Som sagt, så kan jeg på ingen måde vurdere kvaliteten på de andre navne i spil, og så er det også svært at vurdere fornuften i at købe to af dem vs. en Rice. Hvis Rice har den ekstra kvalitet i forhold til de andre, så kan det give mening, da man jo ikke kan spille to spillere på samme plads på samme tid.
Et eksempel på, at den strategi vel var ganske fornuftig, var da Liverpool købte van Dijk. De kunne givetvis også have fået to gode forsvarsspillere for den pris, men det havde netop transformeret holdet på det niveau, som VvD gjorde. Det er nok, noget af det jeg håber, at Rice ville kunne bidrage til. Men man ser jo også eksempler på det modsatte med dyre indkøb.
Jeg er med på, at vi også har brug for bredde med de afgange, vi kommer til at have på midtbanen, så det gør bare dilemmaet større. Måske derfor kommer Kamara også ekstra meget op i debatten, når han er transferfri til sommer og formentlig heller ikke vil sprænge vores lønstruktur. Så hans ankomst skulle næppe stå i vejen for et Rice-køb.
Men som jeg har skrevet før, så ved jeg ikke, hvordan de sportslige afdelinger beregner value for money på potentielle indkøb, men de har formentlig en eller anden mere grundig måde at estimere på, hvornår en spiller bliver for dyr i forhold til den forventede nytteværdi. Og det er selvfølgelig et estimat med kæmpestore usikkerheder. Rices korsbånd kan jo ryge til første træning eller andre uforudsete begivenheder, der reducerer den nytteværdi, og så ser et sats på en dyr spiller jo ikke så heldigt ud.
Et eksempel på, at den strategi vel var ganske fornuftig, var da Liverpool købte van Dijk. De kunne givetvis også have fået to gode forsvarsspillere for den pris, men det havde netop transformeret holdet på det niveau, som VvD gjorde. Det er nok, noget af det jeg håber, at Rice ville kunne bidrage til. Men man ser jo også eksempler på det modsatte med dyre indkøb.
Jeg er med på, at vi også har brug for bredde med de afgange, vi kommer til at have på midtbanen, så det gør bare dilemmaet større. Måske derfor kommer Kamara også ekstra meget op i debatten, når han er transferfri til sommer og formentlig heller ikke vil sprænge vores lønstruktur. Så hans ankomst skulle næppe stå i vejen for et Rice-køb.
Men som jeg har skrevet før, så ved jeg ikke, hvordan de sportslige afdelinger beregner value for money på potentielle indkøb, men de har formentlig en eller anden mere grundig måde at estimere på, hvornår en spiller bliver for dyr i forhold til den forventede nytteværdi. Og det er selvfølgelig et estimat med kæmpestore usikkerheder. Rices korsbånd kan jo ryge til første træning eller andre uforudsete begivenheder, der reducerer den nytteværdi, og så ser et sats på en dyr spiller jo ikke så heldigt ud.