Eller skyldes det at man minus de Jong der virker til at være Ten Hags ide, ikke går efter "klassespillerne" for en gangs skyld, men efter noget mindre navne? Malacia, Eriksen, Martinez, Antony og Timber har været dem man har gået efter mens man noget overraskende har holdt sig væk fra spillere som De Ligt (der ellers burde være oplagt) og Nunez hvor man trak sig da Liverpool kom på banen.
United har selv i "det rod de har været de seneste år" hentet klassespiller på klassespiller til klubben, også i de år hvor man ikke kunne tilbyde CL. Jeg er ikke i tvivl om at man igen i år kunne hente et par store navne/klassespillere der ikke passer ind og give dem monsterlønninger hvis det var det man ville.
Jeg tror stadig man ender med Frenkie de Jong så længe der ikke er andre klubber som melder sig på banen. Selv hvis Chelsea, City eller en anden CL klub først kommer på banen så skal de også være villige til at give minimum 85 mio euro og være villige til at betale hans udskudte lønninger. Jeg har stadig til gode at se et scenarie hvor han kan blive i Barca, også selvom det nok er hans førsteprioritet, når de aktivt forsøger at sælge ham for at spare den løn han tjener og som de skylder foruden den store transfersum der nok vil række langt i deres forsøg på at hente Raphinha, Lewan og alle de andre store transfers de påstår de vil lave.
Det ville dog more mig en smule hvis Frenkie fortæller Barca at han ønsker at blive, men forlanger hele den store løn som han er i sin gode ret til at kræve. Vil Barca så true med at smide ham på bænken eller må de tage den på kinden og droppe deres store transferplaner efter de har lovet deres naive fans guld og grønne skove? Det ville nok gøre ham godt upopulær blandt fansene når politikeren Laporta så går ud i pressen og fortæller at han gjorde alt hvad han kunne for klubbens bedste som sidste år med Messi og det hele er Frenkies skyld.
Manchester United
Brøndby IF