Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, tak for kampen.
Bayern bedst (imo), men når man ikke scorer på de mange chancer man får, og forærer et mål væk i den anden ende, så er det svært at vinde.
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Jo tak - og selv tak. Avancementet er i hus og dermed missionen opfyldt. Jeg er sådan set også godt nok tilfreds med resultatet, da jeg havde forventet en svær returkamp. Men uanset om skylden ligger hos Pep eller spillerne, så ser City bare ikke gode ud, når de skal være defensive.

Meget forsimplet sat op synes jeg egentlig defensiven var ok i 1. halvleg, hvor offensiven var skrald. Offensiven blev klar bedre efter pausen, i hvert fald frem til målet, hvorefter den sygnede hen igen. Defensiven så svagere ud i 2. halvleg, og gav efterhånden flere store chancer væk, som Bayern så ikke formåede at score på. Så i princippet gjorde defensiven hvad den skulle og holdt nullet. Men som Badazz rigtig skriver, mod Vinicus og Benzema havde udgangen nok været en anden.

Straffesparket er i mine øjne en ren dommerforæring. Og jeg ved godt at de fleste vil sige at det samme gjaldt Citys straffe, men der er jeg simpelthen uenig. Upamecano (selvfølgelig) har som udgangspunkt armene bag ryggen, men svinger armen ud da skuddet kommer, rammer den og afretter dermed et skud på mål. Akanjis arm er hvor den er, da bolden sparkes op på den fra en halv meters afstand, hvor både spillere og bold er på vej ud over baglinjen. Grotesk! Men heldigvis ikke afgørende.

Nu venter så Real Madrid. Den bliver sgu svær! Lige nu ser jeg godt nok ikke City gå videre sammenlagt efter to semifinaler mod Los Blancos. Dertil er vores defensive bundniveau for lavt, og RM´s CHL-x-faktor for høj. Desuden lidt bekymrende hvad vi nu gør uden Aké, men formentlig betyder det en rendyrket venstre "midterforsvarer" i form af Laporte de næste par uger. Med mindre Pep vil afprøve Rico Lewis eller Bernardo derovre i venstresiden, hvilket i så fald nok viser sig allerede i weekendens semifinale på Wembley.

1-1, og tilbage til studiet. En bedømmelse af kampen i dag på dens egne præmisser ville ikke blive køn, men jeg mener altså også kampen skal ses i forlængelse af det første 3-0-opgør. På den konto hiver den 2 point hjem på 6-skalaen for de to halvlege, hvor missionen trods alt lykkedes, 1 p. for den svære udebane mod et topmotiveret Bayern-hold, og 1 p. for Haalands mål, fratrukket ½ p. for det missede straffe. Karakteren 3½ ialt.

We may still win the Tripple. Or we may win zilch! 🍺
Jgog Cityxens tillykke medsemifinale. Nu bliver det alvor og rigtig spændende. Håber i nyder det
Stort tillykke med semi finalen … gå så det sidste stykke
Mange tak.

@Wise, jeg havde jo ærlig talt nok foretrukket at møde jer i semi´en, men nu må vi se hvad det kan række til. Det må være mod RM at Haaland-faktoren for alvor skal stå sin prøve.

@Scholes, håber I klarer skærene i aften i Sevilla. Ser frem til to finaler mod jer, med City i FA´en og med Roma i EL´en. 😊
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Meldingen på Nathan Akés påtvungne exit af kampen i aftes mod Bayern er, at det drejer sig om en mindre fibersprængningslignende skade i højre baglår, som han har døjet med tidligere. Hollænderens egen vurdering er, at det nok ikke er så slemt, men han skal ultralydsscannes idag for en nærmere diagnose. Pøj-pøj! 👍
Der er blevet lidt stille ved den lyseblå pølsevogn på City-torvet. I hvert fald rent rygtemæssigt.

Dette hænger måske sammen med at en tidligere meget omtalt knægt fra Birmingham ikke længere er interessant i City-sammenhæng efter sit interview med tyske Sport Bild for et par uger siden. Pudsigt nok synes de engelske medier ikke rigtig at have bidt mærke i hans ellers meget klare udmelding, men tyskkundskaberne lader jo nok også generelt noget tilbage at ønske på øerne uden for EU. Dog har The Times noteret sig, at bemeldte spiller nu angiveligt vil blive i Dortmund, indtil ”den rigtige mulighed viser sig”. Hvis det skal oversættes til ”indtil Liverpool får råd”, betyder det vel som minimum kontrakten ud, dvs. til 2025?

I sidste uge lød det til at Barcelonas tappas-restauranter godt kunne begynde at reservere bord med højstol til familien Gündogan, men ifølge onkel Ilhan er der altså fortsat absolut intet afgjort omkring Ilkay Gündogans klubmæssige fremtid. Pep Guardiola udtalte inden weekendens kamp mod Leicester, at han håber fortsat at have både Silva og Gündogan til rådighed i næste sæson. Så hvem ved, måske bliver familien alligevel i Nordengland, og lille Kais Gündogan ender måske med at starte på City-fodboldakademiet om en håndfuld år?

Et andet nu nok med sikkerhed skrinlagt transferrygte gælder Rafael Leao fra AC Milan, der tidligere har været rygtet på vej til Man City, måske endda i en byttehandel for Jack Grealish. Men som Prins Lækkerhår har svunget lokkerne ude på venstrewingen siden januar, har den transfer (og endnu mindre det bytte) næppe længere nogen realistisk gang på jord. Heldigvis har Leao selv da også netop udmeldt til Sky Sport Italia, at han brændende ønsker at blive hos Rossoneri.

Til gengæld kan Alphonso Davies nu officielt opgraderes fra ’ekspert-transfer-forslag’ til ’reelt transferrygte’ ved den lyseblå pølsevogn på City-torvet. Den 22-årige venstreback fra Bayern München har i indeværende sæson spillet 37 kampe for de tyske mestre, scoret 3 mål og lavet 8 assists – og høstet roser fra Pep Guardiola. Han gjorde det da også ganske hæderligt mod City i aftes. Den ghanesisk-fødte canadier har kontrakt med Bayern til 2025, og Kahn & Co.er næppe umiddelbart interesserede i at skille sig af med ham, men da både Real Madrid og Man City ifølge Daily Mail overvejer ham, skal man vel aldrig udelukke det. Jeg skal denne gang nok undlade at gøre opmærksom på, at Davies på Transfermarkt er værdisat til €70m, og dermed præcis samme beløb som Bayern kan overtage Cancelo for. ;)

På lørdag skal City i kamp igen, denne gang på Wembley i FAcup-semifinalen mod Sheffield United. Som jeg vist efterhånden har nævnt nogle gange, har Man City to unge talentfulde spillere gående på græs i Sheffield hos The Blades, nemlig Tommy Doyle og James McAtee, der begge har en stor aktie i at klubben aktuelt ligger rigtig godt til i oprykningskampen i toppen af Championship. Pokkers ærgerligt er det, at de ikke må være med på Wembley mod City, da FA for disse kampe ikke tillader udlejede spillere i opgør mod deres primære arbejdsgiver. Hvad der sker med dem efter sommerferien er endnu uvist. Ifølge Yorkshire Live vil Sheffield U gerne beholde dem begge på lån i næste sæson. Men hvis The Blades rykker op, må de kun have én spiller på lån fra en anden PL-klub. Noget andet er så, at vi også er nogle (i hvert fald her ved pølsevognen), der vældig gerne så mindst den ene af dem og helst dem begge i Citys egen kamptrup til næste sæson.

Velbekomme! ⚽🍺🌭
Hermed en opdateret straffesparkseksekveringseffektivitetshitliste. Det er ellers kun 16 dage siden sidst, men der har været hulens mange straffespark siden da - og rigtig mange af dem er blevet brændt. Dertil er der kommet en håndfuld nye navne på listen, hvoraf de fleste er nogle gamle koryfæer. Som tidligere nævnt er Butragueno faktisk noteret for imponerende 9 træffere ud af 9 mulige, men mindstekravet for at være med på listen er 10 spark - med mindre man hedder Pelé.

Pelé 7 mål på 7 forsøg (100%) 🏆
Platini 25 mål på 26 forsøg (96,2%)
Fabinho 24 mål på 25 forsøg (96,0%)
P. Mortensen 21 mål på 22 forsøg (95,7%) ny
Mølby 40 mål på 42 forsøg (95,2%)
Koeman 109 mål på 116 forsøg (94,0%) ny
Toney 29 mål på 31 forsøg (93,5%) ⬇
Giroud 27 mål på 29 forsøg (93,1%) ⬇
Haaland 33 mål på 36 forsøg (91,7%) ⬇
Maradona 53 mål på 58 forsøg (91,4%)
A. Simonsen 20 mål på 22 forsøg (90,9%) ny
Lars Højer Nielsen 19 mål på 21 forsøg (90,5%)
M. Laudrup 9 mål på 10 forsøg (90,0%)
Best 9 mål på 10 forsøg (90,0%) ny
Leighton Baines 26 mål på 29 forsøg (89,7%)
Lewandowski 73 mål på 82 forsøg (89,0%)
Gündogan 16 mål på 18 forsøg (88,9%)
Lampard 60 mål på 70 forsøg (85,7%)
Dybala 30 mål ud af 35 forsøg (85,7%) ⬆
Milner 30 mål på 35 forsøg (85,7%)
Kane 61 mål på 72 forsøg (84,7%) ⬇
Gerrard 46 mål på 55 forsøg (83,6%)
C. Ronaldo 146 mål på 175 forsøg (83,4%) (frem til og med 2022)
Gerd Müller 70 mål på 84 forsøg (83,3%)
Benzema 37 mål på 45 forsøg (82,2%)
De Bruyne 9 mål på 11 forsøg (81,8%)
Totti 86 mål på 106 forsøg (81,1%)
Salah 30 mål på 37 forsøg (81,1%) ⬇
Mbappé 25 mål på 31 forsøg (80,6%)
...
Messi 109 mål på 140 forsøg (78%)
Mahrez 25 mål på 35 forsøg (71%)
Pellegrini 12 mål på 17 forsøg (71%) ⬇

(Pilene indikerer om man er gået op eller ned i procent siden sidst.)
Jeg elsker den straffesparksopdatering. Forrygende arbejde.
@Tue
Takker. Det er sgu sejt nok med Fabinhos stats. Man må næsten håbe for ham at han aldrig kommer til at sparke flere... 😜 Og at Patrick Mortensen er med helt deroppe i det øverste skylag er jo bare for vildt! 👍
Annonce