Inuk
Nej. United har en langt bedre trup end nævnte hold. Everton kom sågar til Old Trafford med skader til 3 profiler og et u-14 hold på bænken. Villa har været elendigt spillende i sæsonen, og havde ingen problemer med at dominere United på Old Trafford, Især i anden halvleg. Rodgers sagde næsten direkte at United er nemme at spille mod. Det stikker altså dybere end at truppen ikke er god nok. Om truppens mangler gør, at man falder nogle procenter efter de 3 andre tophold, det er en ting, men at der er så kollosal stor klasseforskel er en anden ting. Liverpool har altså heller ikke verdens bedste midtbane, især ikke når Fabinho er skadet, men de falder ikke sammen uden ham. City´s 6´er (Rodri) gør det glimrende i City, men han ville se lige så dum ud i Uniteds system som Mcfred, fordi han ikke har den fart og dynamik, som det kræves for at dække de 3-sporede motorveje, der opstår alle steder på banen. Uniteds svagheder bliver udstillet i voldsom grad. Alle hold har svagheder, det er trænerens ansvar at få kabalen til at gå op. Chelseas forsvar var komiske Ali under Lampard, og de lignede et hold der skulle have et par nye forsvarspiller. De har nu lukket 1 mål ind i åbent spil i denne sæson. United har en top-10 trup i verden, men er ikke i nærheden af at have en top-10 træner. Pool, Chelsea og City har begge dele og det er i min bog den største forskel. United står samme sted som Chelsea under Lampard. Der var også nogle der mente at Chelseas trup ikke bar bedre. Og hvis truppen ikke er bedre end det vi ser nu, så synes jeg i øvrigt heller ikke der falder specielt godt tilbage på OGS.
Jeg er virkelig nysgerrig på, hvor mange flere spillere og penge OGS skal have, før man synes det er rimeligt at bedømme ham. Jeg tror ikke på at en midtbaneprofil kommer til at gøre den skelsættende forskel, som mange tror, og hvis vi får syn for den sag næste sæson, hvad skal han så ellers have, før vi kan sige truppen er god nok? Det er altså de færreste trænere, der kan få lov til at købe for så mange penge og købe sig ud af alle de problemer der opstår, og får så meget benefit of the doubt.