyder med strømmen!