Snak

Mere indhold efter annoncen
Maguire har lavet for mange fejl til at man kan kalde ham bundsolid.

Men i sine gode perioder har holdet været markant bedre med ham i startopstillingen. For mig at se, har hans hovedspil og duelstyrke gjort det svært for modstanderne at spille den langt på en angriber og på den måde flytte spillet fremad. Samtidig har han en meget god evne til at træde frem i banen og tage et træk, der kan neutralisere modstandernes pres og give nye muligheder i opspillet. På grund af disse forcer kan han nogle gange se helt overlegen ud.

Disse ord klinger jo så bare hult, for i denne sæson har han set mere forvirret og langsom ud. Han mister bolden i sit opspil og agerer utroligt langsomt, når forsvaret skal trække offside-linjen.

Selvom mange vil afskrive ham, så tror jeg godt, at han kan finde tilbage et markant højere niveau, end han har vist i denne sæson. Spørgsmålet er bare, om vi med Ragnick hellere vil have nogle typer, der afvikler sine aktioner markant hurtigere og kan dække større områder, end Maguire kan.
@Pindhund
Selvom jeg er enig i det meste du skriver omkring Maguire er det også værd at bemærke at vi har en del spillere hvis bedste præstationer er kommet i et noget mere defensivt udtryk. Lige hurtigt kan nævnes spilleres som AWB, Fred, McT og Lindelof der alle umiddelbart har det bedst længere tilbage i banen uden bold, og der synes jeg også godt man kan putte Maguire ind. Han har det nok også bedst som du selv nævner når han ikke skal dække alt for store områder.

Når man snakker de fejl han har lavet denne sæson, så er det bemærkelsesværdigt mange fejl der kommer med bolden i fødderne, hvor han har set meget langsom ud i tanke og handling. Hans røde kort mod Watford opstår også pga. en dårlig førsteberøring. Det er trods alt lidt ukarakteristisk fra ham, der som du siger faktisk har vist i tidligere sæsoner at han ikke er en Smalling eller Jones med bolden. Han har især været dygtig til at skabe overtal i venstre side, når han fører bolden langt op og så spiller den til siden til en fremadstormende Shaw. Den del af hans spil har man heller ikke set i denne sæson.

Det må være noget mentalt der lige nu forhindrer ham i at ligne sit normale jeg, som bestemt har sine begrænsninger omkring fart, men som ikke har lavet den ene store hjerneblødning efter den anden. Om det er presset, selvtillid eller mental træthed efter EM kan jeg ikke pege på, men han må en tur på bænken og vise han fortjener pladsen, og ikke bare få foræret pladsen som om han var Van Dijk eller Ruben Dias, for det bliver han aldrig.
Manchester United Brøndby IF
Jamen Bobby.

Det kan da godt være du ikke syntes Maguire ikke er bundsolid, og han er da helt sikkert ikke bundsolid sammenlignet med Liverpools centerbacks. Det skal jeg ikke kunne sige. Men sammenligner man Maguire med resten af truppen, så er Maguire bundsolid og er den der laver færrest fejl. Og det er jo nok den største grund til han er anfører.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Hvis vi nu i fremtiden skal til at spille gegenpress, så tror jeg der er en chance for, at Lingard kan gå hen og blive en rigtig fin spiller. Han har altid haft et godt løbepensum. Han kommer aldrig til at stå foran Sancho, Greenwood eller Rashford, men vi har set hvordan han kan være afgørende når vi virkelig skal jagte et resultat.

Hvis og hvis og hvis vi havde solgt ham og haft penge til en ny midtbanespiller, så er det selvfølgelig en helt anden snak. Jeg har et godt øje til ham næste sæson.
Manchester United Chicago Bulls
@Kroesus
Tror du ikke han er væk næste sæson? Der er da intet der tyder på en forlængelse lige nu.

Og er der ikke lidt for meget tilbage og sidelæns i ham stadigvæk på trods af hans store løbepensum?
Manchester United Brøndby IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Noget overraskende med Dalot fra start, men ellers er det jo som forventet med Maguire og McFred.

Edit: AWB er åbenbart skadet.
Carrick: "Hudson Odoi stood on his [Wan-Bissaka] hand. He´s in a fair bit of pain. It was touch and go but he didn´t make it today."
Manchester United Brøndby IF
Glæder mig helt vildt til jeres kamp i aften den vil jeg sidde og nyde uden at holde med det ene eller andet hold eller have en bias mod hvem der vinder, håber bare på en stor kamp.

GL.

Skrevet det samme i Arsenal tråden men bare lige for god ordens skyld gælder den også her ;)
- Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Raul / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makelele / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / S.Ramos / C.Ronaldo / P.Cech / N.Kanté / L.Modric
Jeg vidste ikke han har kontraktudløb her til sommer. Det er så hvad det er. Men jeg giver ikke meget for kritik af hans løbemønstre, når vi ikke har haft en træner med en egentlig taktik. I bund og grund har alle, mere eller mindre, løbet rundt som høns uden hoved...
Manchester United Chicago Bulls
Det var nu mere hans afleveringer jeg tænkte på hvor især Rangnick jo har beskrevet sin stil som meget direkte. Det er min opfattelse af hans United tid og den er jo derfor mest fra hans dårlige sidste periode i klubben.

Han kan sagtens være blevet bedre til at spille direkte og hurtigere efter West Ham foråret der gav ham noget tiltrængt selvtillid. Og så handler det helt rigtigt igen om rigtig coaching i trænerens spillestil, så man kan da håbe. Jeg tror dog der skal en del mere spilletid til før han selv vil forlænge.
Manchester United Brøndby IF
@Inuk

Forstår godt din pointe, men jeg tror da Maguire ville se ligeså godt ud ved siden af Van Dijk, som Matip/Konaté/Gomez gør. Så god er Van Dijk.

Jeg tror bare ikke, at jeg er enig i, at man kan bruge ordet bundsolid, når man beskriver Maguire.. er han virkelig en af dem i Uniteds startopstilling, der laver færrest fejl? Af de kampe, jeg har set, føler jeg virkelig, at han med sine fejl og beslutninger har haft en stor skyld i jeres defensiv i denne sæson..
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Annonce