Snak

Mere indhold efter annoncen
"Vi kan ikke have en trup bestående af 11 individualister. Jeg er bedøvende ligeglad med hvordan McTominay er vurderet inidviduelt - hvilket i øvrigt ikke er dårligt, sålænge han præsterer pisse godt relationelt med sine medspillere.
Man kan også vende det lidt rundt og så håbe du havde det på samme måde med spillere som Brown, Butt, p Neville, oshea, Evans, fletcher mmf? Alle var uvurderlige i fergies United
."

Jeg forstår ikke dit indlæg i relation til mit? Jeg skriver netop at Mctominay er en fin breddespiller at have i truppen fremadrettet.

Det er du, så vidt jeg kan se, enig med mig i, da du efterfølgende sammenligner ham og hans rolle i truppen med en række tidligere britiske breddespillere (på nær Neville/Brown som var rimelig sikre første valg til højrebacken igennem en længere periode. At Evans fik unødvendig lang tid i klubben på trods af konstant middelmådighed er en anden diskussion. Jeg ville personligt ikke sætte Evans i samme bås med de andre spillere du nævnte).

Min pointe var egentlig bare at Mctominay pt. er en af første spillere i startopstillingen, hvilket jeg ikke synes, at hans talent eller hans præstationer sådan set berettiger til. Hvis vi skal kæmpe med hvor det er sjovt, så skal der en spiller med mere kvalitet ind som førstevalg til en så vigtig position som den centrale midt.
Fletcher var enormt udskældt tidligt i sin karriere, men fik arbejdet sig op til at blive en af vores vigtigste spillere. Hvorfor ikke McTominay?

Der kan ske rigtigt meget med vores midtbane til sommer hvor spillere som Lingard, Mata, Pogba og Matic alle er tvivlsomme til sæsonen 21/22, så der må og skal komme nye spillere ind til midtbanen. For ikke at sprænge hele midtbanen i luften, så tror jeg McTominay får en væsentlig rolle og kan tilføje bare en snært af kontinuitet og stabilitet. Desuden tror jeg mere på McTominay end på Fred, uden at det skal lyde som en kritik af Fred - bestemt ikke.
Et helt andet scenarie er hvis vi på magisk vis får fat i en egentlig højrekant og kan begynde at spille ned af begge fløje og ikke kun venstre som nu. Hvem ved hvad det kan gøre for midtbanen hvis modstanderen lige pludselig skal respektere den fulde bredde i vores spil?

Listen af "problemer" (areas of concern) er lang og McTominay og hans kvaliteter står for mig meget lavt på den liste. Jeg er ganske tryg ved idéen om at lade McTominay være en del af start 11´eren næste sæson, hvis vi potentielt kan få løst nogle af de mere graverende problemer. Så kan vi derefter reevaluere.
Manchester United Chicago Bulls
"Jeg er bedøvende ligeglad med hvordan McTominay er vurderet inidviduelt - hvilket i øvrigt ikke er dårligt, sålænge han præsterer pisse godt relationelt med sine medspillere."

Når talen er på McT, så synes jeg ovennævnte er væsentligt at ha´ med.
Vi ved at McT som regel spiller sammen med Fred, når midtbanen består af tre og i samme situation danner Matic og Pogba et tilsvarende makkerskab.
Makkerskaber handler ikke kun om hvorvidt de involverede tilsammen dækker kravene, men også om indbyrdes tillid og tro på hinanden. Behovet for det sidste er mest udtalt for CBs, men er også vigtigt på den defensive midt.
Individuelle stats og vurderinger er altså, i min optik, kun en del af ligningen og ikke nødvendigvis den vigtigste.
Vi ved også at i hvert fald Matic er tæt på at være "over-the-hill" og det er sandsynligt at Pogba ligeledes kan være historie snart.
I det lys må man, som jeg ser det, forstå at McT og Fred begge er vigtige for Uniteds umiddelbare fremtid.
Vi har meget brug for en 6´er, der kan spille pladsen "alene", når taktikken kalder på offensivt spil, hvor vi står højt. Trekanten kan i så fald vendes. Og gerne med DvB som 8´er.
Under alle omstændigheder mener jeg at en 6´er bør prioriteres, alene pga. af Matics tilstand. Denne 6´er kan ændre både dynamik og tillidsforhold på midten og dermed også det billede, der tegner sig lige nu. Den tid den vurdering.

McT må altså betragtes som fast del af hvad kan kaldes en start 13-14 stykker for nuværende. Ingen tvivl om dog, at det havde været rart om han havde mere flair at byde ind med. Han er blevet en smule bedre hvad angår at spille bolden fremad, men der er fortsat noget at lære.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
McT mangler at stabilisere sit spil. I sine gode perioder spiller han med brystet fremme, tager sine defensive løb og tilbyder sig som spilmulighed. Hvis han kan spille sådan hvergang så har han en fremtid på holdet, ingen tvivl om det.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
.Jeg forstår ikke dit indlæg i relation til mit? Jeg skriver netop at Mctominay er en fin breddespiller at have i truppen fremadrettet
Men jeg ser ham lige pt som en mellemting med det du skriver og så fast starter. Fletcher var de sidste par sæsoner han spillede faktisk en af verdens bedste felt til felt midtbanespillere, og jeg kan faktisk godt se McTominay ende i det samme. Derudover synes jeg også det er værd at bemærke at de andre jeg nævnte i flere henseender var faste spillere på holdkortet pga fergies evne til at spare på de bedste spillere samt pga skader i løbet af sæsonen. Jeg tror faktisk sagtens at McTominay kan udvikle sit spil endnu mere, og han har jo selv udtalt at han læner sig utrolig meget op ad carrick til træningerne og suger alt hvad han kan til sig. Kan han udvikle sin forudseenhed, herunder til at lave interceptions og sit spil frem i banen i stil med hvad vi tidligere så fra carrick så kunne jeg faktisk godt se McTominay steppe op og blive en af ligaens bedste 6/8ere. Han er trods alt kun 24 og der er 3-5år endnu før han er helt på toppen. Ser vi på lederegenskaber på banen er han fantastisk til at dirigere sine medspillere rundt, og rent fysisk er han jo i samme boldgade som cronaldo efter hans eget udsagn. Det er sådanne typer klubben skal have.
LUHG
Mere indhold efter annoncen
Annonce
LOL McT en af ligaens bedste 6-8 ere ...det er altså ret vildt at skulle høre at sådan en begrænset fodboldspiller skulle kunne udvikle sig sådan. Det ville godt nok kræve alle andre hold stod stille.

Jeg har svært ved at forstå den hype der er omkring ham, han er en sidelæns spiller der ikke rigtigt bidrager med meget og som smider bolde væk nogle helt vanvittige steder på banen, ligesom han ikke er synderlig taktisk begavet...
Tja han er en udmærket 8´er, det vi mangler er en rigtig dygtig 6´er.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Mugge
Du må forveksle ham med fred. Synes egentlig de er nemme at se forskel på. Den ene sydamerikansk af udseende og lille, fødder som stegepander med flydende margarine på, den anden nordboer af udseende, høj, fint overblik og et fysisk monster.
LUHG
En sidste ting jeg glemte at nævne ang. McTominay er hans mentale indstilling. Han giver altid de famøse 110% og vi har mange mere talentfulde spillere, der ikke er i nærheden af at kæmpe lige så hårdt som ham.
Manchester United Chicago Bulls
Du må forveksle ham med fred. Synes egentlig de er nemme at se forskel på. Den ene sydamerikansk af udseende og lille, fødder som stegepander med flydende margarine på, den anden nordboer af udseende, høj, fint overblik og et fysisk monster.


hahahaha den var sku egentlig meget god Toggle du får +10 jeg grinte sku højt...

Jeg kan ikke se det store lys i ham den høje blonde med babyansigtet..sorry to say, For mig ligner det at akademispillere pr automatik er 10 gange bedre end ens kvaliteter rent fatkisk giver ret til..et fysisk monster ja...hvis man har overblik laver man ikke åndssvage frispark i farlige positionner der koster mål, eller smider bolden væk som bagerste midt..Fred og McT minder meget om hinanden som spillere selvom jeg mener Fred er en smule mere dynamisk medens Scotty er mere fysisk.

Fælles for begge er dog at de er nødt til at have en makker ved siden af sig for at kunne udfylde 6er positionen..det er præcist derfor jeg ikke bryder mig synderligt meget om begge, de dækker deres forsvar for dårligt af, og kræver en sidemand for at shine
Annonce