Snak

Mere indhold efter annoncen
@Csjn, enig i at et køb af Gvardiol næsten må indebære et salg af Laporte for at give mening. Og ja, spændende hvad der sker med Mahrez og Silva, ikke rigtig noget afgørende nyt om dem de seneste dage.

Til gengæld har City netop tjent yderligere £10m til den slunkne cigarkasse på Txikis kontor gennem en videresalgsbonus af Sportings salg af Pedro Porro til Tottenham, som nu er formelt på plads.

Og så forlyder det at City er ved at klargøre det første bud på Josko Gvardiol, som dog formentlig vil ligge noget under de £85m/€100m, som RB Leipzig kræver.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
Uha men der sker jo intet :).
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Vildt at Quinn afslutter den diskoaften med at skubbe Steve McMahon igennem en rude indtil en skrædder😂 - efter McMahon havde banket Quinn.

I afsnittet hører man også kort om da Quinn var med i Arsenals Tuesdays club! Det var voldsomt.
@Tintin
Lader til at der flere detaljer til historien end jeg kendte, så jeg må høre podcasten når jeg returnerer til DK. :)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@KO
What can I say - we´re bad to the bone! ;)
I har da vist ikke fanget rygtet om Rodrigo Riquelme fra Atl. Madrid til Man. City her i tråden; madrilenerne skulle forlange 30 mill. euro, hvilket de aldrig får for en spiller, som de hidtil har haft lejet ud.

Grealish rygtes også til DRS, hvilket naturligvis er mere sandsynligt.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
@Nick
Personligt har jeg nærmest ingen rygter opfanget i denne uge. Jeg må se at blive opdateret når jeg om et par dage vender hjem igen til pølsevognen. Riquelme lyder egentlig ikke helt håbløs, hvis han kan hentes for de €15m, som City angiveligt har budt på ham.

Det eneste rygte jeg har set om Grealish er at han skal til saudiske Al-Cohol... ;)
Så skulle det være aftalt at Manchester City sælger 19-årige Shea Charles til Southampton for £10½m + £4½m i add-ons. Den unge nordirer stammer fra Citys akademihold og spiller primært defensiv midtbane, men kan også begå sig i midterforsvaret og som back. Trods sin alder har han allerede mere end en håndfuld A-landskampe for Nordirland. I sæsonen 22/23 var Charles udtaget flere gange til Citys førstehold og han fik sin debut i den sæsonafsluttende kamp mod Brentford. I vinters hed det sig at selveste Borussia Dortmund var ude efter ham, og senere på foråret at Leeds gerne ville overtage ham, fulgt af Everton og Leicester. Men nu endte det så med at blive Southampton, der i forvejen har et vældig godt øje til unge City-spillere. Betingelserne i købet er endnu ikke meldt ud, men man kan formode at der indgår en fornuftig tilbagekøbsoption såvel som en solid videresalgsbonus.

Held og lykke hos The Saints, Shea. Og kom gerne retur senere, når du er klar.
Back at the sausage wagon
Efter et arbejdsrelateret ophold i det nordlige England (dog ikke Manchester) i den forgangne uge hastede jeg her til formiddag ned til pølsevognen på City-torvet for at få de seneste meldinger – samt en ristet hotdog og en ananasvand.

Først fejrede vi, at City i sommerens transfervindue indtil videre har indtjent præcis lige så meget som vi har brugt. Mateo Kovacic kostede som bekendt £25m (+ potentielt €5m mere i add-ons).

På indtægtssiden har vi siden sidst solgt den 20-årige målmand James Trafford til Burnley for £15m (+£4m i mulig bonus). I den forgangne sæson var Trafford udlejet til League 1-klubben Bolton, og i øjeblikket er han en kraftigt medvirkende faktor til Englands succes og foreløbige finaleplads ved U21 EM, hvor England indtil videre ikke har lukket én eneste mål ind. Selvom unge Trafford unægtelig gør det godt, er prisen alligevel ganske imponerende for en målmand fra League 1, idet der for mindre end en måned siden var der tale om en forlængelse af lejemålet til Bolton eller et salg for omkring £6m.

Ved månedsskiftet tikkede der yderligere £10m ind på kontoen i form af en videresalgsbonus knyttet til Pedro Porro, som City sidste sommer solgte til Sporting Lissabon for £7,2m, men som portugiserne i januarvinduet sendte videre til Tottenham for €40m. Når bonussen først kommer nu, skyldes det, at Tottenham i første omgang fik ham ind på leje med en købsobligation til indløsning 1. juli.

Dermed er City transferregnskabsmæssigt i nul i forhold til købet af Kovacic, men nu synes der faktisk allerede at være overskud på kontoen. I dag fredag kunne det således meddeles, at 19-årige Shea Charles, der har været anfører på akademiholdet, er meget tæt på at blive solgt til Southampton for £10½m + £4½m i add-ons (se selvstændigt indlæg ovenfor).

Alt dette er dog selvfølgelig kun pebernødder i forhold til de store potentielle transfers, som Mubarak og Begiristain pusler rundt med. Ifølge Manchester Evening News kræver RB Leipzig £85m/€100m + et ikke-præciseret beløb i præstationsbetingede add-ons for Josko Gvardiol. Det er City ikke helt parate til at give, men det forventes fortsat at parterne når hinanden. Ifølge ESPN forbereder City i øjeblikket sit første bud, som dog angiveligt vil ligge et stykke under hvad Leipzig kræver.

Det er stadig et åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske med Bernardo Silva. Ifølge ESPN har Al-Hilal netop tilbudt ham en løn på €500.000 om ugen – tre gange så meget som han nu tjener hos City. Ifølge mediet foretrækker Silva at fortsætte karrieren i Europa, men afviser dog ikke et skifte til Saudiarabien.

Ifølge spanske medier er der stadig muligheder for en transfer af Silva til Barcelona som del af et penge+bytte for Frenkie de Jong, som City ifølge den tidligere City-spiller Rodney Marsch burde gå efter at signe under alle omstændigheder; i hollænderen ville klubben, ifølge Marsch, kunne få en både billigere og bedre midtbanespiller end Declan Rice. Ifølge The Sun overvejer City at afgive et bud på £90m.

Et mere prisbilligt alternativ til Citys midtbane kunne ifølge The Guardian være israelske Oscar Gloukh fra RB Salzburg, der kom til Østrig i januar fra Maccabi Tel Aviv for blot €7m. Også Arsenal, Man United og Barcelona meldes interesserede i den 19-årige midtbanespiller.

På back-pladserne har Man City fortsat to erfarne navne i form af Cancelo og Walker. Ved månedens udgang stod det klart, at Bayern München sender Joao Cancelo retur til City med tak for lån; portugiseren nåede at få 21 kampe for de tyske mestre i løbet af foråret. Og ifølge Daily Telegraph vil City tilbyde 33-årige Kyle Walker en ny to-årig kontrakt i stedet for hans nuværende kontrakt, som går frem til 2024.

Skulle Riyad Mahrez vælge at forlade City i løbet af sommeren, kan en afløser være på vej i form af 23-årige Rodrigo Riquelme fra Atletico Madrid. Han kan både spille venstre- og højrewing og anses for yderst talentfuld, men har indtil videre overvejende været udlejet, bl.a. til Bournemouth i 20/21, efterfulgte af et succesfuldt lejeophold i Girona, mens han kun har spillet to kampe for Atletico selv. Ifølge Mundo Deportivo har City faktisk allerede budt €15m på Riquelme, hvortil Madrid-klubben ifølge AS har svaret at prisen er €30m.

Fra Citys offensive rækker har det i et par uger lydt, at Cole Palmer kunne være på vej ud på et lejeophold. Men nu har knægten gjort det så forrygende ved U21 EM, at det kan være Pep er ved at komme på andre tanker. Senest scorede Palmer et mål og lavede to assists i Englands 3-0-sejr over Israel i semifinalen.

På samme måde har 21-årige Taylor Harwood-Bellis stået vældig stærkt på 6’er-positionen for det engelske U21-landshold, efter hans udlejning til Burnley i den forgangne sæson. Så kombineret med Rodri, Phillips, Stones, Lewis og Kovacic, ser Citys defensive midtbane egentlig ganske fornuftig ud for den kommende sæson – også uden ham der hellere ville til Arsenal (man bliver også så træt i armene af at løfte alle de pokaler hos de lyseblå...). Om Kalvin Phillips tyder de fleste meldinger på at han ønsker at blive i City, selvom Newcastle ifølge Daily Telegraph overvejer at tage ham ind på lån til den kommende sæson.

Endelig overvejes det angiveligt ifølge The Athletic at sælge den 19-årige City-forsvarer Callum Doyle til Leicester, i så fald formentlig til en pris i omegnen af £7-10m. Han har i den forgange sæson været udlejet til Coventry.

Velbekomme! 💙⚽🌭🍍
Annonce