Derudover har Solskjær placeret røven i umanerligt god klaskehøjde med sin game management. Man kan ikke både brokke sig over det tætte kampprogram og så ikke bruge sine udskiftninger, når holdets batterier er flade. Det er muligt, at Diallo og Shoretire er grønne i det, men de kunne umuligt have bidraget med mindre end Rashford gjorde. For han smed bolden væk hver gang han modtog den.
Som nævnt i går kan jeg godt forstå, at han startede kampen med Fred og Matic, fordi skadessituationen var som den var. Jeg er ret sikker på, at Pogba havde spillet, hvis han var skadesfri, og selvom jeg er mere tvivlende i forhold til Van de Beek, så kan man jo ikke kritisere nogen for ikke at starte en skadet spiller. Men undervejs i kampen er han simpelthen nødt til at foretage ændringer. Det gør han alt for sent, og da han piller Fred ud er det i stedet for McTominay, som måske har en anelse mere målnæse, men jo næppe udgør den helt store offensive indskiftning.
Hvis der er noget jeg savner fra tiden med Mourinho, så er det, at han i hvert fald ikke var bange for at reagere. Han tog gerne den første udskiftning i pausen, hvis det var dét, der skulle til. Der virker Solskjær altså ofte som lidt af en tøsedreng.