Snak

Mere indhold efter annoncen
DLCs baglår vil ikke kunne holde til at en dag som flaskesamler!
Så har Man City spillet sin anden og sidste træningskamp i Japan på holdets ”Asian Tour 23”. Modstanderen var Bayern München, og City vandt 2-1. 1-0 ved James McAtee (21’, efter forarbejde af Alvarez og Stones) og 2-1 ved Aymeric Laporte (86’).

Citys starting XI:
Ederson
Walker (c) - Stones - Dias - Ake (29’ Akanji)
Kovacic
Bernardo - McAtee
Lewis - Alvarez - Grealish

2. halvleg:
Ederson
Cancelo - Rodri - Laporte - Akanji
Phillips
Perrone - Foden
Bobb - Haaland - Gomez

City spillede i de nye tredjetrøjer. Imorgen går turen videre til Seoul i Sydkorea, hvor vi på søndag skal møde Atletico Madrid.
DLCs baglår vil ikke kunne holde til at en dag som flaskesamler!

Ha-ha, true. Glasben harmonerer ikke godt med flaskeindsamling. 😄

Til gengæld kan han sikkert godt få sin franske puddel med. Jeg har hørt at kamphundelovgivningen er forholdsvis liberal i den røde del af byen... 🐩
On a more serious note mht. DCL, så går det op for mig at han kun er 26 år; jeg troede han var en del ældre. Men han har godt nok været meget skadet de to sidste sæsoner. Til gengæld var han god for tre sæsoner siden under Ancelotti. Og allerede der lugter det jo lidt af Roma... ;)

Jeg har imidlertid ikke styr på hvordan englændere spiller ind i non-EU-kvoterne i f.eks. Italien. Roma har allerede i dette vindue signet med en algerier og en ivorianer, men da disse også begge holder fransk statsborgerskab, tæller de nok som EU´ere.
Jeg har imidlertid ikke styr på hvordan englændere spiller ind i non-EU-kvoterne i f.eks. Italien.

Det italienske fodboldforbund har så netop for et par timer siden besluttet, at briter regnes for EU-borgere i klubbernes transfer-kvote-beregninger.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så kom den endelig helt officielt på plads: Riyad Mahrez er solgt til Al-Ahli for en transfer på £25+5m. Den 32-årige algerier har i sine fem sæsoner hos City vundet fire engelske mesterskaber, tre ligacup’er, to FA-cup’er og én Champions League. Han har spillet 236 kampe, scoret 78 mål og lavet 59 assists.

Og så er det faktisk på grund af Mahrez, at jeg i sin tid begyndte at lave straffesparkshitlisten, fordi kommentatorerne vedvarende roste ham for hans høje eksekverings-effektivitet, til trods for at jeg syntes at han brændte igen og igen. Samlet er han inden skiftet til Saudi Arabien (der gør at han fastfryses på sine nuværende tal i mine opgørelser) noteret for 27 mål i 37 forsøg, dvs. en scoringsprocent på 73%. I City-trøjen har han scoret på 13 ud af 17 forsøg, hvilket giver en effektivitet på 76%, så faktisk han han været bedre til denne opgave for City end for andre klubber og på landsholdet.

Mahrez får ingen ros herfra for sit valg om at tage til Saudi Arabien, men et velfortjent tak for indsatsen i de forgangne fem sæsoner er bestemt på sin plads.
RB Leipzig har meddelt City, at en eventuel transfer af Josko Gvardiol skal være på plads senest medio august. City bød i slutningen af juni €90m, men Leipzig afviste buddet med et krav om €100m. City menes nu at udnytte den manglende konkurrence om Gvardiol til bevidst at udtrætte Leipzig for at opnå en billigere transfer end hvad østtyskerne kræver. Den handler øjensynligt ikke kun om de €10m, men lige så meget om at statuere et eksempel i forhold til fremtidige storhandler. Der er ingen tvivl om at City gerne vil have Gvardiol, men omvendt er man strengt taget ikke i akut behov for ham, eftersom Aymeric Laporte stadig er i klubben og ikke i nærhed af noget aktuelt salg. Red Bull-klubben er for sin del heller nødtvunget til at sælge, men har umiddelbart ikke andre bud i samme klasse på hånden og kan ikke være sikre på at Gvardiol kan sælges til samme pris i næste vindue.
Chelsea slipper med en bøde på €10m til UEFA for overtrædelse af FFP-reglerne. Folk er forargede over bødens størrelse. Tsk-tsk-tsk! Chelsea, Chelsea, Chelsea, I er bare stadig så langt efter de virkelige mestre i snydekoder, korruption og urimelig omgang med lovreglerne. I City betaler vi ikke bøder, men afkræver UEFA en bøde til OS for deres amatøragtige afvikling af deres lille pokalfinale i Istanbul! I bliver altså nødt til at tænke større, hvis I vil være med helt oppe blandt de store... 😆

(og nej, jeg mener ikke en større trup og flere omklædningsrum)
@JG

Hahaha ventede bare dit take på Chelseas FFP "straf" og du skuffer ikke. XD

Er sikker på hvis du spørger de fleste Bold brugere i Chelsea artiklen, så har de snydt meget mere end du skriver de gør. Uden at de selvfølgelig har sat sig ind i hvad de har gjort eller betalt for. :)
@Vince, reel forståelse af tingenes rette sammenhæng inden man danner sig en mening hører en anden generation til. En hurtig læsning af en overskrift (helst ikke på mere end 8 ord) er nutildags rigelig til at affyre en bramalder-holdning om at noget virkelig er for galt, især når det gælder nogen vi i forvejen ikke kan lide. :)
Annonce