Snak

Ret beset kan jeg ikke se Chelsea miste flere point.

Så lagde du ikke mærke til hvor svært Chelsea havde med at vinde hjemme over Bolton. De er begyndt at spille forkrampet, og Bolton kunne med lidt held og dommertække have fået points med sig fra den kamp. Jeg sætter min lid til Torres og Gerrard, og i mindre grad Stoke og Wigan.

Lad os nu blot se om United er i stand til at få point mod flyvende Spurs der pt. ikke frygter en dyt.

Jeg sætter min lid til Torres

Torres er skadet og ude på ubestemt tid.

Nuvel, dybest set håber jeg selvfølgelig vi render med mesterskabet. Men i den nuværende situation tror jeg bare ikke rigtigt på det.

Utroligt comeback af Wigan sender Arsenal definitivt ud af mesterskabskampen! Vi har fået god hjælp i denne weekend.

Det var godt nok et af de vildere kollaps længe set. Vi bør helt generelt sende Wigan en stor tak i denne sæson.

De tabte 10-0 til os og valgte så at slå Chelsea, Pool og Arsenal og tage point fra City på hjemmebane.

Men det ændrer jo ikke så meget. Arsenal skulle forbi to klubber på tre kampe, det var ikke sket. Vi er vanvittigt heldige, hvis vi selv kommer forbi Chelsea.

Jeg tror stadig at Chelsea bliver mestre.
Men HVIS miraklet skulle ske, at vi blev mestre skal vi først og fremmest takke Shitty, der giver os 6 point i de indbyrdes overtidsopgør og så tæver Chelsea to gange.

Jubelpessismen er på sin egen måde nydelig. Det er virkelig blevet moderne, at give udtryk for en drastisk undervurdering af egne muligheder. Eksempelvis fortæller det en del, at repos dybt, dybt sarkastiske "Selv om Chelsea taber resten af deres kampe, tvivler jeg på I bliver mestre. Dertil er programmet for hårdt, og det hele ser umuligt ud." en overgang blev forvekslet med et reelt standpunkt i går.

Selv om Chelsea stadig er favoritter, så vil alternativet selvfølgelig hverken være udtryk for "ufatteligt held" eller et "mirakel". Når man kan få 1,65 på et mesterskab til Chelsea (svarende til 60 procent sandsynlighed) er der næppe tale om odds i lottoniveau. Billedet er gudsketakoglov blevet forbløffende mudret her i weekenden.

Af samme årsag vil et eventuelt mesterskab til Man Utd næppe blive genstand for kirkelige overvejelser om status som et mirakel. Man må formode, at paven trods den nuværende stemning i tråden vil være lidt forbeholden mod at anerkende succes i at indhente et helt points forspring, som noget der skal beskrives som en ophævelse af fysikkens love, eller noget der alene kan forklares via guddommelig indgriben. Men det kan jo være, jeg tager fejl. Man kunne jo godt få den mistanke, at paven vil hilse en afledning fra hans eget ungdomsarbejde velkommen.

Må man i den forbindelse ønske Neville og Scholes tillykke med deres modne beslutning om - endelig - at indvie resten af verden i deres gensidige mandekærlighed. Det er befriende, at spillere i en moden alder og med fuldendte karrierer er i stand til at følge deres egne hjerter uden at skele til omverdenens normer eller sponsorers forestillinger om, hvad der appellerer til de unge og letpåvirkelige.

Nedenstående er så ømt og rørende. Specielt Scholes´s ansigtsudtryk kan ikke fortolkes som andet end, at hans liv trods alle præstationerne på banen nu endelig kan betragtes som opfyldt. Det kan godt være, de to til maj ikke får mulighed for at smide endnu en mesterskabsmedalje ned i skuffen, men hvem kan efter i går påstå, at de ikke i virkeligheden er de store vindere i denne sæson? Ikke mig. På mere end et niveau er den slags kærtegn misundelsesværdige.

http://therepublikofmanc…effect1.jpg

He he, stærke billeder!
Det lader til at være Neville der nyder det mest.

@NTD

Jeg følger dig tildels. Dog må man også anerkende, at ligaen har umådelig rodet i år, og storholdene har droppet point på tidspunkter og steder, der for et år siden virkede usandsynlig. Allerede da Chelsea blev udmanøvreret på 3 dødbolde mod Villa i efteråret, og da Wayne samtidig nåede sin 6. sæsonscoring med hovedet, stod det klart at sæsonen ville blive speciel. For Uniteds vedkommende er alle tidligere traditioner blevet ryddet af vejen. Vi var historisk ringe i Oktober måned, som plejer at være blandt vores stærkeste, ligesom vores normale stærke slutspurt henover Marts/April, ligeledes blev beskæmmet af nederlaget til Chelsea og pointtabet mod Blackburn.

Selvfølgelig er det ikke et mirakel, hvis United ender øverst skamlen, men det er bemærkelsesværdigt alene af den grund, at såfremt en titel kommer i hus, så bliver det sandsynligvis med den nette sum af 85 point - det er ikke set lavere siden 2002-2003 sæsonen, hvor Newcastle i øvrigt sluttede på tredjepladsen. Inden sæsonen var mantraen, at 4 nederlag var tåleligt og så slut. United har tabt 7 i indeværende sæson og herunder 2 til Chelsea. Det er muligvis ikke et mirakel, hvis titlen ender på OT, men det er bemærkelsesværdigt.

Må man i øvrigt anbefale at ledsage billederne med "Take my breath away" kørende i baggrunden. Hvis man lukker øjnene og koncentrerer sig rigtigt godt, er det som at være der selv. Man kan nærmest mærke tiden gå i stå, Garys fingre stryge ømt, men bestemt gennem håret, den gensidige bevægelse ind mod hinanden, kulminerende med smagen af den salte sved på de bløde læber. Hvis Arsenal er FODBOLDEN, så er Man Utd KÆRLIGHEDEN.

Jeg forholder mig i øvrigt alene til sandsynligheden for et mesterskab her med tre kampe tilbage. Alt det der med mønstre i forhold til tidligere sæsoner er en lidt anden diskussion.