Du er dog gået glip af tragikomiske og decideret pinefulde ytringer om Uniteds forfald på skrift, der ville gøre selv Sofokles misundelig. Alligevel har visse brugere fortsat ment, at spillet var fint, og at fx OGS fortsat skulle have chancen.
Jeg undrer mig over behovet for at omtale dem, du har været uenig med, i så nedladende vendinger. I øjeblikket ligner klubben at være i frit fald, men sådan har det jo ikke været i hele perioden. I sidste hele sæson under Solskjær blev man nummer to, og spillere som Shaw og Maguire præsterede på et HELT andet niveau, end de har gjort i denne sæson. Begges EM-slutrunde var i mine øjne også helt forrygende og i skarp kontrast til den form, de har vist sidenhen. Spillere som Bruno, Rashford og Greenwood har i perioden også tilført en vis optimisme med deres præstationer, hvorfor det i mine øjne ikke har været helt skørt at kunne se udviklingen i et mere positivt lys end du selv har gjort.
Var det så perfekt under Solksjær? Nej, ingenlunde. Og det kan godt være, der har været nogle jubeloptimister i blandt, både her i tråden og andre steder. Men så er der også nogle i den anden ende af spektret, der altid vil se det negative. Jeg vil dog påstå, at de fleste ytringer, jeg har set, har befundet sig et sted i midten og har søgt at få nuancer med. Måske lige bortset fra kampdagene.