Ja, vinder vi alle kampe skal Solskjær selvfølgelig bare blive siddende. Det giver jo næsten sig selv, så jeg håber da ikke, det er dét, vi diskuterer.
Jeg tænker såmænd bare, at der engang i fremtiden kan komme et tidspunkt, hvor vores hold er kommet ind i en fase, hvor der er brug for nogle andre kompetencer end dem Solskjær kan tilbyde. Det er ikke et ondt ord om ham - og det er heller ikke engang sikkert, at det bliver tilfældet. Det var blot en overvejelse.
Det er jo ikke anderledes end at virksomheder udvikler sig og kan have brug for at skifte ledere til at tage dem igennem den næste fase.
Jeg diskuterede med et par stykker for et par uger siden, at Uniteds angrebsspil er meget bygget op omkring individuelle aktioner (det var i forhold til vores enormt mange straffespark i denne sæson). Langt mere frihed offensivt end under Mourinho, afgjort, men trods alt stadig meget bygget op omkring, at Rashford, Martial og co. skal ind og udfordre deres direkte modstander. Kunne man ikke forestille sig, at vi på et tidspunkt fik behov for at lære at spille mere kombinationsspil a la City eller slå flere og bedre indlæg a la Liverpool? Og er Solskjær så manden til at arbejde den slags ind i systemet? Ja, jeg spørger jo altså bare - jeg drager ikke konklusioner.
Og som sagt, har han lært af Alex Ferguson hyrer han bare den rette assistent til at udføre det arbejde, som han ikke selv kan levere.