Så er det atter kampdag på Etihad! Man City tager kl. 16:00 imod Fulham FC i 4. runde af Premier League. City er kommet fornuftigt fra start med tre sejre over Sheffield United, Burnley og Newcastle, mens Fulham har besejret Everton, tabt til Brentford og spillet uafgjort med Arsenal; de fire point er alle hentet på udebane.
Udover træner Guardiola, der fortsat rekonvalescerer i Barcelona efter sin rygoperation, skal vi klare os uden langtidsskadede Kevin De Bruyne og den fortsat ikke-raskmeldte John Stones. Ifølge assistenttræner Juanma Lillo er Stones tæt på at være klar, men eksperterne regner ikke med at se ham på banen i dag. Til gengæld ser både Manuel Akanji og Phil Foden ud til at være helt klar igen. Mens det næppe er realistisk med en debut til den på Deadline Day signede Matheus Nunes, kunne man godt forestille sig en debut i dag til Jeremy Doku, dog måske snarest som indskifter. Cole Palmer kommer vi som bekendt desværre ikke til at se mere i City-trøjen.
Som en lille kuriositet til statistikerne er at bemærke, at Julian Alvarez scorede i begge sidste sæsons kampe mod Fulham. Det samme gjorde Haaland, endda tre gange, men det er måske mindre opsigtsvækkende.
Et frækt bud på dagens startopstilling kunne se ud som følger:
Ederson
Walker - Dias - Akanji - Gvardiol
Rodri
Alvarez - Foden
Silva (Doku) - Haaland - Grealish
Det ”frække” i den består i både at have Alvarez og Foden på den offensive midtbane (hvor de endda kan veksle med henholdsvis Silva og Grealish på wingerne). Eksperterne tror kun på én af dem i opstillingen, idet de også tager Kovacic med på den centrale midtbane. Men med Akanji tilbage i firebackkæden i stedet for Aké, vil Akanji kunne trække frem på den defensive midtbane til at supplere Rodri, hvorfor Kovacic er knapt så nødvendig. Og så ser jeg meget gerne en debut til Doku på højrewingen, f.eks. efter pausen.
Come on, City!