Ak ja det gør jeg da også, men han er da godt nok også svær at putte i en kategori. Jeg tror ikke faste læsere herinde er i tvivl om hvad jeg mener om Ronaldo købet, selvom jeg nok må krybe lidt til korset og indrømme at han de seneste par kampe har været tæt på eneste mand der har prøvet at vinde kampene sammen med keeperen.
Fremtid er der jo ikke meget af, og da Romano og andre har meldt at man 100% køber en ny angriber til sommer, hvor Cavani og Martial nok er fortid, vil det også være ærgerligt hvis han skulle bremse den nye angribers udvikling. Samtidig skal den nye mand måske vænne sig til ligaen og så mangler man jo pludselig en mand som Ronaldo hvis han er væk. Hvis Ronaldo da bare ville være tilfreds med en mindre rolle som supersub og rotation ville det jo være helt fint at have ham da han bringer det der vindergen og kan agere mentor for et forhåbentligt nyt ungt hold.
Hvis man glipper CL, så kunne han jo selv vælge at meddele at han vil videre, men hvilken klub er der efterhånden tilbage i Europa hvor han får rollen, lønnen og muligheden for yderligere pokaler/hæder/rekorder? PSG er vel eneste mulighed når de mister Mbappe og det ville da være den ultimative sportswashing at få Messi og Ronaldo på samme hold, men de vinder ikke CL sådan. Newcastle burde ikke være aktuelt for Ronaldo selv. MLS, Kina osv. er vel udelukket af forskellige årsager.
Jeg tror han ender med at blive i mangel af bedre og så håber jeg at man finder en måde at udvikle den nye angriber og gøre brug af Ronaldos erfaring, vindermentalitet og lederskab. Med Europa League eller Conference league har man også brug for minimum to angribere med Rashford/Elanga/falsk 9´er som nødløsning.
Manchester United
Brøndby IF