Snak

@Scholes
Jeg synes, du tager pænt meget kredit fra spillere som Schmeichel, Rooney, Cantona, Giggs, Scholes, Beckham, Neville, Ronaldo, Rio, Vidic og en lang række andre spillere, når du benævner Keane som den ubestridt vigtigste spiller i SAFs æra.
Pointen omkring SAFs æra var jo netop, at der ikke var en spiller på nogle af de hold, han byggede op, der skulle bære væsentligt mere end de andre for at holdet blev succesfuldt. Og det gjorde han altså heller ikke… heller ikke ift vindermentalitet eller andet, vi diskuterer. Men han besad det også.

Personligt kan jeg ikke sætte navn på, hvem den vigtigste spiller i SAFs periode var, men der var godt nok mange vigtige.

Hvad skete der egentlig da Keane blev langtidsskadet i 97?

Arsenal vandt the double.

"En midtbane bestående af Fernandes, Kessie og så evt. bringe Garner i spil, vil være langt mere balanceret."

Meget enig, selvom jeg indrømmer, jeg ikke har set hverken Kessie eller Garner super meget.

Keane-debatten viser i øvrigt blot, at vi heldigvis er meget forskellige.

For mig er Keane den største leder og et midtbaneikon blandt alle verdens klubber!

Hvis man er efter Keane, fordi han ikke har behov for at nuancere eller synes, han er for direkte, så forstår man jo heller ikke selv, at vi er forskellige.

Mht. Keane var det jo ikke bare på banen han var en leder.

Et eksempel er dengang Rio havde sin første træning i United efter at være blevet købt som "verdens dyreste forsvarspiller" ja det var han sku dengang.

Han var på hold med Keane og første gang han fik bolden spillede han på tværs til højre backen, hvorefter han fik et kæmpe møgfald af Keane som med direkte ord spurgte hvad helvede han troede han havde gang i?

Rio sagde jeg spillede sikkert hvorefter Keane igen på ægte Keansk sagde "det her er fandme ikke 4 division det er United her sætter vi bolden på spil HVER GANG"

Jamen det kan jo ikke nytte noget, at I bliver ved med at argumentere for Keanes vigtighed, for der er der ingen, der bestrider. Han var en vigtig spiller… og en rigtig dygtig spiller. På et utroligt succesrigt hold fyldt af dygtige og vigtige spillere, der alle ville vinde og kæmpede for holdet. Ligesom han gjorde. Men hvis du gerne vil give ham æren alene for de mange trofæer, er det fint.

En vigtig spiller ude kan koste titler, men et hold vinder ingenting, hvis der kun er en spiller, der tager ansvar.

Gad vide om man havde vundet mesterskabet med ham men uden eks. Schmeichel?

@Pink
Man kan jo godt have elsket Keane som spiller og samtidig ikke bryde sig om ham som pundit.

Neville var også en ret kompromisløs spiller, men han er godt nok mere fornuftigt som ekspert end Keane. Ingen af dem tilsyneladende særligt godt trænere.

Gad vide om man havde vundet mesterskabet med ham men uden eks. Schmeichel?

Det gjorde de jo i 00, 01 og 03. Så ja, de vandt skam mesterskabet uden Schmeichel.

Helt fair, man ikke kan li´ Keane som pundit, men det svarer vel til, at man ikke kan lide maden på Bones og "brokker sig over det". Uden at sammenligne Bones og Keano yderligere. Min pointe er, at det jo er forventeligt, at han optræder sådan. Synes ikke Neville den ældre virkede på samme måde uden for banen som den gale irer, så der forventer jeg klart noget andet fra ham som pundit.

u_b
Først tak for svar. Fint at være uenige, bedst at tiltale andre med respekt.
Det gør du. Det sætter jeg pris på.

"i en for mig lidt fjern fortid, hvor artig og intelligent gentleman-fodbold var fremherskende. jeg blev united-tilhænger i en tid, hvor der blev spillet anderledes hårdt og konsekvent, så derfor er det i denne kontekst lettere omsonst at snakke spillestil."

Når du beskriver spillets voldsomhed i 90´erne, så står det klart for mig at det er rigtigt at du ikke så fodbold endnu før. For jeg skal garantere dig for at spillet den gang var mindst lige så brutalt og fysisk som i 90´erne.
Har nævnt Nobby Stiles flere gange. Han var Keane i anden og kunne ikke spille bold.
Men han kunne tackle, så det gjorde han - mange er sparket ned af den mand.
Kan tilføje at ikke kun i britisk fodbold var spillet brutalt dengang. Englænderne kunne ikke være med, når eksempelvis Uruguay og Argentina lagde fra land.
Det var krig.
Den største forskel til 90´erne var at tempoet var blevet højere i mellemtiden og spillerne havde lært bedre træningsmetoder. Noget skyldtes også. at holdene fik flere indskiftningsmuligheder, så tempoet ikke gik så meget ned mod slutningen af kampene. Før da var der en 12. mand, nix weider og vedkommende blev som regel kun benyttet, hvis der var en skade.. Somme tider på mål.

I 1966 så jeg for første gang sådan rigtigt fodbold i TV, ganske som de fleste andre danskere. England vandt som bekendt det VM, bl.a. på et mål som ikke var.
I puljen mødte de Uruguay og den kamp havde stort set intet med fodbold at gøre.
Der blev bl.a. Charlton jævnet med jorden adskillige gange.
Siden da mødte de Portugal, som på tidspunktet spillede det nok bedste bold i Europa. De havde også den vel bedste spiller på tidspunktet. Eusebio var navnet, han var "import" fra Angola, den tidligere portugisiske koloni. Han kaldtes Europas Pelé, men i mine øjne var han en bedre spiller end brasilianeren.
Som jeg husker det, blev han også valgt som det VMs bedste spiller, men mod netop England var han det ikke. Han blev sparket ned af Nobby Stiles hver gang han var på bolden og kun et under gjorde at Stiles ikke blev sendt tidligt i bad.

Det var krig og turneringen her i sommers var altså ikke første gang, at englænderne kom i en finale, med skal vi kalde det venligtsindede dommerøjne.
Jeg synes det er skamfuldt at glæde sig over sejre på det grundlag, det må jeg sige.
Vi fans mukker, når vores eget hold udsættes for uretfærdigheder.
Synes ikke man med rimelighed kan synes at det samme ikke også må gælde alle andre.
Inkl. Portugal og Eusebio.
Vold dur ikke. Heller ikke i fodbold.

Det VM gjorde mig til fan af United, fordi Charlton var bedste spiller for englænderne og nok også fordi han spillede samme plads som jeg selv, jeg var 11 år.
Men jeg lærte aldrig at holde af Stiles. Havde kun foragt tilovers for spillere, der har behov for at benytte den slags metoder.
Som Keane. Som Dennis Wise. Som Vinny Jones og mange andre.
Er derfor glad for at spillet nu om dage er om ikke renset for den slags, men betingelserne for de tekniske spillere er forbedret væsentligt.
Det er dem jeg vil se. Det er dem jeg kan glædes over. Ikke krumme tæer.
Men der må hjertens gerne fightes og tackles. Bare inden for rammerne, som respekt for andre mennesker dikterer.

@T-U: Jeg tager ikke kredit fra nogen. Jeg har et synspunkt om hvem der var først på holdkortet og hvem der tog styring som leder på banen og i omklædningsrummet.
Mange af de navne du nævner har selvsagt stor betydning både individuelt og kollektivt.

Men når du lige nævner Neville, vil jeg minde dig om en episode på Highbury, hvor Viera ville intimidere Gary fysisk i tunnelen inden kampstart. Her gik Keane over og sagde til franskmanden, at han skulle forbi ham først. Så skete der ikke mere.