Som en lille opfølgning på @andibs reference ovenfor, så mener jeg, at Kessíe ret entydigt fungerer som balancespiller i en såkaldt dobbelt pivot.
Her synes jeg så til gengæld også, at han er blandt de absolut bedste i verden - egentlig nok kun overgået af Kanté.
Han er bomstærk, synes nærmest utrættelig, enormt stærk til at læse spillet og god til at holde fast i bolden. Derudover er hans pasningsspil også mere end godkendt og han har en hammer af et skud fra distancen.
Hans primære opgave har været, at sikre balancen i restforsvaret, navnlig med en venstre back (Theo Hernandez) der de facto agerer som wing i den offensive fase.
I Milan har han i den seneste periode spillet sammen med Bennacer, der er en langt mere flakkende type. Også en type der støder meget op i presspillet (som Piolis koncept i høj grad er bygget op omkring).
Men der har også været en tid (pre Pioli) hvor Kessíe har været meget udskældt og, efter sigende, også var på vej til at blive solgt.
Her indgik han på en tremands-midtbane, med en dyb playmaker (en regista som der hedder i Italien), en såkaldt mezzala (Pogba ville nok betegnes som en sådan) og altså selv i en boks-til-boks rolle.
Her havde han meget væsentlige udfordringer (for nu at være diplomatisk), når han skulle føre bolden frem og forsøge, at bryde modstandernes kæder.
Det er hans teknik, endsige overblik, simpelthen ikke til.
Derfor tror jeg man i United skal være meget skarp på hvad man henter ham ind til - såfremt dette altså er på tapetet.
Som jeg ser det, er den største gevinst ved Kessíe, at han frigiver andre mere kreative spillere. På den måde kunne han minde om Gattuso, som Ancelotti jo tidligere har betegnet som en fuldstændig central nøgle til at kunne spille navne som Pirlo, Seedorf, Kaka, Shevchenko og Inzaghi på samme tid.
Uden på nogen måde, at være ekspert i alting United, så vil jeg mene, at Kessíe ville kunne være en nøgle til at få Pogba til at fungere optimalt, fordi han ikke skulle tænke så meget på de rum han efterlader.
Anyways, mit besyv omkring den gode ivorianer.