Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvad siger vi til rygterne om Lisandro Martinez og den for mig ukendte tyske venstreback David Raum?

Martinez giver god mening hvis han flyttes op som 6´er, men han er altså endnu mindre end Timber hvis han er tiltænkt CB. Til gengæld har han en rigtig god venstrepote og er meget aggressiv når han støder op i presset. Noget der umiddelbart passer godt sammen med Varanes afventende stil, men tror sgu han er for svag til en CB i PL. Personligt ligner det mere Ajax eller en agent bruger Uniteds navn til at presse prisen op for Arsenal da det er så åbenlyst med Ten Hag forbindelsen og Uniteds søgen efter en venstrebenet CB.

David Raum er blevet 24 år, men har virkelig haft en imponerende offensiv sæson i Bundesligaen. Dortmund skulle være meget interesseret i ham og prisen er også i den høje ende med 30-35 mio. euro for en enkelt god Bundesliga sæson. Venstreback bør bare heller ikke være en prioritet dette vindue, da man har et stort 18-årigt talent på positionen og to erfarne spillere med ok bundniveau.
Manchester United Brøndby IF
Jeg så Raum i et par landskampe (Israel / Holland) før seneste Nations League og var positivt overrasket ift mandens offensive kvaliteter.
Sværere ved at vurdere ham defensivt, og jeg har de sædvanlige forbehold for landskampe vs. klub.

Prisen lyder til den friske side. Selv med United tax.
Og er det en offensiv ændring i defensiven, hvor Shaw måske skal være venstrebenet midtstopper?
Jeg har selv tænkt på Shaw som en CB, men i en 4-backkæde bliver det nok for svært for en naturlig back at omstille sig til et makkerskab centralt. Han har også tit problemer med offside linjen synes jeg hvilket kostede en del mål i sidste sæson.

Det positive ville være at han faktisk er rimelig press resistant med bolden og så slipper han for at storme frem og tilbage op af sidelinjen som han vel sjældent er i form til pga. skader og det Mourinho beskyldte ham for.
Manchester United Brøndby IF
Jeg skal også se Rashford levere igen før jeg tror på det. Hans spillestil passer rigtig godt til kontra fodbold hvor han har rigtig god timing i sine dybdeløb og farten, men han har stadig ikke vist han kan uden plads i dybden. Bedre end sidste sæson? Ja men der skal heller ikke meget til.

Rashford gjorde det nu også ret godt under van Gaal, som spillede noget mere possesion præget, end OGS - han spillede også nogle gange fom front angriber. Det kunne være en mulighed igen.

Jeg giver ikke op på han efter 1 dårlig sæson. Sæsonen før sluttede han også elendigt af, men jeg mindes at unitedfans gav Martial væsentligt længere snor, og Rashford er mancunian.
Han skal selvfølgelig have lov til at vise, at talentet kan udvikle sig.
Og man kan håbe, at en træner med fokus på meget specifikke løbemønstre og retningslinjer kan hjælpe en spiller som har nogle store spidskompetencer, men ofte ser forvirret ud på banen.
Nu siger jeg lige noget vildt, som jeg nok heller ikke selv tror på. Hvis der ikke kommer seriøse bud ind på Martial, vil ten Hag, som angiveligt er meget, meget præcis i sine angivelser af løbemønstre osv., så muligvis kunne fyre op under ham som back-up til Ronaldo som spidsangriber?

Jeg synes ofte, at Martials problem har været bevægelsesmønstrene og attituden, men måske kunne en træner med stor vægt på bevægelsesmønstre og disciplin få noget uventet ud af ham.

Jeg husker en kamp mod City på udebane, hvor han pressede helt eminent, og hvor man fik indtrykket af, at han havde fået meget klare instruktioner, så det har ikke været helt umuligt i fortiden.

Det er nok helt håbløst naivt, efter at han ikke selv havde lyst til at blive, og efter at han meget længe ikke har leveret i overensstemmelse med hans potentiale, men hvis han ikke kan skydes af, så kunne man da håbe, at ten Hag i mangel på alternativer kunne tænde noget i ham, der minder om 19/20-sæsonen, hvor han faktisk var temmelig god. Men det er nok mere håb end realitet. Jeg har bare altid været stærkt begejstret for hans teknik og løb med bolden, men andre aspekter af hans spil, not so much.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Martial var også en meget skrøbelig personlighed, når han ikke var ubestridt førstevalg.
Shaw er og bliver et andet eksempel. Efter 8 (otte) sæsoner taler vi stadig om max 2 år på et godt niveau.

Med andre ord: En væsentlig del af vores problem(er) hænger sammen med ikke at se de barske realiteter i øjnene; i hvert fald hvis vi vil retur til den top, der engang var indiskutabel, når man talte United.

Efter adskillige sæsoner med middelmådighed er det bare ikke den rigtige vej at stange nye, dyre kontraktforlængelser ud - blot for at spillere kan checke ud, og vi iøvrigt aldrig kan sælge dem.

Sir Alex ville aldrig have kigget den anden vej og undladt at tage de nødvendige beslutninger.


Der kan godt findes reelle argumenter for at Rashford stadig har en vis line, og at ETH MÅSKE kan få korrigeret en helt igennem skræmmende nedtur.

Men vi kan ikke længere tale om et talent, når han fylder 25 i år, længe har været på +200k om ugen og angiveligt ser en yderligere lønstigning i den snarlige nye kontrakt som en selvfølgelighed.

Edit: Ovenstående var egentlig baseret på nvm´s i dlæg og skrevet uden at have set Pallys overvejelser om Martial.
Hvis og det er et stort hvis at Martial skulle have indset under Sevilla nedturen at han faktisk selv bærer en stor del af ansvaret for hans deroute i United og pludselig tager skeen i den anden hånd har han da stadig nogle kvaliteter der kan bruges ja. Jeg husker også selv City kampen hvor han dominerede hele City defensiven, men runden efter var tilbage til sit gamle ligegyldige jeg.

Hans helt store problem som Scholes også er inde på er jo tydeligvis at mentaliteten slet ikke er der til at han får konkurrence på sin position.

Hvornår har Martial været bedst for United? Umiddelbart mindes jeg to perioder/sæsoner hvor han virkelig leverede gode præstationer hvis man ser bort fra hans første sæson der blev efterfulgt af den typiske sæson nr 2:

1. Venstrekant under Mourinho var han pludselig kommet i gang og det lignede at man endelig havde fundet sin venstrekant mens højrekanten, ligesom nutiden, havde et stort hul. Derfor henter man Alexis Sanchez til højrekanten. Eller det troede vi da for han bliver pludselig fast mand til venstre mens en formstærk Martial må se sig degraderet af den nye dyre superstjerne der bliver betalt 500.000 pund om ugen. Yikes.

2. Pally nævner selv 19/20 sæsonen. Efter man har hentet først Zlatan og derefter Lukaku (der endda tog Martials trøjenummer) er angriberpladsen nu endelig hans alene og sammen med Rashford tager han virkelig en elendig offensiv der også bestod af Lingard samt Pereira på skuldrene og leverer 23 G/A i 32 PL kampe. Næste sæson skal han da så bygge på vel. Men nej BAM så ankommer Edinson Cavani og "pludselig" mister Tony igen selvtilliden eller føler sig uretfærdigt behandlet og leverer derefter en disaster sæson.

Ovenstående scenarier er frit fra hukommelsen, så timeline eller diverse påstande er måske ikke helt korrekte, men det ser jeg som Martials største problem. Hvis udlånet var et wake up call eller han pludselig affinder sig med at tage OGS super sub rollen og arbejder som en besat når han får chancen skal han da være velkommen.

Personligt har jeg opgivet ham, men jeg kan desværre godt se et scenarie hvor han simpelthen er usælgelig med sin løn og at man derfor vælger at beholde ham en sæson endnu og håber ETH kan skabe et mirakel.
Manchester United Brøndby IF
Sir Alex ville aldrig have kigget den anden vej og undladt at tage de nødvendige beslutninger.

Jeg mindes nu at Nani fik ret lang snor, og at det tog 2-3 sæsoner før han fandt sit niveau i United.
Der har været andre eksempler på spillere der har været ringe i en periode, men kom tilbage, fordi Ferguson holdt på dem og troede på at de kunne vende tilbage til fordums styrke.

Skulle vi alene tage sidste sæson som eksempel, ville mildest talt alle bortset fra De Gea og Ronaldo skulle ud - men De Gea fik så også lov til at spille i en forholdsvist lavt niveau i 2-3 sæsoner.
Bruno leverede da nogle mål i sidste sæson, men han var altså heller ikke god. Jeg tænker også han kan finde sit niveau igen.
Der er jo i der hele taget brug for, at næsten alle spillere hæver deres niveau, da vi jo ikke kan skifte hele truppen.

Jeg tror det bliver svært at sælge Martial, men samtidig fungerer han bare dårligt som backup. I den kommende sæson kan han måske være svaret på udfordringen med, at vi næppe køber en spidsangriber men skal have en backup til Ronaldo.

Rygter om at vi har en delegation i Ajax for at lave aftale med Anthony. Nogen der kender ham grundigt?
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Har skrevet det før, men prøver så nu igen.

Synes vi skal hente en venstrebenet 7´er. Om det skal være Antony, Raphinha, Skov Olsen eller en helt fjerde, synes jeg i første omgang ikke er det vigtigste. Heller ikke at det vil være naturligt for ham at søge ind og komme til skud fra omkring kanten af feltet, som vi husker det fra Greenwood.
Nej, det handler om possession, altså at holde bolden i holdet, hvad MÅ være tanken, når vi tilsyneladende går efter både De Jong og Eriksen.

Den venstrebenede 7´er vil naturligt ha´ fokus ind i banen, han vil ligeledes ha´ et fortrin for sin næsten altid ligeså venstrebenede backmodstander, når han er en station i opspillet. Han kan nemlig lettere end en højrebenet ta´ farten af fremspillet og sætte fokus på kombinationer med midtbanefolkene.
Og derved skabe mulighed for at skrue op og ned for tempoet i holdet.
Den gamle tanke om en 7´er, der dribler eller buldrer sig til baglinjen og smækker indlæg ind, er nu om dage forbeholdt backen. I vores tilfælde formentlig Dalot, der vil kunne finde pladsen bagom den venstrebenede 7´er, som i hvert fald jeg efterlyser.
Spiller vi med teknikere på midten, i modsætning til fysiske monstre, er det uhyre vigtigt IKKE at miste klatten på vej frem i banen. Her er det at den venstrebenede 7´er vil være et kæmpe plus, forudsat at teknikken og villigheden til at indgå i relationer er tilstede.

Er så i øvrigt (fortsat) helt enig med de der tænker at både Rashford og Martial vil kunne profitere/løfte niveauet betragteligt, hvis vores midtbanespil levner dem tid og plads til at søge de rigtige huller.
De vil nemlig kunne forudse begivenhederne langt lettere og mere sjældent være i situationer, hvor de skal modtage bolden og selv accelerere forbi 1, 2 ja 3 modstandere.
For sådan har det jo været siden OGS flyttede bagkæden frem og det er ingen af dem tjent med. Der er simpelthen ikke plads til at de selv skal kunne opfinde den dybe tallerken ved hver eneste boldbesiddelse. Den slags skal være undtagelsen, ikke reglen.
Mener at de der hænger sig i, at d´herrer ikke har leveret til forventning naturligvis har helt ret.
Men man bør altså ikke se bort fra, at de nye tider giver nye muligheder. Også for dem.
Hvorfor mindsettet også i min verden bliver det mest afgørende. Herunder ikke mindst at de tåler ikke at være førstevalg hver eneste gang. Derudover at tempo og iver i returløbene også skal være en ligeså vigtig del af omtalte mindset..
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Annonce