Er den Gvardiol handel helt faldet til jorden?
Snak
tirs 25. jul 2023
Odds 1.25 på Pavard gør netop det!
Det ville ærlig talt ikke chokere mig. Han har aldrig slået mig som Jordens mest sympatiske spiller...
tirs 25. jul 2023
Er den Gvardiol handel helt faldet til jorden?
Nej, det lever vist i princippet endnu. Life-support-maskinen bipper regelmæssigt. Men det er i hvert fald ikke Citys transferansvarlige der har inspireret til lynilden på tredjetrøjen. De dør ikke ligefrem samme dag som de bliver skudt, for nu at blive i metaforen...
tirs 25. jul 2023
25/7. Nyt fra pølsevognen
Min ven pølsemanden var glad i dag. Hans forudbestilte City-tredjetrøje var ankommet her til morgen, og nu poserede han stolt i en trøje, som han nok skulle have bestilt i en størrelse eller to højere oppe ad skalaen. Jeg ved ikke rigtig – nu jeg vil meget nødig virke negativ, men stramtsiddende sportstøj med lyseblå lynild på en mørkeblå baggrund gør ikke nødvendigvis noget meget godt for velvoksen mandekrop. Han havde sågar skaffet den i ”Asian Tour-special edition”-udgaven med japansk inspirerede lyseblå bogstaver i navnet og et rygnummer i en aggressiv cyklamefarve som prikken over i’et. Jeg nikkede venligt og anerkendende, og beholdt solbrillerne på under hele besøget ved pølsevognen.
Tredjetrøjen er blevet lanceret under Citys fjernøstlige træningstur. I søndags spillede vi mod de japanske mestre fra Yokohama Marinos, som tydeligvis var i bedre kampform end os, men det lykkedes trods alt at vinde 5-3. Bemærkelsesværdigt nok havde City tilsyneladende flere japanske tilhængere end Yokohama blandt de 61.618 tilskuere på Japan National Stadium i Tokyo, der var klædt i lyseblåt; heldigvis var tredjetrøjen ikke lanceret endnu på kamptidspunktet. Referat og øvrige observationer fra kampen kan læses andetsteds her på tråden. I morgen onsdag venter en kamp mod Bayern München, også i Tokyo, hvorefter City fortsætter rejsen til Sydkorea, hvor vi møder Atletico Madrid.
Lynilden på tredjetrøjen reflekterer ikke situationen for City på transfermarkedet, hvor det ikke rigtig går hurtigere end selv Kalvin Phillips kan følge med. De eneste officielt bekræftede transfers siden sidste pølsevognsbesøg gælder faktisk to nye udlån. Dels den 22-årige højreback Issa Kabore, der er blevet udlånt for endnu en sæson, denne gang til PL-oprykkerne fra Luton Town. Han blev købt af City i 2020 fra Mechelen for €4½m, og har siden da været udlånt til Mechelen, Troyes og senest Olympique Marseille. Den anden er Josh Wilson-Esbrand, der udlejes til Stade Reims for sæsonen 23/24. Den 20-årige venstreback spillede i efteråret på Citys akademihold, inden han i foråret blev udlejet til Coventry.
Derimod går vi stadig og venter på den officielle melding om salget af Riyad Mahrez til saudiarabiske Al-Ahli, som ellers blev udmeldt i medierne vidt og bredt i slutningen af sidste uge, og sågar har fået et ”Here we go!” fra Fabrizio Romano, ligesom hovedpersonen er set posere i den grå Al-Ahli-trøje, endda uden at det ligner photosho-arbejde. Hvad der egentlig er grund til ventetiden vides ikke, og alt tyder stadig på, at 32-årige Mahrez er blevet solgt til et velbetalt otium i sandkassen for en transfer på €35+5m.
Hvis pedellen som ventet ender med at skulle fjerne Mahrez’ navn fra garderobeskabet i omklædningsrummet, kan det ifølge Football Insider være, at det nye navn, der skal sættes op i stedet, er Michael Olise. Den 21-årige franskmand fra Crystal Palace betegnes som et af de mest spændende talenter i PL. Han er overvejende højrewing, men kan også spille offensiv midtbane. Olise har blot lavet 2 mål i sine 40 kampe i den seneste sæson, men til gengæld også 11 assists. Han har angiveligt en frikøbsklausul på £35m.
Ifølge Foot Mercato er Raphinha fra Barcelona også et seriøst bud på en ny Man City-wing. Den 26-årige brasilianer kom til Barça sidste år fra Leeds for £57m efter to flotte sæsoner i det nordengelske, men har skuffet lidt i sin første sæson for catalanerne med 8 mål og 8 assists. Barcelona skal mønstre £52m i regnskabet inden udgangen af august for at måtte registrere en række indkomne spillere, og mange peger på Raphinha som et af midlerne til at nå dette beløb.
En tredje mulighed er at se til egne rækker, hvor 20-årige Oscar Bobb fra akademiholdet er kommet med på en ungdomsbillet på Citys igangværende Asian Tour og gjorde ganske god figur på netop højrewingen i turens indledende kamp mod Yokohama Marinos. I den forgangne sæson på U21-holdet har den unge nordmand i 35 kampe lavet 8 mål og imponerende 18 assists. Ifølge TV2 Norge er Brighton nu interesserede i at signe Bobb, men der bliver forhåbentlig ikke nogen Brighton-bolle ud af dén dej.
En anden meget lovende angriber på Citys akademihold, der ikke er kommet med på turen til Japan og Sydkorea, er den 19-årige portugisisk venstrewing Carlos Borges, der i den forgangne sæson har lavet vanvittige 29 mål og 18 assists i 33 kampe! Samlet er han i de sidste tre sæsoner noteret for 55 mål og 42 assists i 79 kampe! West Ham vil ifølge The Times gerne købe Borges for £14m, og det forstår man jo godt. Mindre forståeligt er det, hvis City vil sælge ham. Selv Haaland har bemærket ham og synes »Carlos er god!«
Der hænger i det hele taget mange suspekte typer rundt uden for skoleporten til City-akademiet. Nu lyder rygtet også, at vi er ved at sælge endnu et af supertalenterne i form af 19-årige Adedire Mebude, der ellers har været en af de helt store oplevelser på U21-holdet. Han kom til City-skolen fra Glasgow Rangers for tre år siden, og har haft sin store rolle i U21-holdets tre efterfølgende mesterskaber i streg. Han spiller overvejende højrewing, men kan spille alle pladser i angrebet. I den forgangne sæson har ”Dire” lavet 14 mål og 15 assists i 34 kampe på akademiholdet. Ikke desto mindre skulle den målfarlige skotte ifølge Manchester Evening News være tæt på et permanent salg til belgiske Westerlo for omkring €2m, dog med en tilbagekøbsklausul og en videresalgsbonus på 30%. Suk!
Sidste sommers store salg fra afgangsklassen var Romeo Lavia, som tog fra Manchester til Southampton for en forudbetalt togbillet og £12m. Nu har den 21-årige belgier ifølge Florian Plettenberg fra Sky Sports DE sagt ja til at skifte til Liverpool. Ifølge Sky Sports har The Saints netop afvist et LFC-bud på £40m. Transferprisen forventes at skulle ende på omkring £50m, hvilket med Citys videresalgsklausul på 20% vil sende yderligere £10m ned i den lyseblå cigarkasse. Hvis vi da ikke beslutter os for at benytte ”ret-til-at-matche-ethvert-tilbud”-klausulen.
I morgen onsdag skal City som sagt møde Bayern München i en træningskamp i Tokyo, og muligvis er Kyle Walker ikke med i truppen, da han imens vil forhandle med repræsentanter fra den sydtyske klub omkring et potentielt skifte. Guardiola og City vil helst beholde Walker, og vi har derfor tilbudt ham en ny kontrakt med varighed til 2025. Men hvis 33-årige Walker beslutter sig til fordel for bayrerne, vil transferprisen angiveligt ligge på beskedne £13m.
City-ledelsen bestræber sig også på at beholde en anden ombejlet spiller. Ifølge The Mirror har Man City således tilbudt Bernardo Silva en to-årig forlængelse af hans nuværende kontrakt, så den vil gå frem til 2027 og indeholde en lønforhøjelse til £300.000 om ugen. City-ledelsen har angiveligt afvist et transferbud på £70m på Silva, uvist hvorfra, men PSG og Al-Hilal har hidtil været de mest interesserede, ud over Barcelona. Ifølge Sport har City sat mindsteprisen for en transfer til £80m, mens den ifølge Tuttomercatoweb skulle være €100m. Når dette overhovedet interesserer TMW, skyldes det, at de i samme ombæring hævder, at City har set sig lune på Nicolo Barella fra Inter som Silvas potentielle afløser; og så vil Inter jo også kunne afkræve City €100m! Mjaeh...
Endelig er kun tilbage at melde, at der efter alt at dømme stadig er liv i forhandlingerne om Josko Gvardiols transfer fra RB Leipzig til Man City. Ifølge 90min skyldes sendrægtigheden i forløbet ikke så meget uenighed om det ublu beløb på omkring €100m, som tyskerne kræver, men gælder angiveligt andre og ikke nærmere definerede forhold i aftalens struktur. Betingelserne med Gvardiol selv er tilsyneladende på plads, og kroaten sidder egentlig bare med kufferten pakket og er klar til at tage til lægetjekket i Manchester.
Velbekomme! 🌭🍺

Ifølge 90min har Man City simpelthen besluttet, at man ikke vil sælge Bernardo Silva i dette transfervindue, hvilket man har meddelt spilleren. PSG skulle ellers være villige til at imødekomme en tidligere opgivet transferpris på £75m.
ons 26. jul 2023
“ Roma are seriously interested in presenting an official offer for Dominic Calvert-Lewin. “
Kilden er CorSport, som jeg aldrig har hørt om.
Fremragende de 1,5-2 år han var på toppen. Kroppen er, desværre, ikke til bold på topniveau.
Kilden er CorSport, som jeg aldrig har hørt om.
Fremragende de 1,5-2 år han var på toppen. Kroppen er, desværre, ikke til bold på topniveau.
ons 26. jul 2023
@Tintin
Har godt lige set den og skulle faktisk til at spørge dig om ham. Corriere dello Sport er en Rom-baseret avis, der plejer at være rimelig pålidelig og have god indsigt i Roma-anliggender.
Som førsteangriber-vikar for Abraham virker han ikke kvalificeret, men Mou har faktisk udtalt at han vil have to nye centreforwards i dette vindue, og som en ekstra reserve kunne han måske være ok.

I vil formentlige ikke give en skid for ham og kan slet ikke betale hans løn.
Og køber I en kronisk skadet angriber, der går med dametasker, er Roma i værre forfatning end Everton - og det tror jeg ikke på.
Og køber I en kronisk skadet angriber, der går med dametasker, er Roma i værre forfatning end Everton - og det tror jeg ikke på.
ons 26. jul 2023
Vi vil helt sikkert ikke give en skid for ham og vil forvente at I selv betaler halvdelen af hans løn. Dametasken kunne vi nok leve med, men kroniske skader har vi nok.
Kan I ikke afsætte ham til naboklubben? De mangler en rigtig 9´er, har jeg hørt. Og deres kampprogram er heller ikke så hårdt, de bliver som regel slået hurtigt ud af pokalturneringerne... ;D