Det naturlige næste skridt for en U18-spiller er U23. Begge Liverpools angribere for U18 ligger på over 20 mål i denne sæson. Det er ikke usædvanligt med målslugere på de alderstrin, der så ikke har hele pakken, når det gælder, men det er da bestemt imponerende tal.
Jeg vil tro, at Man. Citys akademi har mere fokus på det taktiske. Det har spansk ungdomsfodbold typisk sammenlignet med andre europæiske lande, og når nu man har hentet så mange folk med en fortid i Barca, så må det jo være for at efterligne La Masia.
Chelseas akademi har meget fokus på individuelle færdigheder. Jeg tror ikke helt, der er konsensus om, hvorfor der ikke er flere spillere fra akademiet, der har klaret at tage springet til seniorfodbold (der er jo heller ikke mange, der har skabt sig en så god karriere i andre klubber, at man tænker, at der dummede Chelsea sig). Det er måske også svært bare at finde én grund.
Jeg ved, at Chelsea tidligere havde rigtig mange ungdomsspillere, og man har måske ikke rigtig arbejdet så meget med en plan for den enkelte, men gået udfra, at den tårnhøje konkurrence selv klarede arbejdet med at polere de allerbedste. Desuden har den vanvittige talentmasse på samtlige positioner betydet, at Chelseas modstandere slet og ret har været overmatchet på individuel kvalitet. Så selvom konkurrencen har været hård til træning, så er Chelseas største talenter i kampene ikke på samme måde blevet presset som i andre engelske klubber. Det kan være med til at gøre springet til seniorfodbold endnu hårdere. Og så har det selvfølgelig heller ikke hjulpet, at Chelsea har været ret rundhåndede, når de største talenter har fået de første profesionelle kontrakter. Det har nok givet en mæthed i forhold til at presse yderligere på på et tidspunkt, hvor talenterne jo ikke engang har fået vist sig ordentlig frem på førsteholdet.
Det her med den taktiske skoling af talenter er i øvrigt også dobbeltsidet. Der er trænere, der mener, at det er et problem for engelsk fodbold. Altså at spillerne hurtigt bliver bevidste om deres taktiske rolle på holdet og dermed begrænser sig selv i en vis forstand. At taktikken kommer til at fylde for meget for tidligt i udviklingen. I en engelsk kontekst tror jeg, at det har noget på sig forstået på den måde, at taktik bliver et redskab til at løse nogle udfordringer på banen, som også kunne være løst med (bedre) individuelle færdigheder. Det er bl.a. også det, som er blevet beskrevet som atypisk for det her kuld af engelske talenter fra Sydlondon. De har en mere "gadeagtig" tilgang til fodbolden og har bevaret den side af deres spil (indtil videre).
Men spansk fodbold kan med rette hævde, at den taktiske skoling ikke er et problem, hvis bare den bliver dyrket nok og på den rigtige måde, og det giver på en måde også sig selv, at taktikken sagtens kan stille store krav til de individuelle færdigheder og på den måde ikke være en hæmsko. Jeg tror, at engelsk fodbold generelt er ved at en bedre forståelse af talentudvikling, men der er bare en masse bagage, som man ikke bare sådan kan slippe af med. Man. City kan selvfølgelig sagtens insistere på at gøre som i Spanien, men for de fleste engelske klubber bliver det for kunstigt og langt fra den virkelighed, man befinder sig i, og det er jo ikke sådan, at der kun er én måde at udvikle gode talenter på. Fransk fodbold fokuserer meget på det fysiske, og det går jo meget godt med talentudviklingen (selvom spansk fodbold må tage meget af æren for Griezmann og Laporte). Tysk fodbold har fjernet sig fra det meget fysiske udgangspunkt og har skabt et vanvittigt blandingsprodukt, hvor man har plukket hist og her.
For Man. Utd. tror jeg helt klart, at det giver mening at fokusere mere på de individuelle færdigheder. Klubben har altid været kendt for at producere gode spillere ud fra klubbens egen formel. For mig at se har det ikke så meget at gøre med en særlig spillestil (sådan en har Man. Utd. ikke imø.), men mere med at man har fokuseret på den enkelte spillers kvaliteter og udviklet ham derfra. Der har ikke været en bestemt type, som spilleren skulle leve op til eller rigide taktiske dogmer, som har bremset dem.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"