Tak for dit perspektiv, Niko22. Det klæder debatten, når der også er nogle, der har ja-hatten på.
Personligt er jeg heller ikke for en fyring af Ole på nuværende tidspunkt. Man er trods alt kun ét sølle point fra førstepladsen i Premier League, så det ville i mine øjne være en panikløsning, og Ole har jo før været fyringstruet, hvor han og holdet så stod igennem det og fandt resultaterne frem igen.
Men er han manden, der fører klubben til de store titler? Jeg tror ikke på det. Jeg har stor respekt for hans arbejde indtil nu, men taktisk har han mange gange set sårbar ud, mens man også alt for ofte har været ude af stand til at styre en kamp. Offensiven bærer også præg af alt for mange enkeltmandspræstationer uden en egentlig plan, og for mig ligner det, at Oles glimrende forarbejde simpelthen kræver en anden afslutter til at føre klubben hele vejen til tops. Og i mine øjne skal man altså gerne have en passende efterfølger i tankerne, inden man en dag skiller sig af med Ole. Og det skal altså være en potentielt langtidsholdbar én af slagsen, og ikke et quick-fix som Conte.
To bedste fodboldtrænere verden har set:
Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson.
Begge i verdens bedste klub.