"Manchester Uniteds hårdtprøvede fans må stadig væbne sig med tålmodighed.
Det er konklusionen efter mere end 52 uger uden et engelsk mesterskab. Søndag eftermiddag havde klubben stadig en teoretisk mulighed for at komme op på førstepladsen og dermed bryde det, der nu åbent bliver omtalt som "forbandelsen". Det lykkedes ikke. Chelseas sejr over Wigan betød, at Man Utd stadig ikke har opfyldt supporternes drengedrøm: Et nyt mesterskab.
Søndags missede mulighed var blot den seneste af over 365 frustrerende dage uden et nyt Premier League trofæ til en klub, som historisk set faktisk har været en af de mest succesfulde i engelsk fodbold. Men for denne sovende kæmpe fungerer fortiden bedrifter blot som en yderligere understregning af titeltørkens længde.
For at sætte ventetiden fra den sidste gang klubben vandt mesterksabet i sammenhæng, så var Gordon Brown stadig premierminister, en liter benzin kostede 11 kroner og Manchester Uniteds angriber, Wayne Rooney, var kun 23 år. Rooney, nu en veteran på 24 år, husker dagen med en blanding af glæde og sorg.
"Det var en varm dag. Men derudover kan jeg ærligt talt ikke huske så meget tilbage fra 00erne. Det eneste jeg ved, er hvor meget supporterne har lidt. De har været helt fantastisk loyale gennem al modgangen og de mere end tolv måneder uden mere end en enkelt pokalsejr. Det har ikke være nemt," udtaler den engelske landsholdsspiller.
Manager Sir Alex Ferguson har haft ansvaret for klubbens sportslige resultater gennem hele perioden. En usædvanlig tålmodig bestyrelse har trods den lange ventetid valgt at bevare ham i stillingen. I dag er han en ydmyg mand, når samtalen handler om mulighederne for et nyt mesterskab:
"Det kan selvfølgelig være svært at opretholde håbet. Det må specielt have været et helvede for de ældre supportere, der stadig godt kan huske de gode år. Vi har alt for længe stået stille," udtaler Ferguson "Nu er tiden kommet til at overveje, om den nuværende spillertrup ikke bør erstattes med spillere, der rent faktisk har vundet noget. Det fortjener vores fans." "
HAHAHAH ROFL!!!
ARSENAL!
TONY ADAMS LEGEND