Snak

Mere indhold efter annoncen
Jaså, men det gør hetzen mod ham åbenbart?

Jeg gentager gerne. Linde laver og især har lavet mange fejl. Også for mange, selv om det synes som han har skruet ned for charmen.
Men han er sandt for dyden også et væsentligt aktiv for holdet, sammen med Fernandes omdrejningspunkterne.
Hvilket undslipper de mest skingre kritikere fuldstændigt.
Og der i blandt befinder du dig vist, trods enkelte nærmest smertelige accepter af en god kamp.

Vi taler måske om skyklapper, behov for at udpege syndebukke, eller at forsvare egne tidligere alt for ensidige udtalelser, hvad ved jeg?
Det er der ikke megen virkelighedsforståelse i og ingen er nogensinde blevet klogere af det.
Er nuancerne kun relevante, når de kan underbygge egne synspunkter?
Linde kan afgjort forbedre sig, Fernandes ligeså, men det er der nu også andre som kan.

For de som ynder at måle på statistikker, så synes jeg det kunne være ganske relevant at bedømme svenskeren fra for eksempel denne sæsons start.
Orker det ikke selv, men lur mig om ikke han ligger ganske højt blandt forsvarsspillerne, når alt tælles med.
Ser kun Shaw som tilnærmelsesvis contender, når antal fejl skal gøres op og ligeledes er det de to som bedst bringer spillet ud af zonen.
Hvad i hvert fald i min optik er halvdelen af at være en god forsvarer
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Svært at argumentere mod, og jeg ved ikke lige, hvor jeg skal nørde stats for at "vinde" diskussionen, fx for at se stats for tabte bolde i farlige områder. Vi lader den ligge der.
Der er ingen af os der behøver vinde den her diskussion. Jeg ville blot fremlægge et andet synspunkt end det der blev præsenteret herinde, og så skal jeg da gerne gøre opmærksom på, næste gang Bruno laver noget risikabelt på egen banehalvdel, der sætter i gang i et angreb der ender i et mål i den anden ende ;-)

Men han er sandt for dyden også et væsentligt aktiv for holdet, sammen med Fernandes omdrejningspunkterne.
Hvilket undslipper de mest skingre kritikere fuldstændigt.
Og der i blandt befinder du dig vist, trods enkelte nærmest smertelige accepter af en god kamp.


Lært af erfaring, vil jeg undlade at indgå i den helt store diskussion med dig, da jeg ved hvor det ender.

Men vil da gerne lige kommentere på ovenstående. Jeg har intet problem med Lindelöf, og anerkender gerne når han har en god kamp, men jeg har også bare et realistisk syn på hans evner, og de er ikke meget mere end middelmådige. Hvilket gør sig gældende for de fleste af vores forsvarsspillere lige nu.

Så det der med, at det skulle smerte mig, at anerkende når han spiller godt, kan du godt pakke sammen. Jeg håber da for alt i verden at han forvandler sig til Van Dijk i morgen.
Sandheden er jo bare at vi er et af de hold der lukker flest mål ind i ligaen, så det er sjældent nogle af dem i bagkæden fortjener ros.
Don_M

Jeg synes der er et par væsentlige parametre lige at slå fast, når talen er på forsvarerne og deres kvalitet/mangel på samme.

Vi er et fodboldhold, som gerne vil spille fremadrettet og derfor ofte står højt.
Der har dog været mange kampe, hvor vi pga. en mindre god midtbane, har været nærmest tvunget til at spille på kontra, fordi vurderingen har været at vi var for tynde i papirerne midtpå.
Meget tyder på, synes jeg, at vi mere og mere også vil ta´ taktstokken i de kampe og så vil vi også der se os stå højt oftere.

Det stiller nogle særlige krav til vores forsvarere, som ikke gør sig gældende for spillere i de mindre klubber.
Vores skal kunne i det mindste løbe med en Son e.l., som ellers meget let ville kunne få en friløber fra midten. Som det skete mod Tottenham, hvor Matic noget uforståeligt havde den tjans, fordi både Maguire og Linde var i feltet ved et hjørnespark. Ikke nødvendigvis forsvarernes egen beslutning.
Derudover skal vores CBs være dygtige i placeringsspillet (positioneringen) og samlet set skal de kunne dæmme op for både høje indlæg og spil langs fødderne, samt evne at kunne spille på off-side.
Og måske vigtigst af alt, skal de kunne spille fornuftigt og hurtigt ud bagfra.

Da kun uendeligt få spillere kan alt det, må man altså gå lidt på kompromis med forsvarernes kvalitet på nogle områder, for som sagt at kunne stå højt.
Vi har også set både City og Chelsea slås lidt med netop det fænomen. Begge valgte indledningsvis en teknisk god, men mindre stærk duelspiller som den ene CB (AC og Stones).
Chelsea har så hyret en alt andet end fremtidssikret spiller til den opgave, hvad jeg finder jeg en smule bagstræberisk og City er atter tilbage ved Stones.
Vi, dvs. først Mourinho og siden OGS, har valgt at lægge æggene i Lindes kurv og det har i min optik lønnet sig.
Forsvaret har stabiliseret sig, fordi genkendelighed og automatismer spiller en større rolle, som jeg ser det.
Forsvaret er altså i min optik slet ikke så dårligt nu, mens det står rimeligt klart at både i sidste og i denne sæson, har vi indledningsvis været på bagkant

Igen, Linde kan måske erstattes af en bedre spiller, selv om jeg ikke lige kender nogen. Men ikke uden at måtte indse, at genkendeligheden går lidt fløjten og relationer skal genindlæres.

Der er for mig heller ingen tvivl om at drømmen om at være det hold, der scores færrest mål imod og drømmen om mange clean sheets, må ofres på offensivens alter.
Gør heller ikke det store, vil jeg mene, forudsat der scores flittigt i den anden ende.

I hele det scenarie, synes jeg at Lindes FUNKTION er essentiel og at han udfylder rollen bedre og bedre.
Bedømmer man derfor svenskeren udelukkende på de personlige fejl, som jeg i øvrigt også mener er blevet færre, går man altså lidt fejl i byen.
Det er hovedårsagen til at jeg nu, fra at være meget forhåbningsfuld, over stor skuffelse, nu er landet på at han spiller en væsentlig rolle og faktisk gør det rigtigt godt.
Hvad fortsat kun et fåtal anerkender og det finder jeg ganske urimeligt.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Som altid skal sandheden nok findes i det gyldne kompromis mellem jeres to synspunkter.

Lindeløf er og bliver aldrig en verdensklasse forsvarsspiller. Mindre kan også gøre det hvis makkeren er verdensklasse, specielt defensivt.
Men Lindeløf er ej heller en serie 3 spiller. Han er super dygtig på bolden, dygtig til at læse spillet foran ham og han har kommer i vejen for forholdsvist meget. Han er til gengæld hæmmet af moderat fysik, moderat eksplosivitet og manglende placeringsevne når folk løber direkte på ham. Derudover til tider manglende koncentration hvilket gælder alle dernede bagved. Hvis nu Maguire var et verdensklasse fysisk monster med en sublim evne til at dirigere og holde koncentrationen ville Lindeløf komme til sin ret. Men da Maguire ligesom Lindeløf har et koncentrationsniveau der bedst kan sammenlignes med en folkeskoleklasse kun bestående af ADHD ramte knægte, er det en inkompetent defensiv sammensætning hvis usikkerhed breder sig til resten af holdet. Derudover har vores kære målmand ingen evner i det kommunikative eller som dirigent.
Jeg ser ikke Lindelöf som en serie 3 spiller, men jeg ser ham som en middelmådig Manchester United spiller. Ligesom jeg finder De Gea ekstremt middelmådig, og selvom jeg længe har ville forsvare Maguire, må jeg efterhånden sande, at han heller ikke er mere end middelmådig. Når jeg siger middelmådig, er jeg helt med på, at alle de 3 spillere, er langt bedre end mange af de andre spillere der er i ligaen, men det er bare ikke i den kontekst jeg vurderer dem. Jeg vurderer dem som Manchester United spillere, og der er de bare ikke gode nok, hvis man vil spille med om alle titler. Måske kan Lindelöf eller Maguire blive bedre med en anden makker, men indtil vi får det at se, vil jeg fastholde at de ikke har det påkrævede niveau.
Jeg er enig i din betragtning hvis det er op mod tidligere tiders stjerner de skal måles. Men giver det mening i 2020. Vi er desværre ikke i en position hvor vi bare kan plukke fra Leeds, Tottenham og Villa mm. Som vi kunne i 90´erne og 00´erne.

Det er stadig Englands største klub men forspringet både økonomisk, renomme og sportsligt er skrumpet gevaldigt ind. Måske vi må affinde os med at vi har et par spillere der ikke er worldbeatere. Men det synes dumt at betale 1,3 Mia. For to spillere der ikke løfter de andre op over middelmådigheden.
Selvfølgelig giver det mening. Man gør Maguire til den dyreste forsvarsspiller i verden, selvom han er gumpetung, ikke har skyggen af lederevner eller evner med bolden. Leicester kunne uden videre erstatte Maguire med en nærmest ukendt tyrker til en fjerdedel af prisen. Så parrer man ham med en rystende usikker svensker, der udover nogle fine afleveringer, taber alt for mange dueller, ikke kan dække op, ikke kan placere sig korrekt og som heller ikke har skyggen af lederevner. Målene piber ind om ørerne på uanset hvem der står dernede, men ifølge Fynbo er Linde ESSENTIEL. Det er den slags bragende idioti der gør det svært at tage seriøst.

@Boldhenter "Rio Ferdinand er kun kommet på holdet på grund af mesterskabet! Kan i flæng nævne Lescott, Jagielka, Ashley Williams, Sebastien Bassong, måske sågar en Mertesacker eller Winston Reid?"
Synes stadig det er sjovt, at vi valgte Maguire, selvom det var Soyuncu der klart var highlighted i Leicesters forsvar. Jeg ved ikke, om det overhovedet var muligt at hente ham, men tror dog ikke de havde sagt nej. Ikke noget imod Maguire, han har overall været solid og spillet en vigtig rolle, men prisen kommer altid til at hænge over hans hovede.


Annonce