Poboy
Først tak for uddybende svar (også fra andre!). De længere indlæg kan altså noget i forhold til at nuancere tingene, hvad jeg tit savner ellers.
Jeg er egentlig meget enig i dine betragtninger. Om OGS og co´s game management og egentlig også om pre-match taktik. Selv om jeg har stor forståelse for at det er svært at gøre tingene ret meget anderledes, med den trup han har haft at gøre med.
Oprindeligt, da OGS kom til og der skulle nye til, håbede jeg at han ville styrke offensiven og det offensive spil først. Nordmanden valgte det modsatte og det synes jeg har været kendetegnende for progressionen siden. Lag på lag, langsomt, nede fra.
Jeg var offensivspiller selv og har måske derfor det fokus, at hele holdet får energi af at skabe chancer og score mål.
Ved det selvfølgelig ikke, men tror at Hjulmand tænker nogenlunde på samme måde. Men at tidligere offensivspillere bliver lidt overforsigtige som trænere er set før og sådan er det åbenbart for nordmanden. Jeg savner ofte lidt mod her.
Dog må jeg/vi også konstatere, at den seneste sæson blev holdet flyttet frem på banen og den indledende taktik med at leve på kontraspil, er blevet afløst af at holdet ønsker at dominere kampe via boldbesiddelse på de andres halvdel.
Det går altså i den rigtige retning, omend noget trægt.
Er man Unitedmanager (og spiller), så er man i min optik både modig og tænker konsekvent fremadrettet. Holdånden må så ta´ sig af det, når offensiven mislykkes.
Her ville Hjulmands måde at spille på være spot on tænker jeg.
I dit indlæg er du meget inde på netop det, at bolde SKAL spilles fremad konsekvent, med mindre der ingen muligheder er for det. Kunne ikke være mere enig, for kun sådan vil vi igen blive den faktor vi alle drømmer om. Og genskabe den hype som formentlig har gjort os alle til Unitedfans, omend på forskellige tidspunkter.
Kan ikke lade være med også at tænke på, at Mous taktiske og mandskabsmæssige tilgang fortsat trækker tråde til dagens Unitedhold. Det hierarkiske i forhold til hvem styrer opspillet eksisterer fortsat. Først Pogba med lange violiner til Zlatan og siden Fernandes´s ankomst det samme (nogenlunde) fra portugiseren.
Det er spektakulært når det lykkes, men over tid mener jeg man skyder sig selv i foden med den game plan. For mig er det langt bedre, når hele holdet skaber flowet og ingen er dirigenten. Har i den sammenhæng derfor også brokket mig over Fernandes adskillige gange den seneste tid. Hvor det nok retteligt burde ha´ været OGS jeg skulle ha´ brokket mig over.
Spillet bliver langsommere og midtbaneflowet kommer aldrig rigtigt til at fungere.
Ikke et ondt ord om hverken Fernandes, Pogba eller Christian Eriksen.
Men jeg synes altså at det danske landshold er blomstret op ved fraværet af fynboen.
Ikke fordi han har spillet halvskidt på det seneste, hvad han faktisk har, men mere fordi resten af holdet søger hans inputs. Fuldstændigt som vi ser det i United, hvor Fernandes nu har den rolle. Spillet bliver langsommere og mere forudsigeligt på den måde og det er, i min optik, ikke måden at gøre det på.
Håber virkeligt at OGS & co. har bidt mærke i det faktum og at HOLDETS flow prioriteres i den kommende sæson. Det betyder at Fernandes´s rolle må og skal begrænses og han skal langt mere være en menig i holdets offensive fremspil. Det er så spørgsmålet om OGS magter det hierarkiskifte. Måske fordi han ikke har så tydelig en strategi som Hjulmand og måske fordi han ikke på samme måde evner at få alle med på tanken.
Men som sagt, der er fortsat noget ved Mous tilstedeværelse, som hænger ved. Desværre. Det er håbløst gammeldags at lede på den måde han gjorde og det er alt for begrænsende, når man som jeg er tilhænger af total voetball Johann Cruyff style.
Kun døde fisk flyder med strømmen!