@ Mugge
Det er ikke den eneste grund.
Mourinho har selvfølgelig ansvaret for, at en del indkøb ikke har præsteret optimalt. Her valgte jeg så bare at påpege, at det ikke burde komme bag på ledelsen, da Mourinhos store forbrug altid har været behæftet med dyre fejlkøb. Det var forventeligt, at ikke alle indkøb sad i skabet. Det gør ikke Mourinho til en bedre træner eller fritager ham for kritik, at han har en tendens til at købe lidt for ivrigt ind og ikke rigtig gøre ordentlig brug af en del af de dyre indkøb. Jeg forstår bare ikke, at man i den sammenhæng ikke medregner det som en del af pakken Mourinho i stedet for at klappe tegnebogen i, når Mourinho stadig mangler at ramme rigtigt på en del positioner.
Mourinho har også ansvaret for spillet på banen. Men igen forstår jeg ikke, at en ledelse forventer, at Mourinho udvikler unge lovende offensive spillere til stjerner, for det gør han ret sjældent. Når man ansætter Mourinho, så må man også forberede sig på, at han nok ikke er den ideelle træner for spillere som Rashford og Martial (Lingaard har dog gjort det fint). Jeg forstår heller ikke, at en ledelse ser en masse fornuft i købet af Lukaku, men mener, at Mourinho bør stille sig tilfreds med middelmådige offensive backs og fløje, der trækker ind i banen. Den ekstra dimension, som Lukakus styrke og hovedspil kan give i feltet - ikke kun ved de tilfælde, hvor indlægget bliver slået, men også ved bare at være en trussel, som modstanderen skal forholde sig til - bliver jo ikke ordentlig udnyttet på den måde.
Mourinhos offensiv er bygget op om uforudsigelighed forstået på den måde, at han gerne vil have forskellige typer på banen/bænken, så hans hold kan angribe på forskellige måder. Det er ikke så meget på træningsbanen, at Mourinhos offensive koncept udvikles som ved at besidde en stærk bredde. Og det har det alle dage været. Hvis ikke ledelsen har været klar over det, så er det jo amatørarbejde at ansætte Mourinho.
Min mavefornemmelse siger mig, at ledelsen har troet, at den kunne skabe en gylden middelvej ved sætte nogle klare rammer for rekrutteringen og ved at holde fast i spillere, som Mourinho ellers kunne have været tilbøjelig til at negligere helt, og samtidig høste de resultater, Mourinho er kendt for. En gylden middelvej, der også kunne afværge de magtkampe, Mourinho altid har dyrket i iveren efter at opnå absolut kontrol og skabe en særlig vinderkultur baseret på eksklusion. Jeg tror, at det gradvist er gået op for ledelsen, at den gyldne middelvej nok ikke er mulig, og at den har indset, at Mourinho har brug for bestemte spillertyper for at skabe de resultater, der kræves, men de konsekvenser, der er ved at give Mourinho den fulde opbakning som manglende udvikling af offensive talenter, et endnu større forbrug, indkøb af erfarne spillere tæt på udløbsdatoen, mere magt, uro i omklædningsrummet osv., er man ikke villig til at acceptere. Man. Utd. har troet, at man kunne tøjle Mourinho, men Mourinho kan ikke tøjles. Der følger altid et kaos med, når man ansætter Mourinho. Jeg tror ikke, at ledelsen helt har opgivet Mourinho, men man holder fast i den gyldne middelvej, fordi man frygter, hvor galt det kan gå, hvis Mourinhos kaos får lov at dominere mere, end det gør nu.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"