Hvorfor være optimistisk, når der så meget galt?
Selvfølgelig skal man anerkende, rose og glæde sig, når spillerne eller spillet er til det, og personligt roser jeg altid, når der præsteres positivt.
Det hele afhænger jo af ens forventninger.
Jeg forventer, at een af verdens største klubber med een af verdens højeste lønninger præsterer godt eller solidt.
Er det ikke en god præstation, vi er vidne til, så forventer jeg, at den i det mindste er solid jf: organisationen er god, man kæmper, løber for hinanden, har solide indlæg, afleveringer og skud på mål.
I går så jeg anden halvleg, og jeg er enig i, at der var fremgang at spore i forhold til under Ole, men det er jo ikke godt nok for et hold som United.
United misbrugte absurde chancer, Fred skød 40 meter forbi mål og United formåede ikke at overbevise mod et svagt hold på OT.
Det er da aldeles pinligt.
Hvad er det ellers?
Spillerne brillerede ikke, lavede store personlige fejl og gemte sig (Shaw og andre), da der skulle sparkes straffe.
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.