Snak

Det er i hvert fald ikke små klubber de her spillere er blevet hentet fra.

Ift. en forsvarsstjerne og to angrebsstjerner fra hhv. Juventus, Dortmund og Real Madrid? I samme vindue? Det er indlysende hvorfor Ole er til eksamen i år, med de indkøb og sidste års placering in mente.

Og Klopp roses jo netop for at rykke Liverpool fra at være et subtop-hold uden nævneværdige trofæer i skabet til at vinde Champions League og Premier League og være en seriøs udfordrer igen i år.

Og for at udvikle de nævnte spillere fra at være gode spillere og profiler på hold lige under topholdene til at være verdensstjerner.

Fair nok at du er træt af at høre om Klopp, men det er unægteligt hans (og stabens og spillernes) fortjeneste at Liverpool har taget de skridt op til den absolutte top.

Det er svært hamrende at ramme topniveau over en længere periode. Bare spørg Pochettino og Spurs? (Poch var og er i øvrigt en glimrende kandidat til United).

Lynild siger det jeg mener. Pointen var ikke at der blev hentet fra serie 6 klubber, men der er langt fra Southampton, Newcastle, Schalke, Hull, Roma og Citys overskudslager til Juventus, Real Madrid, Bayern, Dortmund, PSG og hvor United ellers har købt ind. Og der er GIGANTISK forskel på hvor proffilerede spillerne er. Selv Allisson og Van Dijk havde ikke bevist sig selv på allerøverste hylde eller vundet noget da de ankom, og dem taler man konstant om som dem der gør hele forskellen. De er gode, men de skal stadigvæk også løftes til det næste niveau når de hentes.

Selv Allisson og Van Dijk havde ikke bevist sig selv på allerøverste hylde eller vundet noget da de ankom,

Jaja. Årets målmand i Serie A anno 2018, verdens bedste målmand i 2018 ifølge Goal og Globe soccer awards. Den dyreste målmand i sin tid da han blev hentet. Nej Allisson var ret ukendt da han blev hentet :)

Du er god til at cherrypicke - giver den overordnede pointe mening, eller er du uenig i den? Har jeg skrevet noget om at han var ukendt? Ja Allisson var god, men han havde ikke spillet for en topklub med dertilhørende pres da man hentede ham

Du kunne også læse hvad der står Inuk.

Roma var ikke på allerøverste hylde, men viste fint topniveau i Champions League de sæsoner hvor Salah og Alisson var der. Og de to var vel angiveligt også på blokken andre steder. Chelsea købte Kepa umiddelbart efter. Mon ikke de havde Alisson på listen også.

Og ja Alisson, Van Dijk og Fabinho var de profilindkøb man ikke så i sæsonerne før, delvist muliggjort af Coutinho-salget (som man i øvrigt ikke ville af med).

Hvem har I solgt for at købe Varane, Ronaldo og Sancho? Selv Chelsea sælger for at købe…

Hvem har I solgt for at købe Varane, Ronaldo og Sancho? Selv Chelsea sælger for at købe…

Ingen. Vi gør vores ejere rige og har ikke brug for en sugardaddy.

Vi er sugarklubben

Jeg er fan af Liverpool og af Klopp både da han var i Dortmund og nu i Liverpool. Jeg vil gerne prøve at komme med mit besyv omkring forskellen mellem Klopp og Solskjær, men med det lille aber dabei, at jeg ikke vil forholde mig til MarcusRashfords underminering af Klopps evner og bedrifter, idet det synes mest at bunde i bitterhed og at vi ikke bliver enige omkring det.

Klopp kontra Solskjær - Meritter før deres tid i Englands topklubber:

Klopp:

Allerede inden ansættelsen i Liverpool, var Klopp en af de mest eftertragtede managers på markedet. Med meritter bestående af Bundesligamesterskaber, finalepladser i Champions League og pokaltriumfer havde han opbygget megen good will og tro på, at han kan skabe resultater.

Solskjær:

Modsat Klopp har Solskjær ingen nævneværdige meritter inden sin ansættelse i Man United og i stedet for at drage paralleller til Klopp, er det måske mere korrekt at drage paralleler til Guardiola, Zidane osv. som ligeledes var klubkoryfæer eller med et indgående kendskab til klubben inden de blev managers eller også skal man i stedet drage sammenligning med Klopps ansættelse i Dortmund. Jeg tror ikke, at man skal undervurdere, at Solskjær er et ubeskrevet blad, der ikke per automatik giver fans tro på, at han kan skabe resultater og vinde medaljer.

Liverpool under Klopp (Skip dette afsnit, hvis I ikke ønsker en analyse af Klopps sæsoner i Liverpool):

Klopp overtog tøjlerne midt i sæsonen 2015/2016 fra Brendan Rodgers, der var løbet tør for idéer og havde erstattet holdest store stjerne, Suarez med fejlcastede Balotelli og Rickie Lambert. Klopps første kamp var mod Tottenham, hvor man så en hel ny energi, nerve og fandenivoldskhed som havde været savnet hos Liverpool. Det var gegen pres for alle pengene. I den sæson endte Klopp især med at satse på løbestærke spillere som Lallana, Henderson, Emre Can, en mindst ligeså løbestærk Firmino fremme supplerende med en fysisk stærk Divock Origi og målfarlig Sturridge på top, målene blev forsøgt spredt ud over flere spillere end under Rodgers sidste periode. Fokus var ikke så meget på flair og flot spil, selvom man havde en stjerne i Coutinho, det var materialet ikke til, men mere på løbevillige spillere, der forstod det taktiske set-up med at presse ved boldtab og presse modstanderen til at lave boldtab. Disciplin syntes at være nøgleordet og flere spillere fortalte, hvor intense Klopps træninger var og hvor meget de krævede fra den enkelte spiller kontra Rodgers. Det helt store hæmsko var forsvaret og forsvarslinjen stod dog således alligevel oftest langt tilbage, da tiltro til Mignolet og Lovren ikke var stor og man blottede sig derfor også meget defensivt, fordi man havde mange meter mellem kæderne og manglende kvalitet defensivt. Liverpool opnåede i den sæson en finaleplads i Europa League, som man tabte til Sevilla. Men man kunne se, at der var fremgang.

Klopp bringer også ny fysisk træner og kostvejleder/ernæringsekspert ind. Der er enorm fokus på sundhed, velvære og at være i peak fitness form og mentalt i sit es. Den tendens fortsætter over de kommende sæsoner.

Sæsonen efter og dermed Klopps første fulde sæson som manager, var det uomtvistelige mål at skaffe sig en plads i Champions League, dette lykkedes med en 4. plads. Nytilkommende navne talte Matip, Wijnaldum og Mané. Mané havde i Southampton vist, at han var en aggressiv spiller, med enorm fart, der ragede røde kort til sig af og til og savnede disciplin, men hans arbejdsindsats var stor og hans ydmyghed, især udenfor banen, ligeså. Wijnaldum var endnu en løbestærk tilføjelse til midtbanen med stor taktisk forståelse. Sammen med Coutinho, Lallana og Firmino var de langt henad vejen opskriften på, at man scorede flere mål og vandt flere kampe, det alt sammen krydret med dårlige sæsoner fra Arsenal og Man United. Liverpool praktiserer stadig gegen pres og det er også med et mulehår man sikrer sig Champions League.

Klopps fulde anden sæsonen anno 2017-2018, Coutinho vil til Barcelona, Klopp vil ikke af med ham, men bruger pengene til at adressere det store problem, forsvaret. Ind hentes van Dijk og man begynder at praktisere en forsvarskæde, som står meget længere fremme på banen, fordi man i van Dijk og Gomez har to hurtige centerbacks. Robertson hentes også, men han skal bruge lang tid på, at Klopp giver ham chancen. Chancen opstår da en evigt ustabil Moreno bliver skadet og siden ser Robertson sig ikke tilbage. Robertson viser igen, at Klopp scouter løbestærke spillere. I offensiven tilføjes Mo Salah, han er formentlig ikke førstevalg, da Klopp har større interesse i Julian Brandt i Dortmund, men Salah bliver en kæmpe succes og Liverpools spil bliver mere fokuseret på siderne og på hurtige spillere, kontra vævre og teknisk stærke spillere, der søger centralt i Coutinho og Lallana. Nu har man i stedet tre enormt farlige i front i Firmino, Mane og Salah, der strækker banen og får modstanderen ud og løbe. Man taber Champions League finalen til Real Madrid især qua skade til Salah og fejl fra Karius.

Fast forward til sæsonen efter og man adresserer målmandsproblemet ved at hente Alisson Becker, som kommer på årets Champions League hold for Roma i sin første sæson i europæisk fodbold og man styrker midtbanen med Fabinho, der garderer midtbanen og tilfører luftstyrke på den. Disse træk bærer frugt og man vinder Champions League og misser lige nøjagtig Premier League trofæet. Der scores mål på samlebånd fra Salah og Mané, men Klopp er begyndt at omstille sit spil, i det gegen pres er for fysisk krævende og truppen er smal til, at Klopp roterer ofte nok. Klopp har i stedet især succes med at angribe fra flankerne, hvor man praktiserer, at Mané og Salah kan gå ind i banen, mens man anvender indlæg fra Arnold og Robertson, derved får man modstanderen ud og løbe og strækker banen ud. van Dijk og Alisson har også tilføjet den styrke, at man hurtigt kan sætte kontraløb i scene qua begges evner med fødderne til at slå lange og/eller diagonale bolde. Det bliver i mange kampe et vitalt våben både for den sæson og sæsonen efter, hvilket Man United fans nok kan huske. Hold som med andre ord forsøger at spille op med Liverpool og stå højt i banen får således ofte ørene i maskinen. Opskriften på at få point fra Liverpool skal være at stå kompakt defensivt og selv slå kontra. Med til historien hører så også, at man slet ikke var gået videre i Champions League, hvis Alisson ikke havde hevet en klasseredning frem mod Napoli. Så således er der jo ufatteligt kort mellem succes og failure.

2019-2020: Det hele kulminerer. Klopp mener, at holdet er perfekt og tilføjer derfor ingen nævneværdige spillere til truppen, han gør den blot bredere. Man sætter alt ind på Premier League og overgangen fra gegen pres til mere kalkuleret spil, hvor man fysisk udmatter modstanderen i stedet bliver mere gennemgående. Alt flasker sig, målene deles udover flere spillere, Arnold og Robertson duellerer om at opnå flest assists de to imellem og man vinder sågar kampe i de døende minutter. Samtidig er Laporte skadet i City og ligesom med van Dijks skade i sidste sæson, bliver det udslagsgivende for, at City lukker mange mål ind. United er stadig opbygningsfase, Tottenham er kollapset efter tabt Champions League finale og Lampard er ny mand i Chelsea. Konkurrenterne har således trænge vilkår og Klopps sammenspillede og nu trofævindende tropper vinder Premier League med stor afstand til nummer to. Forskellen på Liverpool og de andre hold er, at Liverpool undgår vitale skader og at man har en sammenspillet trup med et klart koncept. Det har taget et par sæsoner at opbygge, men nu er det der og spillerne til at eksekvere det er der og samtidig er Klopp dygtig nok til at tilpasse sig det tætte program i engelsk fodbold. Liverpool er også uovervindelige på Anfield, hvor de sætter rekorder og den ene sejr avler den næste. Jeg tror stadig, at Liverpool havde vundet Premier League den sæson, men jeg tror margen ned til de andre klubber er så stor på grund af deres opbygningsfaser kontra Klopps færdigudviklede hold.

Der er en gennemgående rød tråd af støt kontinuitet og fremgang under hele processen fra ansættelse til kulminationen med Premier League trofæet. Evig fremgang.

Klopp og holdet er stjernen i Liverpool og lidt om, hvad han ser efter i sine spillere:

Klopp har ofte udtalt, at når han scouter kigger han ikke kun på fodboldevner, men også på mennesket bag. Er personligheden den rigtige, har de tilpas ydmyghed, tror de på Klopp og på projektet. Han har før udtalt sig negativt om Draxler, fordi han fx, i følge Klopp, ville pengene (PSG) mere end projektet (LFC). Lønningerne var længe under Klopp ikke astronomiske, det er de stadig ikke, og han har ikke på noget tidspunkt hentet en stjerne, han har gjort dygtige spillere til stjerner. Han har hentet enormt løbestærke, teknisk begavede spillere, der måske ikke har så meget flair, men som kan indgå i et hold, i en taktik og et koncept og som socialt er med til at forbedre trup og klub. Et homogent hold er vigtigere end stjernebesatte pladser og dyre navne.
Spillerne har udtalt om Klopp, at han får dem til at tro, de er de bedste og at de kan slå alle hold, selv når man er uden Salah og Firmino og står overfor Barcelona, der lige har vundet første opgør 3-0, så giver man ikke op, for han indgyder troen på, at man kan gøre det umulige. Der er heller ingen utilfredsheder udadtil fra spillere, uanset deres rolle på holdet, jeg kan aldrig mindes, der har været det under Klopp, minus Coutinho som ville væk, men selv han udtalte sig ikke negativt. De synes alle at holde af Klopp og de tror alle på Klopp, lige fra spillere til kantinedamer, ledelse og fans. Det kan lyde vildt, selv med navne som Salah, Alisson og van Dijk, men Klopp er stjernen i Liverpool, hvis man skal pege på enkeltmand. For Klopp selv er holdet dog stjernen.

Kan Solskjær få succes i Man United:
Jeg tror det ikke. Jeg tror ikke, at han har, hvad der skal til og jeg tror, desværre for ham, også at tiden er den forkerte til, at tålmodighed er nok. Konkurrencen er simpelthen for stor. Liverpool og Man City har udviklet deres koncepter og skabt trupperne dertil og Chelsea er på vej i samme retning. Det gør det endnu sværere for Solskjær at vinde trofæer. Krydr det med, at Man United nu er ude af Carabao Cup og så ser det rigtig svært ud for Solsjkær at vinde noget i år, medmindre man ryger hurtigt ud af Champions League og kan forsøge sig på Europa League igen, spørgsmålet er om det er nok. Spørgsmålet er i det hele taget om, hvad der er nok - Hvis vi i stedet får sprudlende og flot fodbold at se, men ingen trofæer, kan det så være nok - måske? Det er set før, fx i Tottenham under Poch.

Mht. Klopp kontra Solskjær, så er jeg også i tvivl om Ronaldo virkelig var ønskværdigt for Solskjær. Jeg drager paralleler til da Gerrard tilbød sig tilbage til Klopp, hvor Klopp sagde nej. Ikke fordi jeg vil drage paralleler mellem Gerrards niveau på daværende tidspunkt kontra Ronaldos, men mere for at skitsere, at Klopp var lederen, han er lederen, han havde en vision og den indbefattede ikke Gerrard og derfor sagde han nej. Jeg tror ikke, at Ronaldo på noget tidspunkt har indgået i Solskjærs vision og jeg kan godt tvivle på om Solskjær har nok autoritet til at føre sit koncept ud, udadtil virker han ikke hård og viljestærk nok. Han minder mig om en filminstruktør fra en af de mange MCU-superheltefilm. En ubeskrevet instruktør man ansætter, fordi han er tilfreds med og stolt over tjansen, kan levere et OK-underholdende produkt, der dog ikke høster nogle awards, alt imens the higher ups kan kontrollere ham som en dukkefører i deres overordnet plan. Problemet er bare, at jeg ikke kan se den overordnede plan i Man United. Jeg kunne se skitser til den, da man begyndte at satse på unge engelske spillere, men med tilføjelserne af Cavani, Ronaldo og Varane, så kan jeg ikke længere se den. Jeg tror derimod, at man kan se et lønbudget, der over sæsonerne kommer til at stige og en gæld, som kommer til lige så og så trænger Old Trafford også til en renovering, har jeg læst. Der skal derfor trofæer i skabet for Solskjær i denne sæson, ellers tror jeg, at han er færdig, nu har han fået tid til at sætte sit præg og det har ikke været billigt, det gør også at presset fra fans, medier og ejer stiger og nu skal han levere under det muligvis mest uheldige tidspunkt, hvor konkurrencen er større end vel nogensinde set før. Jeg tror derfor ikke på, at han kan skaffe trofæerne, kun de helt små. Time will tell, men tiden er nok ved at løbe ud for ham og tidspunktet er mere end uheldigt for ham.

Spændende læsning kapslock.
Ser ud til at du først havde skrevet afsnit om Gerrard, som Klopp afviste, men efterfølgende har redigeret din tekst og udeladt det emne?
Jeg kender ikke historien. Vil du uddybe?

kapslock, tak for denne grundige - og interessante - analyse, jeg tænker at du rammer ret præcist til trods for at jeg (i sagens natur) ikke har fulgt liverpool vanvittigt tæt.

Spændende læsning kapslock.
Ser ud til at du først havde skrevet afsnit om Gerrard, som Klopp afviste, men efterfølgende har redigeret din tekst og udeladt det emne?
Jeg kender ikke historien. Vil du uddybe?

Tak :) Mit afsnit om Gerrard var bare dette:

Mht. Klopp kontra Solskjær, så er jeg også i tvivl om Ronaldo virkelig var ønskværdigt for Solskjær. Jeg drager paralleler til da Gerrard tilbød sig tilbage til Klopp, hvor Klopp sagde nej. Ikke fordi jeg vil drage paralleler mellem Gerrards niveau på daværende tidspunkt kontra Ronaldos, men mere for at skitsere, at Klopp var lederen, han er lederen, han havde en vision og den indbefattede ikke Gerrard og derfor sagde han nej. Jeg tror ikke, at Ronaldo på noget tidspunkt har indgået i Solskjærs vision og jeg kan godt tvivle på om Solskjær har nok autoritet til at føre sit koncept ud, udadtil virker han ikke hård og viljestærk nok.

Det var et forsøg på at sætte Klopp overfor Solskjær. Egentlig bunder det bare i, at der tilbage i 2016 og sikkert også årene efter var forlydender om, at bringe Gerrard tilbage til Liverpool og spille under Klopp og lære om coaching, men at Klopp angiveligt afslog denne mulighed, da han ikke indgik i Klopps planer. Men så vidt jeg husker, var der ikke konkrete udtalelser fra hverken Gerrard eller Klopp, blot fra navne som Allan Hansen og andre mediepersonligheder, så det kan jo have været mediespin og eksperttænkning, og mit eksempel derfor ikke validt med Solskjærs signing af Ronaldo alligevel. Det kan godt være, jeg burde slette det afsnit...