Meget enig Toggle
Maguire er habil normalt. Ikke stor klasse, bare habil.
Affæren i Grækenland spiller en rolle, helt sikkert.
Men det gør nu også fraværet af hans normale tryghedspartner, som får Maguire til at se helt fornuftig ud.
I går skulle han varetage egne opgaver og følte sig forpligtet til også at sikre andres. Det gør han ikke almindeligvis. Hvorfor?
Han havde cirka 0 tillid til Bailly og selv Matics position, syntes han i mindst et tilfælde han skulle doubleteame.
Hvorefter det hele sejlede.
Synes ikke det går an ikke at placere en stor del af ansvaret for det hos OGS.
Skal Maguire være anfører, med de personlige problemer in mente? Var det ikke bedre at sikre at han "bare" skulle koncentrere sig om eget spil?
Og så var det jo nordmanden som fravalgte Lindelöf, det kan han ikke løbe fra.
Hvis han var træt af at få ørerne tudet fulde med Lindes elendighed og derfor ville prøve Bailly, så forstår jeg det. Men altså, han burde være klar over hvordan det forholder sig.
Mange af os klandrer De Gea for ikke at være vokal. Mener at det er Maguire heller ikke. I hvert fald ikke tilstrækkeligt.
Ser man bort fra i går, hvor han tydeligvis blev rystet af egen klodsede adfærd ved det første mål, så evner han jo ikke at få eksempelvis Pogba til at varetage det ansvar, som påhviler ham.
OGS var også rystet og viste ikke hvad man forvente af en manager. At skifte Fernandes gav måske mening, men hvorfor dog ikke først og fremmest Pogba?
Jeg havde flået franskmanden ud midt i første halvleg og erstattet ham med Van de Beek. Og derved sendt et tydeligt signal.
McT og Van de Beek gjorde det begge fornuftigt, men Fred var fuldstændigt til rotterne. I hvert fald med bolden.
Vigtigst for gårsdagens misære var, tror jeg, hele den usikkerhed som Woodys ageren efterlader. Man kan altså ikke først gi´ trup og manager håb om nødvendige forstærkninger og siden gøre sådan cirka ingenting. Det får skuldrene til at hænge.
Men Oles evne til at motivere og få spillerne til at forpligte sig, må også sættes under lup. Det gælder stort set alle, men især de som skal få spillet til at flyde. Pogba og Fernandes. Begge var satelliter i går og har været det en rum tid.
Frygter at Woody alligevel fyrer OGS, hvad i min optik vil være at frakaste sig ansvar og ingen god idé. Ikke nu i hvert fald. Nordmanden evner måske ikke at ta´ det sidste skridt, præcis som vores svensker næppe heller gør det.
Men lige nu er begge vigtige for holdet og så må de eventuelt skiftes, når andre og vigtigere mangler er adresseret. Som 7´eren og 6´eren.
Problemet er dog at næsten ingen køber spillere, som er højt lønnede og præsterer skidt
Og så skal Pogba altså væk. Troede han var blevet mere fornuftig. Men nej.
Hans indstilling er forfærdelig og han må være gift i omklædningsrummet. Shaws kamp i går synes at indikere netop det.
Bailly? Det var på alle måder skidt. Men han blev nu også smidt under bussen af Maguires adfærd.
Kun døde fisk flyder med strømmen!