Snak

Mere indhold efter annoncen
Der var flere der ikke steppede op i dag. Tonali, Joelinton og Bruno havde det svært centralt. Igen City er måske verdens pt sværeste udebane. Jeg kan sagtens leve med at komme derfra med 1-0 nederlag.

Howe har lidt arbejde frem mod Liverpool på søndag.
It's a small boy clambering up stadium steps for the very first time, gripping his fathers hand, gawping at that hallowed stretch of turf beneath him and, without being able to do a thing about it, falling in love. - Sir Bobby Robson
Indrømmet, i forhold til Villa-kampen så I lidt mere håndterlige ud i dag. Måske lidt for meget afventende respekt fra Newcastle i 1. halvleg, hvortil kommer, at Etihad bare notorisk er en svær udebane. Citys defensiv var så også steppet et trin eller to op i dag i forhold til især midtugekampen, Gvardiol og Kovacic ligeså, og så er det jo også lidt trist at møde City netop den dag hvor Foden folder hele potentialet ud. Men bortset fra ham var City-offensiven så til gengæld noget uskarp i aften. Uden Foden var den sgu nok endt 0-0.

I kan jo passende tage de gode takter op igen i næste weekend. 😉
Jeg formoder at Jack Grealish lige nu fejrer ugens sejre med sin tredje flaske Ouzo hjembragt fra Athens lufthavn, mens han med fjoget grin og et fjernt blik danser Zorba uden for en natklub i Manchester.😄
Har ManC´s defensiv denne sæson ikke set værre ud, end den plejer?

Jeg så de fleste af jeres kampe sidste sæson, og jeg kan da slet ikke huske, at der skete så mange blodtab blandt de bageste, der førte til så store chancer. Der var adskillige af dem mod Burnley og igen én i går.
@Jeppe
Lige præcis i går synes jeg egentlig defensiven så god ud (bortset fra Rodri) , men til dels mod Burnley og i de to "finaler" (mod Arsenal og Sevilla) og flere af testkampene forinden har det ikke været godt. Nu skal jeg nok holde op med konstant at hakke på Akanji, men mens jeg synes han gjorde det rigtig godt sidste sæson før VM-pausen, oplever jeg at han bare er blevet støt dårligere siden da. Hvilket er uheldigt, da han nærmest altid er med. Peps glæde ved den dynamiske vekslen mellem firebackkæde (defensiv) og tremandsforsvar (offensiv) gør det heller ikke lettere, da den eneste spiller der rent faktisk har fungeret i denne rolle har været John Stones. Især ved omstillinger ser det skidt ud, når 3-mandskæden ligesom afventer at den fjerde mand kommer hjem, hvilket især Akanji mangler både hurtighed og overblik til. At Rodri så laver et potentielt fatalt flop i løbet af en kamp er næsten blevet standard. Normalt laver han så til gengæld så meget andet godt, men det var der ikke meget af i går.

Når Stones kommer tilbage og overtager den fremskudte position fra Akanji, og Gvardiol for alvor finder sig til rette (så allerede rigtig god ud i går, synes jeg), skal forsvaret nok blive solidt igen. Det hjalp betragteligt at Dias var med i går, også på Walkers spil ude på kanten, hvor han ærlig talt fjumrede noget rundt med Sevilla, hvilket nok ikke mindst skyldtes at han dér havde den udsatte rolle ved siden af Akanji, som han ikke rigtig vidste hvor han havde.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det bliver i øvrigt spændende med jeres kamp mod altid bøvlede Crystal P i aften - interessant at blive klogere på hvor I egentlig er. Hvad er fornemmelsen op til?

[Sorry, i morgen aften, selvfølgelig. Roder lidt rundt i datoerne i øjeblikket.]
Ja, Gvardiol kan blive løsningen. Det er nu meget sjovt, som flere har travlt med at få det til at lyde som, at der i år er mange konkurrenter i mesterskabskampen, og det knapt så gode forsvarsspil + KDB´s skade og flere afgange er kun vand på deres mølle. Jeg ser dog kun på det sådan, at jeg er marginalt mindre nervøs for et ubesejret mesterskab til ManC. Efter de første runde er det sgu svært at se, hvem der skal kunne besejre ManC; det ender jo nok med at være et af midterholdene, der vinder, fordi spillerne ikke lige regner med, at det er nødvendigt at gøre sig rigtig gode den pågældende lørdag. Jeg regner i hvert fald ikke med, at Arsenal tager mere end 0 point mod ManC denne sæson.

I forhold til mandagens kamp mod Crystal Palace så gætter jeg på en 2-1 sejr til Arsenal. Arteta er ikke rigtig tilfreds vores spil omkring venstre back, når hverken Zinchenko eller Timber er klar, men jeg regner med, at han stiller op i en variant af 3-2-2-3-1 (Tomiyasu i stedet for Timber), som vi så mod Nottingham Forest (og som Pep fandt på sidste sæson).

Crystal Palace er vist lettere vingeskudte i forhold til normalt. De er uden Zaha og Olise (han er vist nok stadig skadet), men mon ikke Arsenal i vanlig stil lige glemmer at dække op et par gange i løbet af kampen, så Crystal Palace alligevel få puttet en enkelt ind. Den nye opstilling er ikke rigtig spillet ordentlig ind endnu, så vi kommer sandsynligvis til at være afhængige af en stjernestund, hvor Saka igen scorer på en chance, hvor xG er 0,04, og så skal Eddie nok lige få den rettet af igen. Jeg tror, at det bliver en hård sæson at være Arsenalfan i.
Jeg var åbenbart ikke den eneste der syntes at Pep burde have foretaget en udskiftning eller to i gårsdagens kamp mod Newcastle. TV-billeder viste, at catalaneren undervejs havde en ordudveksling med en ung mandlig tilskuer, som især sidstnævnte morede sig kosteligt over. Efterfølgende forklarede træneren, at tilskueren havde råbt på en udskiftning, hvorefter Pep havde råbt tilbage: »Come, sit here, you do it!«
Ifølge Fabrizio Romano nærmer vi os en afgørelse i Aymeric Laportes sandsynlige transfer til Al-Nassr, som City allerede har indvilget i, angiveligt for en transfersum på lidt over €20m. Laporte er ved at forhandle de personlige forhold på plads, og det tegner til at blive en tre-årig kontrakt til en løn af $25m pr. sæson.

Og ifølge Sports er City blevet enige med Barcelona om et udlån af Joao Cancelo for den nye sæson med en købsoption på godt €30m.
Er €20 mio ikke rimeligt billigt? Så gammel er Laporte da heller ikke?
Annonce