Læste en udtalelse fra en ekspert (kan ikke lige huske hvem), der sagde, at et af de største problemer med OGS er, at når de samme spillere fejler gang på gang, så er der ingen konsekvenser, da OGS mest af alt minder om en børnehavepædagog, der skal holde drengene glade. Han virker ikke til at have den respekt fra spillerne, som gør, at de "frygter" ham og er bange for at lave fejl. At han hele tiden smiler og siger kom igen efter de samme børnefejl kamp efter kamp hjælper fandme ikke på tingene.
Der er ikke nogen straf for at spille 10 dårlige kampe i streg i United, og bedste eksempel er spillere som Shaw, Fred og Maguire. Hver uge går jeg ind og læser med i jeres kamptråd og ser, at I mere eller mindre bander af de samme 3-5 spillere. Alligevel er disse spillere garanteret en startsplads i den efterfølgende kamp. Det er jo ikke sådan, at man ikke har andre til at tage over, når jeg kigger på jeres trup. Når Shaw har været elendig i længere tid, så skal Telles da have et run på 5-10 kampe for at vise, om han kan gøre det bedre eller bare være mindre elendig for den sags skyld. Fred har været pivringe lige fra de første kampe i United-trøjen og frem til dags dato, men alligevel er han en af de første på holdkortet. Hvorfor får Matic/Van de Beek ikke også 5-10 kampe i streg for at vise, hvad de kan? Det kan umuligt blive værre end det, som Fred har vist.
At der heller ikke er en reel gameplan for holdet, og at spillere som Sancho, Van de Beek, Maguire og Lindelof ikke har slået til, selvom de har været svinedyre, falder tilbage på spillerne selv, men sgu også på træneren. Jeg er 100% sikker på, at Pep/Klopp ville kunne få Uniteds trup til at spille med om mesterskabet. Vi kommer selvfølgelig aldrig til at finde ud af det, men det er bare min oplevelse, at Pep/Klopp får langt mere ud af deres spillere, især de spillere som de selv vælger til klubben, og som er købt ind for store penge. Hvor mange dyre flops kan man pege på i City og Liverpool, siden Pep/Klopp kom til? Mit gæt er maksimalt et par stykker.
Derudover er det efterhånden også pinligt at United-koryfæer som bl.a. Gary Neville og Roy Keane, som bliver ved med at smide skylden på spillerne, fordi man ikke gider at hænge OGS ud. Ja, jeg ved godt, at OGS er deres ven og tidligere holdkammerat, men det her er ikke nogen fritidsklub. Det er Manchester United, en af de absolut største og rigeste klubber i hele verden. Der er mange millioner/milliarder på spil sæson efter sæson, og derfor er der simpelthen ikke plads til, at man kører med samme clueless træner, fordi ingen i og omkring klubben har balls til at smide OGS på bålet. Det er, som om hele fodboldverdenen kan se det, men det kan dem omkring United bare ikke. Hvis det var Mourinho, Moyes, Van Gaal eller hvem som helst anden end en legende, der havde stået i præcis samme situation, så havde fansene, eksperter og alle med en fortid i klubben nærmest startet en kampagne for at få træneren ud. I sidste ende ligger man, som man har redt.
Btw, det skal lige siges, at jeg ikke deltager i tråden som en hoverende Liverpool fan, og jeg prøver på ingen måder at nedgøre jer eller klubben. Jeg er bare interesseret i en reel fodbolddebat, og jeg skriver derfor dette indlæg som en objektiv fodboldfan. Jeg håber ikke, jeg har trådt nogen over tæerne.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.