Snak

Mere indhold efter annoncen
Dagen derpå efter Citys 3-1-sejr hjemme over Villa. Et tiltrængt solstrejf gennem det mørke skydække over The City. Hvis jeg skal prøve og simulere en tro på at Citys sportslige bedrifter resten af denne sæson rent faktisk betyder noget, kan der da godt lige knyttes et par kommentarer til kampen igår.

Med hensyn til valget af formation/system, så jeg vil jeg mene at der var tale om Peps post-VM-klassiske 3-2-2-3-opstilling, dvs. med et tremandsforsvar (i går Walker-Dias-Laporte) og to defensive/centrale midtbanespillere (Rodri og primært Silva, nogle gange Gündogan). Systemet kunne egentlig også betegnes 3-2-4-1, idet wingerne Grealish og Mahrez ofte spillede på linje med den offensive midtbane (KDB og overvejende Gündo), men personligt synes jeg 3-2-2-3-betegnelsen er mere retvisende. Da Villa begyndte at vise tænder i slutningen af 2. halvleg, skiftede Pep om til en firebackkæde med indskiftede Aké på venstrebacken. Hvis verden ikke er gået helt under inden imorgen, vil jeg måske gå lidt mere i dybden med effekten af Peps forskellige systemer.

I pausen blev Dias udskiftet med Akanji, hvilket forhåbentlig kun skete for at spare Dias til midtugekampen mod Arsenal. Jeg synes Akanji gjorde det godt i efteråret, men efter VM-pausen har han virkelig ikke bidraget positivt til sikkerheden i Citys forsvar. Jeg vil ikke give ham skylden for alle problemerne, men han har vitterligt godt nok være impliceret i mange af de indgående mål, typisk ved simpelthen ikke at være til stede, der hvor han kunne have gjort en forskel. Dette hænger så til dels også sammen med Peps forkærlighed for tremandsforsvaret, som tydeligvis IKKE bekommer Akanji særlig vel. Målet imod igår startede med at Bernardo Silva smed bolden væk på midtbanen, men nok engang brillerede Akanji med et manglende indgreb ved scoringen.

Hverken Rodri eller Kevin De Bruyne har set fantastiske ud over hele kampe for City siden VM-pausen, men de var nærmest oppe på fordums styrke i går, hvilket sgu var fedt at se med lyseblå øjne, der næsten måtte løbe i vand ved synet.

Mahrez havde til gengæld faktisk en af sine mindre gode kampe siden VM-pausen, men scorede så lykkeligvis på straffesparket, selvom man havde sine bange anelser. Det kalder næsten på en opdateret straffesparkshitliste ved lejlighed. Apropos straffet, så må det indrømmes at ligne et umanerligt tyndt et af slagsen, som Grealish indkasserede for os. Dommeren og VAR-rummet må have set noget jeg ikke kunne se i situationen.

Haaland blev skiftet ud i pausen, da han meldes at have haft anløb til en skade i låret og derfor blev sparet i 2. halvleg. Forhåbentlig er han klar igen til kampen på onsdag.
Gnavengokkesmølf … er det Peter Kjær? Fedt at han læser med herinde - den kæmpe klaphat !!!

Det er jo dig, kære Wise - vi ved jo godt, at du indvendigt er rød som en russer... ;-)

Nå, men jeg har vist rigeligt flyvende om ørerne med de lokale smølfer, der som en flok små blå orker drager hærgende og bøvsende gennem Stanley Park i aften.
Jeg har sat sarsparilla-fælder op, og Azrael bliver lukket tidligt ud uden aftensmad.

Må det bedste hold vinde - og hvis ikke det er de nobelrøde i aften, så er jeg også på rape-kill-burn-piss holdet. God kamp !
Rene pokaler skinner bare flottere. Next season - måske også med Justice for 115...
Det kan være at vi fjerner Molotov-cocktailen fra aftenens drinkskort. Hvis bulen skal brændes ned bør det vel i det mindste ske i en City-relateret hatecrime...
@tintin
Rigtig god kamp mod en skrækindjagende modstander, det kan godt ende med en snitter selvom de fleste håber det modsatte.
Også god kamp herfra! 🍻

Som optakt følger her en opdateret liste over udvalgte straffesparksskytters succesrater. Siden sidste liste har Mahrez og Dybala hver scoret på ét, mens Mbappe har brændt et.

Tællingen på Cristiano Ronaldo er desuden sat i stå efter hans europæiske exit, da jeg kun medregner straffespark, hvor målmanden godt må prøve at redde den, og hvor der ikke bliver dømt omspark i tilfælde af at man rammer forbi.

Mahrez 25 mål på 35 forsøg (71%) *
Pellegrini 12 mål på 16 forsøg (75%)
Messi 109 mål på 140 forsøg (78%)
...
Mbappé 25 mål på 31 forsøg (81%) *
Benzema 34 mål på 42 forsøg (81%)
Totti 86 mål på 106 forsøg (81%)
De Bruyne 9 mål på 11 forsøg (82%)
C. Ronaldo 146 mål på 175 forsøg (83%) stoppet efter exit fra europæisk fodbold
Gerd Müller 70 mål på 84 forsøg (83%)
Gerrard 46 mål på 55 forsøg (84%)
Kane 58 mål på 69 forsøg (84%)
Dybala 28 mål ud af 33 forsøg (85%) *
Salah 30 mål på 35 forsøg (86%)
Lampard 60 mål på 70 forsøg (86%)
Gündogan 16 mål på 18 forsøg (89%)
Lewandowski 72 mål på 81 forsøg (89%)
M. Laudrup 9 mål på 10 forsøg (90%)
Lars Højer Nielsen 19 mål på 21 forsøg (90%)
Leighton Baines 26 mål på 29 forsøg (90%)
Maradona 53 mål på 58 forsøg (91%)
Haaland 30 mål på 32 forsøg (94%)
Mølby 40 mål på 42 forsøg (95%)
Platini 25 mål på 26 forsøg (96%)
Giroud 27 mål på 28 forsøg (96%)
Pelé 7 mål på 7 forsøg (100%) 🏆
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tak tak, vi kan forhåbentlig give den blå del af baren noget glæde sig over!

Men jeg tror vi taber!
Rigtig god kamp mod en skrækindjagende modstander

Haha, det kan da umuligt være aftenens kamp der hentydes til.

Ha´ en hyggelig aften alle zusammen i City baren 🙂
Y. N. W. A. - #JFT97
Danke sehr. Gleichweis! 🍻
DBR

Du kan jo kigge forbi senere, hvis kampen skulle ende uafgjort eller med udesejr😀
Stensikker 1-1er.

I hørte det her først.
Annonce