Jeg er naturligvis heller ikke overbevist om Harry Maguires kvalitet på et hold, der gerne vil stå højt og presse, men jeg synes godt nok, at diskussionen til tider mister nuancer, når det kommer til ham.
@Deebo: Siden Mykonos? Maguire spillede sig virkelig op i den sæson efter en hård start, og en hel del United-fans var temmelig bekymrede over, at han blev skadet op til Europa League-finalen mod Villareal. Her er et eksempel fra en artikel fra the Athletic på daværende tidspunkt:
"The former Leicester man brings stability and composure to United’s back line and his absence leaves United’s defence in the lurch with Solskjaer yet to establish a strong partnership between either of Eric Bailley, Axel Tuanzebe and Victor Lindelof."
Problemerne for Maguire opstod især (som Fynbo også peger på), efter at United skulle stå højere med forsvarslinjen, fordi han mangler fart og vender langsomt, når der skal forsvares større rum. Men om hans elendige sæson i år alene skyldes, at han ikke er god nok, eller om en formnedgang efter EM også har sat gang i en nedadgående confidence-spiral, som kan vendes, synes jeg er svært helt at skille ad på nuværende tidspunkt. I hvert fald var det som om, at alt gik galt på et tidspnkt, og at han selv spillede med en følelse af, at det kunne gå galt hvert sekund.
Lav confidence krydret med uhyrlig ringe hjælp fra både midtbane og backs kan hurtigt få en midterforsvarer til at se væsentlige ringere ud, end han er. Med andre ord, så synes jeg ikke nødvendigvis, at han er en spiller, man skal skynde sig at sælge, men ligner næste sæson denne, så er der naturligvis ikke mere at komme efter. Jeg er dog også med på, hvis klubben (ten Hag) vil sælge nu, for ten Hag og team må jo have en idé om, hvorvidt han kan omstilles til en anden spillestil.
@Fynbo: Nu gik jeg ind og så det tyske mål igen, og jeg må sige, for en mand, der har forsvaret en anden midterforsvarer med svensk pas med nøb og kløer, så går det ret stærkt med at pege på Maguire som ansvarlig, uden at vi kender noget til de taktiske aftaler, der ligger. Han støder op på Harvertz og "forlader" sin zone, men Stones og Walker kan nå at sideforskyde.
Derfra sker der en række "fejl". Trippier skubber ikke helt ind, fordi der kommer (et mere ufarligt) løb på ydersiden. Der er slet ikke pres på Kimmich, som lægger bolden ind i rummet, hvor Hofmann løber ind. Stones/Walker forskyder ikke langt nok mod venstre til at lukke hullet, og så synes jeg (igen) Pickford gør mindre, end han bør ved en ikke uhåndterbar afslutning.
Altså vi ved ikke, om Maguire egentlig bare gør som aftalt, og selv hvis vi antager, at han tager en semidårlig beslutning i forhold til de taktiske aftaler, så er der så mange muligheder for at forhindre det mål derefter.
Det er nemt at forfalde til confirmation bias og hindsight bias, når man diskuterer fodbold, og jeg synes efterhånden, at Maguire-diskussionen har elemener af begge. Og det er sjovt, for jeg har egentlig indtrykket af, at du (Fynbo) til tider især har været efter confirmation-bias i kritikken af Lindelöf.
Når det er sagt, så kan det jo være, at jeg selv er skyldig i at lede efter halmstrå i forhold til, at Maguire skulle være brugbar trods en elendig sæson (confirmation bias fra min side). Jeg synes bare, at han har vist noget højere niveau tidligere.