Hvis Mourinho bliver fyret - jeg tvivler på, at han bliver det sådan meget snart - så tror jeg også, klubben gør klogt i at hive en gammel spiller ind som midlertidig erstatning, da Mourinho formentlig smækker med døren og efterlader en masse små brande. En træner, der har mere end normal opbakning på lægterne, er nok en god ide i sådan en situation.
Men Man. Utd. skal virkelig tænke sig om, før man giver en af de store tidligere spillere en permanent kontrakt. Ingen af Fergusons tidligere spillere har skabt sig en stor trænerkarriere, og det er der heller ingen fra hans stab, som har. Ferguson var ikke en stor fornyer af engelsk fodbold. Han var ingen taktisk guru. Når Pep nævnes som en ukendt træner, der fik chancen, så skal man have den kontekst med, der formede Guardiola. Han spillede under to trænere, der på hver deres måde har formet det Barcelona, som Guardiola selv tog til nye højder. Han har erfaret førstehånds, hvordan Cruyff og van Gaal fungerede som trænere. Derudover handlede sidste del af spillerkarrieren om at uddanne sig som træner. Han tog bl.a. til Mexico for at spille under Lillo og så nævner han flittigt Bielsa som en stor inspirationskilde. Guardiola var ikke bare præget af fodboldkulturen i Barcelona, men indkorporerede ideer fra andre trænere i Barca-fodbolden.
Det var samme tilgang, der prægede Liverpool i 70’erne og 80’erne. Shankly ville som regel prøve noget nyt af, når Liverpool havde spillet imod en udenlandsk modstander, der greb fodbolden an på en helt anden måde. Relativt sent kommer Shankly frem til pass & move-tilgangen, og den måde at forstå fodbold på forplantede sig så til resten af staben med boot room-kulturen. Stadig havde Paisley og Fagan deres personlige stil, men kontinuiteten fra Shankly var tydelig. Klubbens politik var at rekruttere cheftrænere fra egne rækker - men kun hvis der var en oplagt kandidat. Fagan trådte tilbage efter Heysel, og klubben tog en chance med Dalglish, der ikke havde været en del af boot room-kulturen, men som stadig anerkendte vigtigheden af det, rummet stod for - The Liverpool Way. Efter Hillsborough tog Souness over, og han mente, at klubben skulle mordeniseres, hvilket bl.a. betød et opgør med boot room-kulturen. Souness havde heller ikke været en del af boot room-kulturen, og det er svært i bagklogskabens lys ikke at betragte ansættelsen som en tro på, at man bare kunne gentage successen fra tidligere ansættelser ved at vælge en person, der kendte klubben. At man havde bevæget sig væk fra politikken om kun at rekruttere internt, hvis der var en oplagt kandidat. Med Roy Evans forsøgte man at omgøre Souness’ modernisering og vende tilbage til de gamle dyder, men Evans var heller ikke den rette træner, selvom han gjorde det bedre end Souness.
Man. Utd. gør stadig klogt i at vende tilbage til noget af det, der kendetegnede Man. Utd. under Ferguson, men først og fremmest skal Man. Utd. finde en træner, der har en taktisk skoling, og på den front tror jeg ikke, at man skal lede efter Fergusons arvtager. Man. Utd. kan sagtens komme til at gøre som Liverpool efter Dalglish og ansætte en klubmand, fordi man simpelthen ikke ved, hvad vej man skal gå. Man har forsøgt sig med van Gaal, som mere er kendt for at ændre taktiske strukturer end at vinde titler på samlebånd, og det havde man ikke tålmodigheden til. Mourinho er måske heller ikke svaret, og han efterlader nok heller ikke et arbejde, som en ny træner kan høste frugterne af. Moyes havde først og fremmest ikke formatet, selvom han på nogle punkter nok er den træner af de tre, der mindede mest om Ferguson. Man. Utd. bør se på, hvorfor de tre trænere blev ansat og analysere, hvad der var hovedgrundene til, at det gik galt. Man skal ikke nødvendigvis bare prøve noget helt nyt igen. Det er tre ansættelser, der stikker meget i hver sin retning, og det er ret usædvanligt at prøve så vidt forskellige løsninger på så kort tid, men det giver samtidig et ret bredt grundlag for at vurdere, hvad Man. Utd. har brug for netop nu for at få succes. Man kan nok ikke finde den samlede pakke, og man bliver nok nødt til at foretage visse prioriteringer. Her er det nok en god ide at skele mere til tiden under Ferguson og måske se på, hvad det var, der pegede i retning af Moyes. Van Gaal og Mourinho er eksempelvis ikke kendt for at samle de klubber, de er i.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"