"Hvordan Pogba ellers er som menneske og spiller aner vi intet om,"
Det er jo absolut rigtigt Mugge
Men nogen erfaringer har vi dog.
Vi ved at han er en dyr dreng og at han gerne ser sig selv som toppen af hierarkiet.
Kun Zlatan og nu Fernandes har kunnet få ham til at lade andre styre.
Jeg ser Zlatans tilstedeværelse i sin tid, som det grundlæggende problem for Pogbas implementering i mandskabet. Ned på 6´er plads og en lang violin frem til svenskeren.
Det gav en del mål og chancer, men siden har Pogba af uforståelige grunde villet spille det samme spil. Som Morten skriver, er det ikke hvor han er bedst. Han er en bevægelsesspiller. Hverken god i små rum eller som spielmacher. Han skal spilles i bevægelse fremad og det må andre i sagens natur så gøre. Hvad er ret svært når han konsekvent søger tilbage på 6´er positionen.
Kort sagt, så synes det klart at han ikke respekterer sine holdkammerater generelt. I første halvleg mod West Ham havde han muligheden for at gøre sine medspillere bedre, hvad i hvert fald jeg forventer af de bedste. Men nej, han valgte anderledes. Nemlig at iscenesætte sig selv i ét væk, med det resultat at hverken Vdb eller McT fungerede overhovedet. Det var intet mindre end skandaløst, som jeg ser det.
Helt absurd og kendetegnende for hvad jeg mener, var en situation hvor Pogba ville spille VdB lidt længere fremme på midtbanen. Grundlæggende en god idé i situationen og Pogba kunne med største lethed ha´ opnået hvad han ville ved at skubbe en førsteberøring videre til McT, som var 4-5 meter til højre for ham. Men nej, klatten skulle varmes og selv om kanalen frem til VdB ikke eksisterede, forsøgte Pogba den alligevel. Resultat boldtab og tre midtbanespillere fanget i ingenmandsland. Den slags situationer ser man bare igen og igen med Pogba, der tror han skal styre og ofte koster det. Hvor ville det dog have været lettere og bedre at lade McT spille VdB og på den led involvere sine kolleger for derefter selv søge en spilbar position længere fremme. Hvad VdB bestemt magter.
Så selv om vi ikke med sikkerhed kan påstå hverken det ene eller det andet om ham, så står det efterhånden klart for enhver, at han IKKE hverken kan eller skal styre, men alligevel er det hvad han bestræber sig på.
Det kan kun tolkes som enten manglende kapacitet på øverste etage, eller som et ego der over lange stræk er uforeneligt med at indgå i et kollektivt spil.
Eller måske snarere begge dele
Kun døde fisk flyder med strømmen!