Snak

Mere indhold efter annoncen
Nå, hvis man skal tabe til et hold fra Madrid, er Atletico i en træningskamp jo ikke det værste valg. Jeg har kun set et sammendrag af kampen og læst lidt referater, så post-match-analysen bliver ikke så dyb. Vi havde tilsyneladende ok styr på tingene i 1. halvleg, hvor vi stillede op i stil med dette, og i den sædvanlige model hvor Stones trak op ved siden af Rodri når vi var i boldbesiddelse:

Ederson
Walker - Stones - Dias - Laporte
Rodri
Silva - Foden
Alvarez - Haaland - Grealish

Fra starten af 2. halvleg kom Ortega ind i stedet for Ederson, men ellers skulle vi hen til minut 55, førend Pep udskiftede hovedparten af holdet til denne konstellation:

Ortega
Lewis - Akanji - Dias - Cancelo
Phillips
McAtee - Kovacic
Bobb - Alvarez - Gomez

Dias og Alvarez fik således som de eneste fuld spilletid. Udskiftningerne gjorde os klart svagere. Atleticos to langskudsscoringer var ganske flotte og svære at dæmme op for, men omvendt må det også bare konstateres, at da Phillips overtog oprydningsrollen foran forsvarsmuren blev det markant nemmere for Atletico-spillerne at få tid og plads. Afslutningsvis et udmærket trøstmål på hovedstød af Dias efter et hjørnespark fra Gomez.

Grealish får gode karakterer for sin indsats i MEN, men det gør nu han nu også meget tit, og jeg så egentlig ikke meget til ham i sammendraget. Sergio Gomez har til gengæld overrasket mig positivt i sin nye rolle som venstrewing på Asien-turen. Dét kan godt blive godt.

Næste weekend venter Arsenal i Community Shield. Hvordan de så lige kvalificerede sig til den? Jeg havde regnet med at City bare skulle stille med A- og B-kæden...
Så er Manchester City vendt hjem til de nordengelske himmelstrøg efter en træningstur til Fjernøsten med to kampe i Tokyo og en i Seoul. Økonomisk og marketingmæssigt må Citys ”Asian Tour 23” betegnes som en bragende succes. Til de tre træningskampe mod Yokohama Marinos, Bayern München og Atletico Madrid meldes om udsolgte stadions og sammenlagt tæt ved 200.000 tilskuere; de to kampe i Tokyo tiltrak det største antal tilskuere nogensinde til fodboldkampe i Japan! Dertil er det anslået, at op mod 30.000 fans har overværet City’s træningspas, og både i Japan og Sydkorea meldes om decideret ”Man City Mania”, hvor byerne nærmest har været klædt i lyseblåt. Eneste skuffelse for fansene var, at de ikke så Kevin De Bruyne i kamp, idet den skadede belgiske troldmand tydeligvis overgår selv Erling Haaland i popularitet blandt asiatiske fans. Samlet menes turen til Asien at have indbragt Man City omkring $20m.

Sportsligt bød træningsturen på to sejre og et nederlag: sejre på 5-3 over Yokohama Marinos og 2-1 over Bayern München, nederlag på 1-2 til Atletico Madrid. Formations- og spillermæssigt var der ikke de helt store overraskelser, udover at Pep Guardiola tydeligvis meget gerne vil beholde Kyle Walker og Bernardo Silva til sin rådighed; førstnævnte ser ud til at overtage anførerhvervet efter Gündogan, hvis han da ellers bliver i klubben. Det må også konstateres, at Joao Cancelo faktisk gjorde det ganske godt, og om noget kun kan have spillet sig tættere på en retur til holdet, hvis det ellers er det både han selv, klubben og skæbnen ønsker. Kalvin Phillips ser derimod stadig ud til at være meget langt fra det nødvendige niveau. De tre unge – Rico Lewis, James McAtee og Oscar Bobb – gjorde det alle så godt som man med nogen rimelighed kunne forvente.
Tintin, Chermiti til Everton? Jeg kender intet til ham, men hans stats ser ikke så overbevisende ud, synes jeg. Sammenlagt 6 mål i 48 kampe i den portugisiske liga over de sidste tre sæsoner er jo ikke voldsomt for en centreforward. Ligner måske en der godt kunne få det lidt svært i PL? Men i en alder af 19 år kan meget jo ske på kort tid...
Mens West Ham tilsyneladende gik og troede at de var ved at købe Carlos Borges for £14m (med en £40m-tilbagekøbsoption for City), så synes de nu overhalet indenom af Ajax Amsterdam, der ifølge The Athletic er ved at signe den 19-årige portugisiske målmaskine for €20; Fabrizio Romano har sågar givet den sit ”Here we go!”.

Som romanista er det svært ikke at være en smule skadefro her, eftersom Carlos Borges hos West Ham skulle have erstattet Gianluca Scamacca. Som Roma indtil søndag morgen troede at have en fast aftale med West Ham om at overtage på et lån med en købsoption, hvorefter Inter i løbet af 36 timer overhalede os indenom og nu mente sig sikre på at have hijacket i form af et permanent køb (som Roma ikke har pengene til). Indtil London-klubben nu pludselig har slået bremserne i, da man ellers pludselig risikerer at stå uden angriber. Ain’t karma a bitch? 😆

Dertil: Okay, unge Borges´ stats er vitterligt sindssyge, men alligevel vildt at City er ved at sælge en ungdomsspiller uden én eneste førsteholdskamp for €20m!
Ikke dårlig og en lille sejer til dig 😂
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så kom han...Forsvarsmonsteret fra Zagreb, Josko Gvardiol.

Og hermed også en ny ret på PRL-menukortet; friskhakket og udbenet angriber fra hvilkensomhelst af de øvrige 19 klubber.

90 mill. euro for verdens bedste centerforsvarer.

Også selvom det i går i kort tid lod til, at Liverpool havde kapret handlen.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Fedt med Gvardiol. Så håber vi bare han består lægetjekket og de ikke finder en ekstra tå eller lignende. Dog lidt skuffet over at vi blot bruger €90m på ham, så verdens dyreste forsvarsspiller fortsat hedder Maguire. Jeg forstår godt fidusen med at bruge alle vores snydekoder med skjule sponsorater og konsulenthonoraer osv., men det er lidt ærgerligt når det afholder os fra at toppe hitlisterne som reelt berettiget.

Nå, vi lever med det. Og vinder hele lortet - igen!
Skål fra Venedig! 🍺
Så har City underskrevet med en ung kroatisk, venstrefodet centreback fra Bundesligaen: Gvardioal. Har nogen hørt om ham? Han kan angiveligt også bruges som venstreback om nødvendigt. Spændende om han kan gå direkte ind på førsteholdet eller om han lige skal en tur over akademiet først, eventuelt på udlejning til Southampton eller Championship. Men altid godt med en gardering mere til forsvarslinjen, der aktuelt kun består af Stones, Dias, Laporte, Aké og Akanji samt Walker, Lewis og Cancelo på kanterne. Velkommen til verdens bedste hold, Josko!
Vi skulle ind i august førend vi fik sommerens anden signing på plads i Manchester City: JOŠKO GVARDIOL tilgår klubben på en kontrakt frem til 2028. Den 21-årige kroat er købt fri af sin kontrakt med RB Leipzig for €90m plus omkring €10m i add-ons. Han stammer fra Zagreb og har spillet det meste af sin ungdom i Dinamo Zagreb, hvorfra han i 2021 blev solgt til RB Leipzig for €36,8m. I Leipzig udviklede den unge, venstrefodede kroat sig snart til en af de bedste forsvarsspillere i Bundesligaen. Han kan beskrives som en fysisk stærk spiller med en god evne til at positionere sig, og han er generelt sikker i sin boldomgang. Mens Gvardiol i den forgangne sæson er noteret for en tacklingssucces på moderate 61%, så rammer 91% af hans afleveringer en medspiller. En af årsagerne til Gvardiols meget høje værdiansættelse som forsvarsspiller kommer til udtryk i hans ”goal-impact-kvotient”, altså beregningen af en spillers evne i de enkelte kampe til at bidrage positivt til sit holds målforskel. I sæsonen 22/23 nåede Gvardiols goalimpact op på 154,4, hvilket er usædvanligt højt for så ung en forsvarsspiller. Til sammenligning ligger Ruben Dias’ på 179,8, men han regnes også for en af verdens bedste, og da han var i Gvardiols alder, lå han ”kun” på 139,4. Bedømt ud fra tallene alene, har Gvardiol altså potentialet til at blive endnu bedre end Dias.

Gvardiol er primært centreback, men kan også spille venstreback. Man kan således formode, at han hos City overvejende er tiltænkt en rolle i den venstre halvdel af firebackkæden, altså dér hvor især Aymeric Laporte, Nathan Aké og senest også Manuel Akanji er blevet benyttet. Hans ankomst er da også af mange blevet koblet sammen med en formodet exit for Aymeric Laporte, men indtil videre er der fortsat ingen konkrete tegn på at Laporte er på vej væk, og Guardiola har i de seneste dage givet udtryk for at han såmænd sagtens kan bruge alle spillerne i den lange, forestående sæson, hvor The Treble skal forsvares. En opgave Gvardiol har meddelt, at han hellere end gerne vil bidrage til.

Josko Gvardiol får trøje nr. 24.

Velkommen Joško!
Josko Gvardiol er jeg meget spændt på at følge, en spiller jeg har været varm på længe, tillykke med ham.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
Annonce