Snak

Mere indhold efter annoncen
Nå gutter. Sæsonen er slut med en noget pinlig indsats. Hvis vi nu skal tage et tilbageblik på hele sæsonen og ikke kun tage udgangspunkt i går, kunne det være interessant at hører lidt fra Jer om nogle vurdering.

Er sæsonen godkendt?

Rating på OGS og stab (1-10)

De 3 bedste spillere og hvorfor? (evt. rating)

De 3 dårligste spillere og hvorfor?

Sæsonens overraskelse?

Transfer. Hvilke positioner skal forstærkes? Hvem skal sælges?

Et bud på næste sæson, kæmper vi med om mesterskabet?

Lad mig hører jeres bud. :)

Jeg skal lige tænke, så smider jeg mine bud op.



Super ærgerlig kamp i går mod et hold, vi skal vinde over 10 ud af 10 gange. Faktisk er ret ringe hold, der heller ikke spillede godt.

Skuffende præstationer over hele linjen, men mest skuffet er jeg over Rashford, som de sidste måneder er blevet en lidt underlig spiller for mig. Jeg håber, det er fordi, han er småskadet, men langt de fleste af hans aktioner ender med boldtab, og en del sf dem helt uprovokeret pga en dårlig berøring eller skidt aflevering. Jeg sad lidt og håbede på han var blevet skadet til sidst, for han ligner en spiller, der trænger til ferie mere end et EM led kort opstart til næste sæson.

Bailly bliver aldrig en spiller, jeg får tillid til. Han laver en stribe helt unødvendige frispark på kanten af feltet, fordi han stadig ikke har lært at styre sin aggressivitet.

Og så er jeg på linje med flere herinde omkring OGS i går. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor han ikke forsøger at gøre noget, når de spillere, der er på banen, helt tydeligt var færdige, da de kom ud til første halvleg af den forlængede.
Hvis han ikke tror på, at udskifterne kan gøre en forskel på en halv time, forstår jeg ingenting. Ja, det havde været fedt med Maguire og Martial i truppen, men det var de ikke - men har han virkelig så lidt tillid til Donny, James og Mata, at han ikke mener, de kan bidrage med mere end spillere som Rashford og Bruno, når de er HELT færdige og har spillet en ringe kamp? Eller bidrage med noget andet end det, der indtil da i en hel kamp ikke havde virket.
Hvis det er tilfældet, så er vi noget længere væk, end jeg troede, og så tvivler jeg på, at 3 nye spillere er nok til at udfordre City mere, for selv med tre nye, skal vi stadig bruge Donny, James og hvem vi ellers har.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Er sæsonen godkendt?
2.plads er acceptabelt i PL, men for mange hjemmebane nederlag. Vores europa eventyr er ikke godkendt - hverken CL eller EL. Resultatmæssigt knap lige godkendt. Spillemæssigt langt fra godkendt.

Rating på OGS og stab (1-10)
5-6 stykker (the jury´s still out). Jeg synes det er åbenlyst OGS og staben mangler nogle helt basale kvaliteter. Både i taktiske oplæg, men især under kampene

De 3 bedste spillere og hvorfor? (evt. rating)
Uden Fernandes havde vi ikke spillet CL næste år. Shaw har været rigtig god og Cavani er bare fantastisk...Greenwood har fundet formen anden halvdel af sæsonen igen..men ikke nok til at komme med på min liste som er Fernandes, Shaw, Cavani

De 3 dårligste spillere og hvorfor?
Lindelof der ikke er dygtig nok, AWB der ikke ved hvordan man positionerer sig og Rashford der generelt bare har været langt under niveau og konstant træffer forkerte beslutninger. Martial kunne også være med på listen.

Sæsonens overraskelse?
Jeg synes Shaw har udviklet sig rigtigt meget - og det overrasker mig lidt.

Transfer. Hvilke positioner skal forstærkes? Hvem skal sælges?
UD:De Gea, Martial, Fred, Pereira, Matic, Lingard, DVB (hvis Ole ikke kan finde ud af at bruge ham)
IND: CB og DM som prioritet 1. Derefter angriber eller højre wing

Et bud på næste sæson, kæmper vi med om mesterskabet?
Nej - ikke i sidste ende.


Lad mig hører jeres bud. :)
"I Don't Play Against Any Particular Team. I Play Against The Idea Of Losing..." - Eric Cantona
Det er simpelthen så svært for mig at sige at sæsonen er godkendt ovenpå skuffelsen igår. Jeg kan godt frygte næste sæson når vi slutter den her sæson af så dårligt, det er et kæmpe formdyk vi har set siden Liverpool kampen.
Det virker overhovedet ikke til at det her hold her klar til at vinde når det virkelig gælder, kun McTominay fightede virkelig for det i går og viste hvad der skal til for at gøre en forskel, han lavede til gengæld også mange fejl.
Jeg ved simpelthen ikke hvad der skal til, hvis vi ikke kan vinde Europa League, kan vi så vinde noget som helst?
Så hvordan synes du, du ville beskrive Uniteds spil til een, som ikke kender til United?

Til en start vil jeg lige starte med at understrege, at når folk siger det her med, at United ikke har nogen tydelig filosofi eller noget tydeligt koncept, så er det fordi, den ikke er så ekstrem som eksempelvis Klopps Gegenpress eller Peps tiki-taka. Men det betyder ikke, at bare fordi man ikke går helt vildt yderligt i de taktiske overvejelser, så er der ikke noget koncept. Man kan godt presse højt uden at være lige så ekstrem eller lige så god til det som Liverpool. Og man kan godt tilpasse sin taktik til modstanderen på dagen uden at give op på sit koncept. Liverpool justerede f.eks. ret kraftigt til os den anden dag, hvor de helt specifikt game planede efter ikke at give Shaw plads på bolden i fase 1 og 2.

Når vi så har fået det ud af verden, så vil jeg gerne forsøge at beskrive vores setup. Jeg ville sige til ham her, der ikke kender United, at det er et hold, der foretrækker et 4-2-3-1 system, hvor man gerne vil bygge op nedefra med de to centerbacks. Vi vil gerne spille med en høj forsvarslinje og især skubbe backerne langt frem, for på den måde nærmest at holde modstanderen fast i en skruetvinge. Hvordan opbygningen i fase 1 og 2 fungerer afhænger lidt af personellet. Matic går eksempelvis gerne ned mellem de to stoppere, mens Fred/McTominay aldrig går så dybt. En af vores bedste opbygningsmuligheder igennem sæsonen har dog været bolden fra Maguire til Luke Shaw, som så herefter kan drive bolden frem og kombinere med Rashford/Fernandes/Pogba eller hvem der nu ellers måtte være søgt over i venstre.

Defensivt vil vi gerne presse højt og være aggressive i forhold til kontraangreb. Hvis vi skal have lidt stats med, så rangerer vi f.eks. 5 i ligaen i både antallet af pressures på banens sidste tredjedel og defensive aktioner, som fører til en afslutning.

Der findes dog mange Youtube-klip, som forklarer vores taktik markant bedre end hvad jeg lige kunne stykke sammen ovenfor.

Hvorfor spiller United så elendigt på hjemmebane eller mod defensive hold?

Den her er svær for mig at svare på. Måske de manglende tilskuere har haft en en effekt. Det er i hvert fald ikke et split, som vi så i den forrige sæson under Solskjær. Og går du statistisk til værks er der absolut ingen grund til, at vi skulle hente så mange færre sejre på hjemmebane. Vores xG er 3,1 højere på hjemmebane, mens xGA blot er 0,7 højere, så jeg tror, det er noget mentalt.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg kan godt frygte næste sæson

Jeg har personligt længe gået og tænkt, at vi dumper et par pladser ned til næste sæson, så det er ikke engang bare skrevet i skuffelsen ovenpå i går.

City er selvfølgelig altid gode, og Chelsea er altid giftige 1-2 sæsoner efter et trænerskift, mens Liverpool nok også kommer tilbage i toppen igen. Jeg føler mig ret overbevist om, at vi kommer til at rode rundt nede omkring 4. pladsen igen næste år.
@Hede
Er sæsonen godkendt?
Jeg gik ind til sæsonen med en forventning om, at vi ville gå videre fra CL-gruppen, og at vi ville ende i top 4. Det første klarede vi ikke, men det andet sikrede vi en del kampe før sæsonafslutning.
Men med nederlaget i går må jeg bare erkende, at sæsonen ikke har været godkendt. Chancen for et trofæ mod en ret dårlig modstander MÅ man bare ikke forpasse.

Rating på OGS og stab (1-10)
Jeg synes, der er klar fremgang i truppen og spillet. Det drejer sig både om kvaliteten, mentaliteten og sammenholdet i truppen.
Det er stadig et ungt hold, der udvikler sig, og jeg tror, at med de rette tilføjelser, kan vi have en mulighed for at udfordre, hvis nogle af marginalspillerne samtidig udvikler sig, så OGS får tillid til dem.

Truppen er ikke bred nok endnu - de yderste mandater er ganske enkelt ikke gode nok.

For mig får OGS og staben en 7´er for deres arbejde, fordi de havde umulige vilkår i starten af sæsonen og alligevel vendte det hele om og sikrede en andenplads.

De 3 bedste spillere og hvorfor? (evt. rating)
Maguire. Det har været tydeligt i de sidste kampe, hvor han ikke har været med, hvor vigtig han er for holdet. Han har lavet nogle fejl, men han er bare den spiller, der binder forsvaret sammen. Og så vinder han jo alt i luften.

Shaw. Selvom hans niveau er dalet lidt den sidste måned, så har han været outstanding den her sæson. Hans bundniveau er nu også højt nok til, at selvom hans niveau er dalet, har han ikke lavet stribevis af fejl.

Rashford. Han er samtidig den spiller, der frustrerer mig mest, fordi hans potentiale er så enormt. Jeg tror, han har været plaget af skader de sidste måneder, og det har slidt ham ned. Men han har altså stadig 21 mål og 15 assists i sæsonen, og hvis man husker tilbage til tidligere i sæsonen, scorede han nogle fantastiske mål.

En bemærkning omkring Bruno:
Han har været fremragende i mange kampe, og det var naturligt at vælge ham som en af de bedste i sæsonen, og med 28 mål og 17 assists er der jo heller ingen, der når ham til sokkeholderne. Jeg har det bare sådan med ham, at han også irriterer mig, når han smider den femte bold væk inden for 5 minutter, fordi han mener, han skal slå den afgørende aflevering.

De 3 dårligste spillere og hvorfor?
Martial. Han har bare haft en enormt skuffende sæson, der kuldsejlede allerede med det røde kort mod Spurs. Han fik aldrig en rytme i spillet, og så har han ikke reageret så godt på Cavanis tilgang. Jeg tror stadig på ham, men han skal over 20 mål næste sæson, hvis ikke han skal videre.

Fred. Han kæmper jo altid fantastisk og løber som en vanvittig, men fejlene på bolden er bare for mange og for store, og det går ikke med ham som fast del af opstillingen, hvis vi skal skridtet videre.

Henderson. Det er sådan set ikke, fordi DDG har været helt fantastisk, men Henderson skuffede mig, da han fik chancen og - efter min mening - på ingen måder tog den. Han havde muligheden for at gøre pladsen til sin egen, men han lavede store fejl i de fleste kampe, og så får man ikke min tillid.

Donny. Jeg bliver nødt til at have fire på listen, for Donny har bare skuffet for vildt. Det er utroligt, at man efter en hel sæson stadig sidder og tænker - jeg har ikke set en eneste ting, der har retfærdiggjort, at vi i det hele taget hentede ham. Og da slet ikke for 40 (FYRRE!) millioner pund. En helt sort signing efter min mening, men jeg håber, han overrasker mig næste sæson, men hvorfor skulle han dog det?

Der er en stribe spillere, der også har skuffet... eks. James og Telles, men dem har jeg bare ikke haft de store forventninger til, så derfor er de ikke på listen.

Sæsonens overraskelse?
Pogba. Ja, det virker måske underligt, men han har overrasket mig virkelig positivt. Han er tæt på min top tre, og mine forventninger til ham var bare lave. Han er gået forrest og har spillet der, hvor manageren har villet have ham. Hvis vi skal tage skridtet op, skal han spille centralt i en velfungerende duo med en ny verdensklasse 6´er (whoever it may be). Han er lige nu den eneste i truppen, der har niveauet til at spille den plads, som eks. Gundogan gør i City.

Transfer. Hvilke positioner skal forstærkes? Hvem skal sælges?
Ind:
Sancho. Jeg mener ikke, det kan diskutteres, at vi skal gå efter Sancho. Kampen i går er et rigtig godt bevis på, at vi har brug for flere stærke offensive kort. Martial var ude, og næste mand var James. Det er bare ikke godt nok.

Ny 6´er. Jeg mener heller ikke, vi kan undvære en ny verdensklasse 6´er. Jo længere vi er kommet i sæsonen, jo mere tydeligt har det været, at vores midtbane ikke er stærk nok.

Ny CB. Jeg har været i tvivl om den her, men Maguires fravær har gjort det tydeligt, at vi mangler kvalitet her.

Og så skal vi give mere spilletid til de unge talenter, for det virker som om, der er nogle spændende spillere på vej... Elanga, Amad, Mejbri, Shoretire.

Ud.
Sælg de spillere, der er på udlån. Lingaard, Dalot, Chong, Andreas og så forsøg at komme af med Jones, selvom det bliver umuligt. Forlæng et år med Mata, for han er god at have i de små kampe, når de unge skal have en rutineret at læne sig op af.
Og måske lidt kontroversielt, men lad Henderson gå, hvis vi kan få penge for ham. Jeg tror ikke på ham i det lange løb, og så kan vi jo ligeså godt få penge og give pladsen alene til DDG igen og se, om ikke han hæver niveauet endnu engang, som han har gjort til denne sæson.

Et bud på næste sæson, kæmper vi med om mesterskabet?
Jeg har længe troet, at vi ville give det et skud næste sæson, men jeg er i tvivl, om det er for tidligt alligevel. Jeg tror dog, at hvis vi får de tre rigtige signings, så har vi en mulighed. City er ikke et helt ungt hold længere.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Ole har svigtet i de store kampe, det er uholdbart.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Er sæsonen godkendt?
Kort sagt ja, men gårsdagens kamp sviger gevaldigt. Vi har stadig kæmpe problemer, men OGS har bragt mere stabilitet end de sidste tre managere.

Rating på OGS og stab (1-10)
2021 nu har virkelig udstillet OGS. Dødbolde imod os er garanti for mål og ingen i staben har formået at forbedre det. Vi laver de samme fejl gang på gang. Taktiske justeringer under en kamp foretages ikke. OGS kamp-filosofi må være baseret på en eller anden law of averages teori. Taktikken og holdet er god nok til en sejr, det er bare et spørgsmål om tid (OGS synspunkt). Jo længere tid der går hvor vi ikke scorer, jo større er sandsynligheden for at vi scorer (OGS synspunkt), det er bare et spørgsmål om tid. Det er en reaktionær tilgang til tingene og jeg tror ikke den holder i længden.
De problemer vi havde i sæsonstarten er de samme problemer vi har ved afslutningen. Vi har svært ved at spille mod hold, der står dybt. Vi kan ikke forsvare dødbolde. Der har ikke været nogen indsats for at forbedre eller løse problemerne.
Rating 5.

De 3 bedste spillere og hvorfor? (evt. rating)
Fernandes, Shaw og Cavani.
McTominay og Greenwood og Rashford har set over hele sæsonen været positive faktorer.

De 3 dårligste spillere og hvorfor?
Martial, Lindelöf og AWB.
Jeg har været en af Lindelöfs forsvarere gennem sæsonen, og jeg ser stadig et lys i ham, men vores defensive rekord berettiger hans og AWBs navn på listen.

Sæsonens overraskelse?
Pas.
Shaw og McTominay har udviklet sig godt, men det har på ingen måde været en overraskelse. Shaw har i tidligere sæsoner, i glimt, vist, at han rent faktisk har et godt niveau og McTominay er blevet et år ældre og bedre. Ingen har taget et kvantespring i udvikling.

Transfer. Hvilke positioner skal forstærkes? Hvem skal sælges?
Jeg er meget imod at sælge spillere før en bedre spiller er hentet ind.
Vi skal have forstærket centerforsvaret, den centrale midtbane, højre back og højre wing. Jones og Matic er de eneste to kandidater til at ryge ud såfremt en forstærkning hentes, da jeg mener vi er en spiller i undertal på flere af positionerne.

Et bud på næste sæson, kæmper vi med om mesterskabet?
Nej. City er stadig bedre og forbliver det. Læg dertil at jeg, som før skrevet, antager at Liverpool og Chelsea hæver deres niveau mere end vi gør. Leicester og Tottenham kommer ikke til at kæmpe om mesterskabet, men de kan sagtens stikke en kæp i hjulet for os.
Manchester United Chicago Bulls
Nå, skal vi lige tage et kig på det eneste skud indenfor rammen Villarreal havde i går?

https://streamwo.com/rkn4nmju

Som jeg lige husker det, så spiller Pogba fandango centralt og mister bolden, hvorefter Cavani er lidt for aggressiv og laver et frispark. Unødvendigt, bestemt, men vi er vel dårligt nok halvvejs fra midterlinjen og til vores felt, så det er ikke en dødsensfarligsituation - medmindre man er United, altså. Læg mærke til, at Villarreals indløb er med 4 mand mod vores 8 forsvarsspillere. Det må aldrig blive farligt. Den klarer vi så lige for dem ved at lade 5(!) rette blikket fremad mod 2(!) Villarreal-spillere, således at de faktisk har en 2 vs 3 i det bagerste rum. Gerard Moreno løber indenom Shaw, der vælger ikke følger med, og så er vi 2 vs 2 - og Lindelöf tilmed med en mand i ryggen. Jeg ved ikke, om det er aftalen, at Shaw skal holde sig bredt i situationen. Det tænker jeg meget vel, det kan være. Men så skal vi da for pokker have noget opbakning omkring deres - med afstand - farligste spiller.

Bolden ligger naturligvis latterligt godt fra Parejo, og Lindelöf med en mand i ryggen er tæt på selvmord - det ved vi. Men for Fanden hvor er det bare elendigt sat op, og hvor er vi bare nemme at gøre rundtossede i de situationer.
Annonce