Snak

Mere indhold efter annoncen
"udgangspunkt i midten af et 5-mands forsvar, hvor han så kunne skubbe lidt op efter behov, sådan som en gammeldags libero."

Det er præcist også sådan jeg ser ham Yildis. Men jeg tænker at han ikke skal ha´ udgangspunkt i midten, men i højre forsvarsside. Af flere grunde. Han er dygtig til at forsvare langs jorden, hvad fungerer bedst overfor fløjspillere/spillere med lavt tyngdepunkt. Som nævnt også den tryghed han giver Wan-Bissaka. Som nævnt er Fred også venstrebenet og Linde kan ved at støde lidt frem udgøre et fint makkerskab. Liberotanken fordrer også lidt plads at støde frem i og den finder man lettere lidt ude i siden.
Vi ser hans klon i Chelsea AC fungere fremragende i den rolle. Det tror jeg vores svensker også kan.
Liberotanken indeholder også at han spiller lidt afventende og lader forstopperen agere først, hvorefter liberoen skal bakke op. Med VdB foran sig vil det præcist også være måden at forsvare på i den højreside. Linde er ret god i den liberorolle, spørg bare Maguire.
Der er så også en detalje omkring offside-linjen. Det styrer Linde almindeligvis godt, hvad var savnet forleden. Maguire sejlede i den sammenhæng. Overblikket der skal til for at styre den linje findes lettest lidt ude i siden.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Ja naturligvis. Det giver sig selv. Jeg nævnte bevidst kun Pogba og Van de Beek, fordi de ofte anses som centrale midtbanespillere, modsat Fernandes, Lingard etc., der udelukkende anses som offensive midtbanespillere. Men pointen er den samme. Vi har for mange til at dække de forreste fire - salget af James hjalp dog lidt - mens vi har for få (og for lidt kvalitet) til de to i midten.

Hvis nogen skal omskoles mener jeg det bør være Lingard. Af alle vores offensivspillere er han den der løber mest når modstanderne har bolden.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
@Yildis

Men jeg kunne godt se ham have sit udgangspunkt i midten af et 5-mands forsvar, hvor han så kunne skubbe lidt op efter behov, sådan som en gammeldags libero. Det kunne jeg godt se fungere. Og med sådan et sikkerhedsnet bagude, så kunne jeg også se Pogba få en rolle på den centrale midtbane alligevel. Men så er der lige pludselig også kun tre offensive pladser tilbage.

Og så spille 5-2-3? Eller 5-3-2?
Synes vores angribere passer sig absolut bedst til to wings og en 9´er.
@Emilovich:

Og så spille 5-2-3? Eller 5-3-2?
Synes vores angribere passer sig absolut bedst til to wings og en 9´er.


Det har jeg ikke lige taget stilling til. Som sagt er jeg også stadig i tvivl om, at det er den rette vej at gå. For når vi i forvejen har SÅ mange til at dække de forreste fire, kan det så virkelig betale sig at lave det om til, at de skal deles om de forreste tre?

Men altså, for at køre den til ende, så skulle Bruno Fernandes jo nok ligge centralt foran de to midtbanespillere, mens de to forwards så også kunne gå lidt bredt. Men det er da ikke optimalt, og det er det vel ikke med alle de her lappeløsninger. Det havde så heller ikke været nødvendigt, hvis man nu havde hentet en midtbanespiller i tide.
To bedste fodboldtrænere verden har set: Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson. Begge i verdens bedste klub.
Det har du bestemt ret i Inuk

Men da behovet er en 8´er, er det min vurdering at VdB´s kvaliteter i kombinationsspillet så langt overgår Lingards, at det må med i ligningen.
Taler vi udelukkende defensiv, har du givet en pointe
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"Synes vores angribere passer sig absolut bedst til to wings og en 9´er."

Det er der næppe nogen der vil bestride Emilovich
Hovedpinen er blot den at de defensive mangler overtrumfer hvad ville være ideelt for angriberne.
Yildis´s tanke om at spekulere i de forreste 4, frem for de forreste 3, synes jeg gi´r fin mening. Foruden de 5 angribere må således også både Fernandes og Pogba regnes med i den pulje, hvorfra de 4 forreste vælges. Det giver fine variationsmuligheder, som jeg ganske vist er usikker på om OGS kan udnytte/kombinere bedst muligt.
Isoleret set er det selvfølgelig knald i låget at hente Sancho og Ronaldo, hvis det medfører at de konsekvent spiller og Rashford, Greenwood, Martial sidder på bænken

5-2-3 er udelukket. Der vil være frit spil på alle hylder for de andre
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Gik tråden - og dens deltagere - lige en anelse i midtbanepanik der?

Nørgaard på leje? Drinkwater? Lindelöf som spilfordeler. Vor herre til hest nogle elendige idéer.

Nørgaard så vi til EM. Så snart der er bare lidt fart omkring ham, er han helt blank. Slet ikke dygtig og hurtig nok med bolden.
Drinkwater - skulle han virkelig være bedre end Fred og McT?
Og Linde er forsvarsspiller. Det er han god til, og han er god med fødderne derfra. Men han skal dælme ikke op i mindre rum og agere spilfordeler.

Vi må se, hvordan OGS udvikler holdet herfra, men noget tyder på, at han påtænker Pogba en mere central rolle for at udnytte vores mange offensive guldkort, og for at udnytte at vi nu har Varane, der er en topklasse CB med fart og coolness.

Fatamoganaer om, hvordan middelmådige spillere ville kunne løfte holdet må vi holde os fra. Faktum er, at så mange spillere, der markant kan forstærke vores hold, findes der heller ikke.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
@T-united PREACH!!

Troede først at Drinkwater-idéen blev præsenteret af verdens største troll!
T: jeg er ikke lidt, men ekstremt bekymret for midtbanen. Fred skøjter rundt, det er derfor at jeg foreslog muligheden for Lindelöf som oprydder. Han kan i min optik prøves som en defensiv boldvinder, og så må Pogba og Bruno fordele spillet.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Transfervindue kan vel inddeles i:
1) indkøb
2) salg
3) lejemål (ud)
4) kontraktforlængelser
5) drømme og forhåbninger (og reelle mangler i truppen) der ikke blev indfriet af forskellige årsager

Ad. 1) Hvem havde post covid ikke gerne taget Sancho, Varane og CR28 (+Heaton), hvis man fik det forelagt efter Villareal-fiasko?

Ad 2) DJ til Leeds er godkendt. At vi ikke har formået at sælge Lingaard er skuffende. Perreira er på 4 lejemål/klub udover United på 5 år og er åbenbart bare ikke et salgsemne.
Personligt kunne jeg godt ønske flere salg (Axel1, Axel2, Brandon, Martial, Jones (!)) men dels er det ikke FM, dels har vi skudt os selv i foden med lønniveau i kontrakter.

Ad 3) Tjah. Der er mange individuelle cases, som ikke kan samvejes til bestået/ikke bestået. Jeg har som andre stort håb om at Ethan Laird forbliver skadefri og indfrier sit enorme potentiale. Næsten det samme med Garner, der jævnligt anerkendes af spillere fra 1. holdet. Fælles er, at de nok har gavn af regelmæssig spilletid. Måske kan en/begge komme retur til januar.

Mejbri får brug for større udfordringer og Diallos skade var uheldig timing. Pellestri så spændende ud i preseason. Chong er og bliver ikke United-kvalitet.

Optimistisk ift Elanga, der bliver hjemme og som måske kan få roller i carabao plus til sidst i CL gruppen, når vi har afgjort den(!)

4) Kan ikke forstå Mata udfra sportslige perspektiver. Hvis han er så uendelig god i et omklædningsrum, må vi som alternativ lave en aftale med BS Christiansen (som FCM kan leve med), købe en hund og forbedre kantinen på Carrington. Jeg bliver indædt, hvis Mata spiller frem for young guns uden at være markant bedre. Og nok engang: Når vi ikke svømmer i oliepenge, er det knappe ressourcer at forlænge med verdens flinkeste mand .... og ikke kunne hente DM.
Stor glæde over at El Matador stadig er ægte 9´er hos os. Tænk hvis man skulle kigge på typer som Luke De Jong.

5) Saul var åbenbart tilgængelig og de omtalte beløb til leje/købsoptioner lyder ikke afskrækkende. Neves, Aurelien Tchouameni og Rice (for dyr i mine øjne) ville kunne give hurtigt afkast på banen. Camavinga havde bestemt sig for Sydeuropa.
Økonomien var åbenbart ikke til det, selv om Trannel helt legitimt kan føre bevis for, at Glazers udbyttepolitik har kostet os FORMUER - som kerneforretningen har tilvejebragt.

Trippier var jeg aldrig solgt på og slet ikke til Atl. pris. Alt udover ovennævnte ville være luksus, selvom der er en afgrund i kvalitet mellem Shaw og Alex2.

///

Andre synspunkter:
Donny er den evige gåde, og alt er vist sagt mindst 18 gange før (kunne indgå ovenfor under "salg" eller under "lejemål")

Og til slut: Nu er vinduet lukket til januar.
Lad os (snart) fokusere på kampene.
Hvis jeg kender denne tråd bare nogenlunde, skal der nok komme drama og dommedag, når vi spiller dårligt, ikke er klar fra start, fejler på dødbolde m.m.



Annonce