Redigerettirs 15. aug 2023
Scanninger tyder desværre på at Kevin De Bruynes lårskade kræver en operation efterfulgt af 3-4 måneders pause. Umiddelbart lyder det jo som en potentielt sæsonafgørende forskel, og KDB’s betydning for City og især Haalands præstationsniveau er da bestemt heller ikke lige sådan at sige ”skide” til. Men her må det erindres, at belgieren faktisk ikke spillede på sit vanlige niveau igennem hele foråret (bl.a. pga. samme skade, som det senere viste sig), og der gik det jo trods alt nogenlunde for City alligevel. Så skal man vende det til noget positivt, kan dette blive chancen for især Foden og McAtee til at vise deres værd på talismanens plads. Og det er i hvert fald endnu en grund til ikke at slippe Bernardo Silva fri!
Udviklingen kan selvfølgelig også tænkes at øge Citys interesse for en vis Paquetá... :)
Fra City-lazaretet er til gengæld positivt nyt om Ruben Dias, der synes at være helt frisk oven på sin hjernerystelse i weekenden. Han vil fortsat ikke indgå i truppen onsdag imod Sevilla, men er til gengæld efter alt at dømme klar mod Newcastle.