Spændende kamp i aften, og spændende at se, hvordan OGS griber den an. Vi bliver nødt til at få et resultat, der kan bruges til anden kamp. Det ville være en fantastisk start at holde buret rent. Jeg vil til enhver tid give os gode chancer for at score dernede.
Ift. det med forsvaret, så er jeg ikke i tvivl om, at man godt kan finde den spiller, vi mangler - han vil bare være virkelig dyr.
Spørgsmålet er også nogle gange, hvad der kommer først - den individuelle kvalitet eller holdsamarbejdet. Min største udfordring med holdet lige nu er, at man aldrig helt ved, om vi indkasserer et håbløst mål, og fejlene kan komme mange steder fra, hvilket for mig indikerer, at der stadig er nogle mangler i den overordnede soliditet. Vi har ganske enkelt ikke greb nok om samtlige kampe, hvilket gør det sværere at være spiller.
Det kan muligvis afhjælpes med de rigtige indkøb, men det virker også som om, vi generelt mangler modenhed og selvtillid. Det hænger bl.a. sammen med, at det stadig er et ungt hold, der ikke har vundet noget nævneværdigt sammen.
Det er jo også derfor, mange managere i topklubberne ofte taler om det første trofæ til et hold, der er under opbygning.
Jeg tror på, at vi kan bejle til titlen næste sæson med to stærke indkøb, men om en ny centerforsvarer skal være en af dem, er svært at sige. Jeg svinger fra kamp til kamp, og måske er det også et udtryk for, at det ikke er helt tydeligt, hvad der reelt mangler - ikke for mig i hvert fald.
Jeg håber, OGS er skarpere dér :-)
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel