Snak

Mere indhold efter annoncen
@Tintin
Af alle Peps oliven-formationer er det efter min oplevelse klart 4-2-3-1 der har virket bedst nu en 2-3 gange i januar. Ud over det med kanterne, så synes jeg Rico Lewis kommer langt bedre til sin ret offensivt end defensivt, uanset om det er som "rigtig" højreback/wingback eller som offensiv midfielder.

Det er sgu lidt spøjst at Pep ikke kan slippe 4-1-2-3/3-2-2-3-systemet med Lewis på den inverterede højreback, når det bare endnu aldrig har fungeret. Han må jo kunne se et eller andet genialt, men stadig uforløst potentiale i det, som vi andre dødelige ikke kan.

Skal da ellers love for at Everton fylder en del i overskrifterne i disse dage. I ender tilsyneladende med Dyche i stedet for Bielsa. Interessant hvad der kommer ud af det match. Og så skulle der være £45m på vej ned i sparegrisen på Goodison for Anthony Gordons skifte til Newcastle! Hvis pengene er lidt fedtede ind i olie og blod, så bare rolig, det går af med henholdsvis terpentin og sprit. I speak from experience... ;)
Han virker, til tider, meget stædig, den gode Pep. Spillet ser meget løst ud i den smalle formation og der kommer ikke helt samme dynamik og løb som tidligere.

Det er ren kaos i Everton. Jeg havde håbet på Bielsa eller anden spændende træner/manager, simpelthen fordi jeg røv keder mig, når jeg ser Everton spille.
Fans kan ofte tilgive kedelig bold, så længe resultaterne følger nogenlunde med. Everton har så spillet kujonbold længe og tabt og tabt, så hellere tabe med værdighed🤷‍♂️
Dyche skal have chancen, og jeg håber, at han kan stabilisere klubben som Moyes gjorde, da han kom til. Der er også et, lille, håb om, at Dyche kan spille mere underholdende med spillere der er en smule bedre, end dem han havde i Burnley.
Fint vi kom af med Gordon. Han har bestemt potientiale, men attituden er elendig og han var kørt helt fast i klubben.
Nu er jeg bare spændt på, hvem man henter ind for pengene. Der går lidt rygter om, at man nu vender tilbage til Newcastle og køber Ryan Fraser. Sker det, opgiver jeg.
@Wise
Som sådan enig nok og vel også hvad man kunne forvente. City tog trods alt opgaven mere seriøst end Arsenal (hvad spillervalg angår), men Arsenal kan også bedre tillade sig at sige "skide til" FA´en end vi kan. Vi fik lidt håb om at det faktisk ER muligt at slå Arsenal, og de fik boostet moralen af at kunne stille med en B-kæde mod City uden at få bøllebank. Everyone is happy. Except the audience...

Der venter jer en stille weekend i Chelsea? I kan jo passende bruge den på noget navneleg og rus-ture for at introducere alle de nye folk, samt få lagt alle de nye trøjer på plads i fan-shoppen.

For mit eget vedkommende var jeg ellers begyndt at sætte næsen op efter at vi skulle have Hakim Ziyech ned til Rom, men det besluttede møgungen Zaniolo så at obstruere sent i aftes. Romas amerikanske ejere er så pissed, at de godt kunne finde på at betale Ziyechs transfer ud af egen lomme bare for at stritte en mellemfinger op i fjæset på Zaniolo - men det tillader FFP-reglerne nok desværre ikke. Og Roma kender ikke de rigtige snydekoder, som visse andre gør...

Tillykke med en fortjent sejr
..og tak, i øvrigt. :)
Vi skal holde fødselsdag med boller, kakao og kage i morgen eftermiddag. Der kommer en enkelt Liverpool-fan, så spændende om der bare skal serveres fødselsdagsboller eller den også står på Brighton-boller😂
@Tintin
Nu er jeg bare spændt på, hvem man henter ind for pengene.

I kan stadig nå at få Zaniolo, hvis I skynder jer! Please do!!! ;D
Så vidt jeg kan se kan I også stadig akkurat nå at hijacke Pedro Porro fra Sporting for næsen af Tottenham; så kunne de lære det, de londonere...

Vi skal holde fødselsdag med boller, kakao og kage i morgen eftermiddag. Der kommer en enkelt Liverpool-fan, så spændende om der skal bare serveres fødselsdagsboller eller den også står på Brighton-boller😂
Server endelig rigeligt med Brighton-boller. Og husk selvfølgelig at pynte overvældende op med blå balloner, duge og servietter. Blåt er godt! ;)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lidt af hvert:

JG og Cityzens: Tillykke med jubilæum og sejren i går.

Klopptimist: Not if I see you first. Og næste gang vi ses, kan du passende medbringe det lille trofæ I vandt sidste år, som bedste finaledeltager, der ikke scorer i 330 minutter, men er overlegne på straffespark

Tintin: Happy fødselsdag med alt hvad det indebærer. Sean Dyche. Tjah. Du hørte det først hos blå stue.

Wise: Nyd weekenden og de seneste rygter. Vildt hvis Gusto er/bliver niveauet for jeres backups.
@Scholes
Mange tak. Og held og lykke i aften. I wish you a pleasant Reading before bedtime. Hø-hø.

PS: Har der ikke snart været unormalt stille i flere dage omkring jer og transfers? I kan da ikke sådan stå tilbage i forhold til London-klubberne! Jeg kunne f.eks. foreslå Nicolo Zaniolo fra Roma, der kan fås for en skilling og et skælmsk smil til Dan Friedkin. Han (altså Zaniolo) vil angiveligt gerne til England, men kun de store fine gamle traditionsklubber. Og der skal helst ikke være for hård konkurrence om pladserne. Det er så meget jer...! ;D
JG: Har skrevet en del om Uniteds belastede økonomi i United-tråden de sidste uger.
Der er tale om påvirkning af både driftsresultat og balanceposter/likviditet som funktion af vanvittige lønninger, gæld, finansieringsomkostninger, udestående rater på allerede gennemførte transfers, store afskrivninger på forfejlede indkøb, "plus det løse" (vi er bl.a notorisk elendige til at sælge).

Troede iøvrigt også, at Zainolo dels var mulig ny kejser af Rom dels at han uanset hvad Mou synes, er det bedste siden skiveskåret rugbrød?
Den opfattelse ændrede jeg efter få minutters læsning i Milan-tråden.

Så vi nøjes nok med Wout + Butland i målet.
Det er nye tider.
Takker scholes - god weekend og god kamp … nyd den 😊
gusto virker spændende i den grad
Damn! Jeg håbede lige. Jaja, nabo, I ser jo også ud til at klare jer meget godt med lille Wout. Men ellers står tilbuddet til tirsdag.

Sikke noget gøjs med jeres økonomi. Hvis det kniber med at få styr på tallene, så er jeg faktisk revisorsuppleant i den lokale antenneforening. I ringer bare... ☎️👍

Zaniolo bliver ikke ny kejser. Han er faktisk nok det mest upopulære menneske i Rom netop nu, hvilket næppe er det fedeste at være, når man er tvunget til at befinde sig i Rom de næste 18 mdr. Havde han lavet samme stunt i Napoli, ville han formentlig have sovet med fiskene inden søndagens første morgenmesse. I Rom ender han nok snarere med at blive en del af betonfundamentet under Romas nye stadionprojekt ude i Pietralata-forstaden.
Annonce